3. kapitel: ZR contra Falck

Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt Zone-Redningskorpsets Venner www.zone-redningskorpset.dk info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 43 Redningskorpsenes særlige stilling i samfundet som halvoffentlige institutioner er ikke mindst skabt som følge af den form, virksomhederne er blevet drevet under: Orden, renlighed, uniformering, manende ord på væggen, almennyttigt oplysningsarbejde, fravær af egentlige PR-aktiviteter, udrykningskørsel samt naturligvis det faktiske arbejde af offentlig karakter: brandslukning og ambulancetjeneste. Billedet er fra indvielsen af ny station i Aarhus 24. marts 1938. Erik Tage Fabricius Rasmussen er nummer et fra venstre. Også fra Aarhus: Det overdimensionerede alarmbord var med til at bidrage til indtrykket af orden, hurtighed og præcision. 3.1. Redningskorpsene og pressen 3.1.1. Redningskorpsenes særlige stilling i samfundet Morten Mandel Hansen konstaterer i sin eksamensopgave, jf. kapitel 1 afsnit 1.2., at for danskere i alle aldre er Falck et begreb: Falck er synonymt med brandslukning og ambulancekørsel. Denne påstand, der ikke efterprøves af Morten Mandel Hansen, er utvivlsomt rigtig. Til Morten Mandel Hansens påstand kan tilføjes, at Falck formentlig også er synonymt med al form for redningsarbejde, herunder autohjælp, og at korpset nyder høj agtelse og tillid i befolkningen.1). Efter forfatterens opfattelse er denne unikke stilling et resultat af en historisk proces som er gået ud på, at man i begge redningskorps gennem alle tider har anvendt mange ressourcer på formen for, hvordan opgaverne skulle løses, alt med det formål at bibringe offentligheden det indtryk, at man var en offentlig institution i den forstand, at man ikke tænkte på fortjeneste. Ikke sådan at forstå, at korpsene fremstod som filantropiske, men man skulle helst give indtryk af, at man primært varetog en samfundssag. Det ligger udenfor denne fremstillings rammer at dokumentere dette, men korpsenes profil med betegnelsen korps, uniformeret personale, vogne i officielle lakeringer, orden og renlighed, rapportskrivning, tilbagetrukne stationer, oplysningskampagner om førstehjælp og livredning, samt fraværet af markedsføring og reklamer i traditionel forstand, har været med til at udvikle det koncept, som Falck i dag lever højt på.1A). Hertil kommer, at redningskorpsene rent faktisk ikke gik efter profit, og at det økonomiske råderum i stedet blev anvendt til at sikre gode vilkår for personalet, hvorved den særlige korpsånd, som igen indebar et højt serviceniveau fra medarbejdernes side, udviklede sig. I Falcks 25 års jubilæumsskrift udtrykker Rudolph Falck det således: Og hvis man saa vil spørge: Burde Korpset ikke snarere være en Offentlig Institution, saa vil jeg svare: Som Falcks Redningskorps er organiseret, taaler det at sammenlignes med hvilketsomhelst Lands Redningskorps og forener efter min bedste Overbevisning alle en offentlig Institutions Fordele med den Værdi, som det private Initiativ altid frembyder. Det føler sig forpligtet i sit ansvar som en Offentlig Virksomhed, og det drives frem i Udvikling og Forbedring af det private Initiativ.1B). 3.1.2. ZR's forhold til pressen Fraværet af egentlige markedsføringstiltag gjorde, at det var nødvendigt for korpsene at formå pressen til i artikelform at beskrive virksomheden. I Falcks jubilæumsbog fra 1931 har Jens Ervø under overskriften Redningskorpset og Pressen beskrevet den særlige positive stilling, Falck indtog overfor pressen. Jens Ervø skriver, at dette var Sophus Falcks fortjeneste, for han sørgede nemlig for, i modsætning til myndighederne, altid at alarmere pressen, når der skete noget.2). Det er forfatterens påstand, at den goodwill, der i befolkningen opbygges til redningskorpsene gennem rosende presseomtale af indsatsen ved ulykker og løsning af andre samfundsopgaver, af korpsene anvendes - bevidst eller ubevidst - ved tegning af private abonnementer, og at denne presseomtale et langt stykke af vejen ligefrem er nødvendig for tegningsarbejdet.2A). Med andre ord er det for et redningskorps lige afgørende, at man både sørger for at skaffe sig goodwill i pressen og overfor offentligheden, og at man rent faktisk udfører de redningsopgaver, man har påtaget sig. Måske er det første endda det vigtigste. Både Reinholdt Hansen og Wiboltt havde arbejdet under Sophus Falck og må have lært af dette. Et eksempel er en skrivelse, Reinholdt Hansen 14. oktober 1931 sendte til Zone-leder Sofus Hansen i Slemminge: Ved fremtidige Brandudrykninger, der kan have Interesse for Saxkøbing Socialdemokrat bedes De venligst give dette Blad, Redaktør Petersen, Meddelelse om Udrykningens og Brandens forløb.2B). En nærmere analyse af hele dette spørgsmål vil indebære en omfattende gennemgang og registrering af flere årgange af aviser, og et sådant arbejde er ikke foretaget, men vi vil alligevel hævde, at ZR's stiftere lærte pressekontakten ganske godt. Et eksempel er en omfattende avisomtale ZR høstede på Lolland-Falster 23. september 1933 på baggrund af et pressemøde arrangeret af Reinholdt Hansen og Hare.3). I København var det Wiboltt, der i hovedstadspressen måtte sørge for profileringen af korpset, og da samtidig landsredaktionerne typisk var placeret i København, kom Wiboltt til at stå Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 45 At ZR var fænomenal til at skaffe sig omtale viser denne bagsideartikel fra Ekstra-Bladet 21. juni 1937, hvor der indsamles blomster til de syge. Det skal retfærdigvis nævnes, at også Falck fik god plads på samme side, men ikke så iøjnefaldende som ZR for eksponeringen af ZR på landsplan. Uden at der som nævnt er foretaget nogen systematisk undersøgelse, er det indtrykket, at Wiboltts mission lykkedes ret godt, navnlig i ZR's første år. Pressen lever som bekendt af at skrive nyheder, og i den evige kamp for at opnå pressens bevågenhed, var begge redningskorps hele tiden optaget af at finde på nye initiativer, som pressen kunne beskrive, og mange af de ideer, ZR er så berømt for, skal ses i dette lys.3A). Betegnende er det da også, at da Marcussen i et bestyrelsesmøde 14. og 15. januar 1948 foreslog, at ZR skulle gennemføre en annoncekampagne, mente direktionen, at det var unødvendigt, for ZR fik mere omtale end Falck.3B). At ZR hurtigt blev en landskendt institution, illustreres af en artikel Frederiksberg Bladet bragte 3. maj 1934 om ZR's station på Harsdorffsvej, der indledes således: Da det rundt i landet velkendte Zone-Redningskorps......4). Nævnes skal også et interview, en Hillerød-avis bragte 6. juli 1937 med ZR's overassistent i København Otto Pagh, som tidligere havde været leder hos Falck i Hillerød. Avisen spurgte bl.a.: Vi ser Dem jo næsten (i) hver eneste dansk Uge-Filmrevy ?, hvilket nødvendigvis må betyde, at ZR ofte medvirkede ved omtale af udrykninger i datidens Tv-avis. Mindst tre redningsopgaver fra 1930'erne var i landspressen med til at markere, at Danmark havde to redningskorps: 15. juni 1937 var tre unge mennesker blevet dræbt af giftige gasser ved en ulykke i en kloakbrønd i Farvergade i København. Både Falck og Københavns Brandvæsen var tilkaldt, men deres kredsløbsapparater var for store til, at mandskabet kunne gå ned i brønden. ZR havde derimod et særligt lille apparat, og høstede for sin indsats stor anerkendelse i pressen.5). Kort efter - 13. august 1937 - blev Stauning syg og skulle transporteres fra Jylland til København. Både Falck og ZR ville gerne udføre transporten, og det gav ikke så lidt ståhej i pressen, se nærmere stationssiden for Randers.6). 15. august 1939 styrtede et rutefly fra London i Storstrømmen. Både Falck og ZR søgte ivrigt efter maskinen. ZR's folk foretog en række afhøringer af de vidner, der havde set nedstyrtningen, og fik på et kort indtegnet de forskellige vinkler, og i krydsfeltet fandt ZR maskinen og fik den bjerget. Også denne sag gav stor anerkendelse, ikke mindst fra luftfartsmyndighederne.6A). En måde at opnå omtale og anerkendelse på var anvendelse af kendte personer. Også det havde ZR's stiftere antageligt lært af Sophus Falck, som i sine aktieselskaber sørgede for at få indvalgt grosserere, konsuler, direktører og byrådsmedlemmer i bestyrelserne.6B). Da ZR udgav sin første brochure i 1930, indeholdt den på tilsvarende måde en anbefalingsskrivelse underskrevet af sognerådsformænd og andre honoratiores på Lolland-Falster 7), og da ZR i 1941 holdt sit 10 års jubilæum i København, oplæste selveste Poul Reumert en prolog.7A). I jubilæumsfesten deltog naturligvis også pressens repræsentanter. Tidens Kvinder skrev bl.a.: Det var vist en Overraskelse for de fleste Mennesker at erfare, at Zoneredningskorpset, kendt af hvert barn i Landet, kun er 10 Aar gammelt. Intet beviser bedre den stærke, uundværlige position, det populære Korps har opnaaet, end netop det Faktum, at vi alle synes, at det altid var været hos os. Selvfølgelig skulde den store Dag fejres, og det maa siges, at Fødselsdagen formede sig lige saa elegant som alt andet, der staar i Forbindelse med Korpset...7B). Højere kunne man vist ikke nå i anerkendelse fra pressens side. Med gennemførelsen af ambulanceflyvetjenesten fra 1939 fik ZR et særdeles godt kort på hån- Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 45 Eksempler på PR aktiviteter fra korpsets tidlige år. Foredrag i forsamlingshuset med filmforevisning og demonstration af genoplivning kunne trække folk af huse. På billedet er det ZR's aktive førstehjælpsinstruktør Kjeld Lyngby-Sørensen og til højre Ejler Andreas Schou. Opvisning med dykker på badeanstalten Helgoland på Amager var også noget der i 1930'erne kunne trække mange tilskuere. Fra højre Henning Østergaard Larsen, Carlo Lundtoft, Peter Nissen, dykker, og Kjeld Lyngby-Sørensen. ZR's livreddertelt på stranden i Hornbæk. Foto formentlig først i 1930'erne. den i kampen om pressens spalter, der kulminerede med at Kong Frederik IX den 26. december 1958 blev fløjet til København fra sin jagthytte i Trend efter et hosteanfald.7C). Naturligvis var der også negative omtaler. Vi har allerede i kapitel 2 afsnit 1.1. og 7.2. nævnt eksempler, og også i Zone-Redningskorpset i luften er p. 54 ff. et eksempel på, at Wiboltt i sin iver efter at få presseomtale kammede over og arrangerede en luftfødsel, der ikke havde noget på sig, og efterfølgende måtte se begivenheden blive gjort til grin af pressen. ZR's problemer med pressen bestod imidlertid navnlig i, at man rundt omkring i landet havde episoder med repræsentanter, som lovede mere, end de kunne holde. Et eksempel er fra 12. januar 1938, hvor Horsensaviserne i store artikler kunne berette om, at en af ZR's repræsentanter havde tegnet abonnementer under angivende af, at den station, der p.t. var under opførelse i Hornsyld, var en ZR station, selvom der var tale om en Falck-station. 100 landmænd mødtes til protestmøde på Hornsyld kro og skrev en fælles opsigelse til ZR.7D). Til ZR's reklamemetoder hørte også de mere dubiøse som for eksempel ved indvielsen af en ny station, altid at sørge for et par ekstra køretøjer fra andre stationer, som kørte hjem, når indvielsen var overstået.7E). Til denne gruppe af reklamemetoder skal også udrykningskørselen fremhæves. Der er næppe tvivl om, at udrykningskørsel blev anvendt som reklame. Emil Sørensen, som var ung mand i 1930'ernes København, har fortalt, at når landskampen var slut i idrætsparken, og der derfor var mange mennesker på gaden, skete det ofte, at en Zone-ambulance kom kørende forbi med udrykning.7F). Historien bekræftes bl.a. en artikel Bornholms Tidende bragte 11. august 1954 hvor Carlo Lundtoft i overskriften var citeret for at sige: Vi kører ikke med udrykning for at reklamere, hvilket man vel netop kun kan finde på at udtale, hvis man netop kørte med udrykning for reklamens skyld.7G). Et andet eksempel, som vel på mange måder siger noget om ZR's iver efter presseomtale, er følgende historie fortalt af journalist Jørgen Hofman-Bang om en udrykning til stormflodskatastrofen Hamborg i januar 1962: Fra min tid på Bornholms Tidende havde jeg et nært samarbejde med Zonen, og specielt stationsleder Carlo Lundtoft. Her lærte jeg også direktørerne Wibolt og Hare at kende og - ikke mindst i relation til denne beretning - også Finn B. Them. Siden kom jeg til Kalundborg Folkeblad og Jydske Tidende i Kolding og mistede for tre-fire år forbindelsen til Them. Men en lørdag i 1962 ringede han til mig og spurgte, om jeg ville med til Hamborg og se på følgerne af stormflodskatastrofen. Det sagde jeg naturligvis ja tak til, gjorde mig klar med fotoudstyr etc., hvorefter Them - til min overraskelse - et par timer efter dukkede op, ikke i sin privatbil, men i en Zone-ambulance, som han havde fået overladt til formålet - jeg tror nok i Aabenraa. Vi fortsatte fra Kolding mod grænsen og var fremme i Hamborg midt på aftenen. Hvor der var trafik-forhindringer, gjorde Them flittigt brug af det dengang gule blink og udrykningshornet. Næste morgen tog vi fat på den egentlige opgave, som jeg havde forstået den. Vi kørte til de forskellige stormflods-ramte kvarterer - stadig med udrykning, når der ikke var plads til os - og tyskerne var utroligt effektive til at give plads for en udrykkende ambulance i de dage. Jeg tog billeder hist og her, mens Them snakkede med tyske indsatsfolk og spurgte, hvad de havde behov for m.v. På vores rundtur i storbyen så vi i et af de oversvømmede kvarterer et par Falck-køretøjer med tilhørende mandskab i arbejde med at hjælpe stormflodsramte, mens vi nøjedes med at observere o.s.v., ligesom Them lovede al mulig assistance til de folk, han talte med. Efter en formiddag i Hamborg satte vi kursen hjemover, og jeg skrev dagen efter en beretning i Jydske Tidende om katastrofen ledsaget af et par fotos. Et par dage senere blev jeg telefonisk kontaktet af direktør Wiboltt, der spurgte, om Zonen kunne købe et par af mine billeder. Da jeg jo havde fået gratis transport og hotelophold betalt, ville jeg ikke have penge for det, men sagde, at Zonen måtte få min film og kunne bruge billederne efter eget ønske. Såvidt jeg husker, kom der nogle dage senere en pressemeddelelse fra Zonen, hvori man fortalte, at redningskorpset også havde været med i redningsarbejdet i Hamborg, ledsaget af fotos, der viste Thems ambulance i stormflodsramte områder. Såvidt jeg ved, var vores ambulance-besøg den eneste lejlighed, hvor Zonen "viste" flaget i Hamborg, og det afstedkom da også et surt opstød i en pressemeddelelse fra Falck nogle dage senere, hvori man gjorde opmærksom på, at Falck havde arbejdet i Hamborg, mens Zonen blot havde været på parade-tur med en journalist ...7H). 3.1.3. Rivaliseringer mellem Falck og ZR Hvad der imidlertid i høj grad interesserede pressen, var korpsenes rivaliseringer, og et samlet indtryk af det foreliggende materiale, der som nævnt ikke er baseret på en systematisk Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 46 Man udsender ikke bare et pressefoto - man sørger også omhyggeligt for, at ZONEN ses: Pressefoto fra vagtstuen på Platanvej i forbindelse med modtagelse af tilmeldinger til ZR's donorkorps 2. november 1947 - tre steder er der ophængt skilte med ZONEN. Ved telefonerne Arne Olsen og Werner Larsen samt Erna Larsen fra kontoret. Foto til pressemeddelsen om udvikling af særligt udstyr til fjernelse af ueksploderede bomber i samarbejde med hæren 1943. Billedet er taget foran traileren med den kunstige lunge med ZONEN-skilt. Redderen er Carl Hansen. Mærket på jakkearmen er bombepatruljens særlige mærke. Falck ZR Storkøbenhavn Antal stationer 5 4 Antal mandskab 95 30 Antal sprøjter 4 1 Antal kranvogne 22 7 Antal ambulancer 14 4 Sjælland / Lolland-F. / Møn Antal stationer 21 35 Antal mandskab 113 131 Antal sprøjter 15 19 Antal kranvogne 21 34 Antal ambulancer 15 17 Fyn Antal stationer 21 0 Antal mandskab 114 0 Antal sprøjter 15 0 Antal kranvogne 27 0 Antal ambulancer 14 0 Jylland Antal stationer 58 8 Antal mandskab 255 29 Antal sprøjter 32 0 Antal kranvogne 71 8 Antal ambulancer 40 4 Styrkeforholdet mellem Falck og ZR i korpsenes barndom 1934 på baggrund af tal i Indenrigsministeriets Betænkning fra 1939 angaaende foranstaltninger til beskyttelse af Befolkningen mod følgerne af angreb med kemiske Krigsmidler, Brandbomber, Sprængbomber og lignende fra 1939 indsamling, synes at vise, at Falck havde svært ved at tackle den nye konkurrencesituation. Meget åbenlyst kom dette til udtryk i forbindelse med to ulykker i Kastrup. 7. marts 1935 ville faldskærmsudspringeren John Tranum forsøge et frit fald på 7½ kilometer. Han beregnede sig en kilometer til at få skærmen udfoldet og ned på en tålelig landingshastighed. Over Ringsted nåede flyet op i 8,6 km højde. Netop som Tranum skal springe, synker han sammen i flyet. Flyet vender og går ned i lavere luftlag og med fuld fart går det mod Kastrup Lufthavn. Falck tilkaldes og afsender en ambulance med carbogenapparat fra hovedstationen, da ambulancen på Amager-stationen er ude. Da William Falck hører om ulykken, afgår han i en anden ambulance. Flyvelederen i Kastrup tror, at Falck sender en ambulance fra Amager Strandvej, og da han synes, der går for lang tid, tilkalder han ZR fra Hollænderdybet. Herfra afsender man ambulancen med carbogenapparat, men da ZR kommer frem, er Falck ankommet og har overtaget den livløse John Tranum. Falcks carbogenapparat fungerer ikke tilfredsstillende, hvorfor ZR tilbyder sit, men William Falck nægter at samarbejde og beder ZR-folkene forlade hangaren. John Tranum overlever ikke.7I). Sagen vakte harme i pressen. 7. august 1936 styrter et lille sportsfly lodret ned umiddelbart efter start i Kastrup og så var den gal igen. Også her deltog William Falck selv i redningsarbejdet. Falck havde ved modtagelsen af meldingen ingen ambulancer på sin Amager-station, og sendte i stedet ambulancer fra hovedstationen på Vesterbro, hvorved udrykningen blev forsinket. Lufthavnen rejste bagefter kritik over, at Falck ikke havde alarmeret ZR, som havde station i Hollænderdybet på Amager, hvortil William Falck udtalte: ....Jeg kan ikke se rettere, end at det maa blive Lufthavnen, der alarmerer Zoneredningskorpset. Vi kan da ikke have nogen forpligtelse til det...7J). Dette var således Falcks politik, og det gav bagslag: 14. oktober 1933 omtaler Lolland-Falsters Folkeblad i kritiske toner, at Falck i Maribo undlod at tilkalde ZR i Maribo til en brand, som Falck pga. andre opgaver ikke kunne rykke ud til, hvorfor Falck i stedet lod tilkalde Falck fra Nykøbing F. og Nysted. Falcks stationsleder i Maribo nægtede bagefter at Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 47 Under oversvømmelserne i Hamburg i 1962 sendte ZR en ambulance bemandet med en pressefotograf, der bl.a. tog dette billede af ambulancen kørt ud i en vandpyt. Bagefter lånte Wiboltt billedet og skrev til pressen om ZR's store indsats i Hamburg. Flere aviser bragte billedet, bl.a. Jydske Tidende og Jyllands-Posten 20. og 21. februar 1962. Det gjalt om at holde sig gode venner med pressen, og da den unge journalist Jørgen Hofman-Bang med fem andre kollegaer skulle til Venstres landsstævne i Aalborg, og trafikforbindelserne ikke passede, fløj ZR mod en symbolsk betaling. Hofman-Bang er nr. 2 fra venstre og manden ved siden af ham er den senere landsbrugsminister og EU parlementariker Niels Anker Kofoed. udtale sig om, hvorvidt han havde forbud mod at tilkalde ZR, mens Reinholdt Hansen frimodigt erklærede, at ZR til hver en tid ville tilkalde Falck hvis det var nødvendigt - og rent faktisk også gjorde det. Sagen gav landsomtale.8). Vestsjællands Socialdemokrat omtaler 3. august 1935 to tilsvarende episoder og konkluderer: Man vil erindre, at Zoneredningskorpset Gang paa Gang har slaaet fast, at Striden ikke skal gaa ud over Menneskeliv. Forhåbentlig vil Falcks Redningskorps ikke sætte sin Popularitet over Styr ved fortsat at fastholde et Standpunkt, der er ganske uholdbart. Falck vil nemlig fryse Zonen ihjel. Resultatet er blot blevet, at Zoneredningskorpset har faaet en ubetinget Publikums-Sukces i Hovedstad og Provins.9). Falck lærte tilsyneladende ikke af det: 31. juli 1940 omtaler Esbjerg Socialdemokrat, at der i Esbjerg Lufthavn skete en arbejdsulykke. En Falck-mand var til stede med en personvogn, men en ambulance blev tilkaldt. Da Falck-manden så, at det var en ZR-ambulance der kom, "tvang" han mod de tilstedeværendes protest den tilskadekomne ind i personvognen og skyndte sig at køre med patienten, så ZR måtte returnere forgæves. Falck beklagede det skete, men gjorde opmærksom på, at Falck-manden havde søgt at handle i Falcks interesse.9A). 20. september 1943 omtaler aviserne på Lolland-Falster, at ZR i Slemminge var mødt først til en brand i Falcks slukningsområde, og blev beordret væk af Falcklederen med bemærkningen: Ja, alt hvad der hedder Zonen kan godt pakke deres Skidt sammen og køre hjem. Kort efter ankom endnu en Falck-sprøjte fra Nykøbing F. Det var i de benzinfattige tider. Udtalelsen og fremgangsmåden vakte harme i avisernes spalter.9B). Men der er også andre eksempler på, at konkurrencen ikke havde pressens sympati: 19. februar 1932 bragte Lolland-Falsters Stifttidende i stor opsætning en artikel om det vanvittige i Falcks og ZRs stationsudbygning: I By og paa Land dækkes Lolland-Falster med Redningsmateriel, som ingen anden Landsdel kan opvise Magen til, hedder det i artiklen.9C). I 1936 anlagde Falck sag mod Frederiksborg Slotssogn om betaling for sygekørsel rekvireret af læger i sognet. Kommunen henviste til, at den havde kontrakt med ZR, og at lægerne ikke havde bemyndigelse til at tilkalde Falck, hvilket standpunkt retten gav kommunen medhold i.9D). For Falck har det heller ikke været morsomt, at Berlingske Aftenavis 19. oktober 1936 i rubrikken Ærbødigst bragte et digt om konkurrencen mellem Falck og Zonen, der mundede ud i et forslag om, at de burde slås sammen under navnet "Forzoningsredningskorpset".10). At korpsene ligefrem udfordrede hinanden gennem pressen, giver Nationaltidende 2. februar 1943 et eksempel på. I avisen bragtes efter bombeangrebet på B&W ZRs pressemeddelelse om oprettelse af en særlig patrulje af reddere, som havde påtaget sig at fjerne ueksploderede bomber. Falck svarede i samme avis hertil, at det ikke var nødvendigt at oprette særlige patruljer, idet Falck allerede havde det fornødne materiel, og desuden stod hele Falcks mandskab til rådighed, hvis det måtte ønskes - hvorefter ZR straks gik i gang med, i samarbejde med hæren, at konstruere særligt bombeværktøj, som Falck ikke havde, og som igen gav pressebevågenhed.12). 3.2. Konkurrencen i hverdagen 3.2.1. Falcks syn på ZR I Bogen om Falck og Zonen skriver forfatterne p. 56 og 57, at når Falck førte sig frem i skrift og tale, undlod man at nævne ZR.13). Dette er rigtigt, men det er ikke helt rigtigt. Et eksempel er Duelunds bog, refereret foran 14), og der findes også eksempler på, at Falck i det officielle organ De Danske Redningskorps Fællesforbunds Meddelelser kom med mishagsytringer overfor ZR. Et eksempel er nr. 7 fra 1957, hvor Falck harcelerer over en samarbejdsaftale mellem ZR og K.D.A.K.15) om ydelse af autohjælp til K.D.A.K.s medlemmer. Artiklen var skrevet af bladets redaktør, Falck-direktør Børge G. Johansen, og kan vel nærmest betegnes som en udgydelse. Et eksempel: Vi (Falck) ville dog ikke i drømme finde på at leje en faldefærdig garage og stille en kranvogn derind for derefter at bede en stenfisker, en kolonialhandler eller en tankpasser om at køre med kranvognen.... En ikke uvæsentlig ting i pressemeddelelsen (fra K.D.A.K.) er bemærkningen om, at den vagthavende på den Zone-station, som bilisten henvender sig til, skal vurdere havariets eller uheldets art og omfang.....Vi ved med sikkerhed, at mange af dem - hvis man da overhovedet kan kalde dem vagthavende - er ganske blottet for kendskab til automobiler, og det kan med rette hævdes, at denne overladelse til fuskere og andre at vurdere de skader, som klubbens medlemmer måtte komme ud for, er i strid med klubbens formål....Efter det, der allerede er berettet om her, vil enhver kunne forstå, at ingen bør beskylde K.D.A.K. for at have spillet sine kort så forsigtigt, som man nu engang skal gøre, når det er fanden, der har blandet dem. Det skrevne viser bedre end mange ord, hvordan man i Falck opfattede ZR. Falcks tidligere direktør Peter Straarup har i forbindelse med dette oplyst, at bitterheden skyldtes flere ting, vel nok særligt, at man følte sig "røvrendt" af Wiboltt, som man tillige anså som hovedansvarlig for, at Falck ikke kunne få koncession på ambulanceflyvning.15A). Artiklen er vistnok et enkeltstående tilfælde, for mens Falck i sine officielle organer som nævnt stort set undlod at nævne ZR i sit materiale, forsømte man Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 48 Fra København har vi to eksempler på, at man mødtes i hverdagen: Falcks og ZR's ambulancer aflæsser patienter ved Gentofte Sygehus under besættelsen. Et mere dramatisk møde mellem Falck og ZR var dette sammenstød mellem en Falck- og en ZR-ambulance i krydset Enggårdsvej / Vedelavej i Rødovre. Falck-ambulancen var under udrykning på vej fra Rødovre-stationen via Valhøjs Allé til Enggårdsvej. ZR-ambulancen med Hugo Tegne-Hansen som fører og Christian Mikkelsen som medhjælper var uden udrykning på vej ad Vedelavej mod nord. Historien kom ikke i pressen. Begge køretøjer var forsikret i samme selskab, så der var ikke så meget at strides om. Situation fra omkring 1952. ikke nogen lejlighed til overfor personalet gennem personaleforeningens blad Falcken at gøre opmærksom på sin holdning til ZR. Et eksempel i Falcken nr. 1 1948 er også skrevet af Børge G. Johansen (på pågældende tidspunkt direktionssekretær i Falck): Den Blanding af Fortielse, Løgn, Praleri og Perfiditet, som er identisk med de offentligt tilgængelige "Oplysninger" om Zoneredningskorpset, fostres formentlig hos de vise fædre i Firmaet... 16). Tilsyneladende glemte Falck, at den organisationsform ZR havde valgt, med private vognmænd og andre, der kørte for ZR, var fostret i Falck, ligesom Falck glemte, at man selv havde kranvognsaftaler i mindre byer.16A). Der var dog også modsatte eksempler. Efter at Falckens redaktør i to små artikler i nr. 4 / 1955 havde hoveret over ZR, skrev Peter Straarup i nr. 5 / 1955, at de to artikler om ZR var uværdige, og at skadefryd ikke hørte hjemme i et personaleblad; den var farlig og blev belønnet af nemesis. ZR havde - bortset fra en kort periode 1938-1940 og et forsøg fra 1946 16B) - ikke noget blad eller andet organ, og vi har ikke kendskab til, at ZR tog til genmæle mod angrebene, men de har naturligvis været ubehagelige. Vi har ej heller kendskab til, at der på samme måde i ZR var had overfor Falck. Da man i Dansk Røde Kors i årene efter krigen arbejdede med en model for sammenslutning af Falcks og ZRs ambulancetjenester, skrev Wiboltt i et aftaleudkast bl.a. Falck tilbagekalder sine Udtalelser overfor Dansk Røde Kors og Zonen......og i det hele taget arbejde for at udvikle et godt Samarbejde de 2 Korps imellem....Der indføres straks gensidig hilsepligt...16C). 3.2.2. Samarbejdsflader Noget andet var, at redningskorpsene nødvendigvis i et vist omfang var nødt til at samarbejde, og at det ikke kunne undgås, at parterne måtte enes på forskellige områder. I 1930 gik både Falck og ZR i gang med at oprette katastrofeposter langs landevejene, og da det viste sig helt uholdbart, overtog Katastrofefondet efter opfordring fra ZR arbejdet, mens både Falck og ZR fik medlemmer i fondets ledelse.17). Børge G. Johansen nævner i sin artikel om sammenslutningen mellem Falck og Zonen i De Danske Redningskorps gennem 60 år flere eksempler, bl.a. at begge havde fælles sæde i Justitsministeriets brandkommission nedsat i 1945, ligesom Børge G. Johansen fremhæver Holbæk-aftalen, en aftale om deling af donorkørselen i København og en aftale i Næstved om deling af ambulance- og sygekørsel. (Se herom Holbæk, Glostrup og Næstved i stationskapitlet bagest i bogen).18). Der er givetvis flere eksempler. Da både Falck og ZR i 1957 introducerede henholdsvis vejhjælp og vejservice, havde patruljerne pligt til at tilkalde det konkurrerende redningskorps, hvis nødstedte bilister anmodede om det, og 28. februar 1961 udstedte Landbrugsministeriet et cirkulære om, at udgåede midler til skadedyrsbekæmpelse kunne afleveres til Falck eller ZR. I følge en medfølgende instruktionsskrivelse til stationerne blev prisen for arbejdet fastsat efter aftale mellem Falck og ZR.19). Om samarbejdet lokalt i landsdelene findes der ikke meget skriftligt materiale, og er der særlige beretninger, er de anført på stationssiderne bagest i bogen. Sporadisk kan som rent og skært eksempel nævnes, at Falck i Aarhus i 1938 meldte ZR til politiet, fordi ZR havde overhalet Falcks ambulance under udrykning til samme ulykke, men at politimester Nielsen i Silkeborg afviste sagen under henvisning til, at der var tale om et konkurrenceforhold, som det ikke hørte hjemme at påtale under Færdselsloven.20). Men naturligvis kunne redningskorpsene også samarbejde. I museets arkiv har vi to eksempler på, at Falck har kørt ture for ZR 21), og da Martin Lorenzen i 1948 overtog ZR i Esbjerg, var stationen så dårligt kørende, at Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 49 I hverdagen kunne Falck og ZR naturligvis ikke undgå at møde hinanden på skadestederne, f.eks. som her ved katastrofealarm til Rønne Lufthavn 21. oktober 1955, der dog viste sig at være en øvelse. I det hele taget var samarbejdet mellem Falck og ZR på Bornholm ret godt, og her ønsker Carlo Lundtoft to Falck-folk glædelig jul 1954. De to unge Falck-folk er forrest Tage Tingsted og bagest i billedet er det Knud Jacobsen Pihl; han blev senere stationsleder i Nexø. 28. februar 1961 udstedte Landbrugsministeriet et cirkulære om, at udgåede midler til skadedyrsbekæmpelse kunne afleveres til Falck eller ZR. Af en medfølgende instruktionsskrivelse til stationerne fremgår, at prisen for arbejdet blev fastsat efter aftale mellem Falck og ZR. Dette billede fra Skanderborg stammer formentlig fra denne indsamling. Til venstre stationsleder Knud Hanson, til højre Parmo Christiansen. telefonen i perioder blev passet af Falck.22). En lille notits i Vordingborg Dagblad 24. juli 1950 kan måske tjene til illustration: Samarbejde mellem Falck og Zonen. Hos Gdr. Anders Nielsen, Øagergaard ved Lundby, faldt der i Gaar Eftermiddag en Kvie i en dyb Grøft. Zoneredningskorpset fra Vordingborg blev tilkaldt, men havde ikke sin Kranvogn hjemme. Zonen tilkaldte derefter Falcks Kranvogn, og en Falckmand og en Zonemand tog i Fællesskab ud til Øagergaard og hjalp Kvien op.22A). Om samarbejde og konkurrence i dagligdagen findes en udmærket beretning i museets hæfte Mit liv i Zone-Redningskorpset af Frode Olsen.23). 3.2.3. Kampen om kunderne Da ZR opstod i 1930 var Falck som anført i kapitel 2 afsnit 1.1. langt fra landsdækkende, idet Falck i realiteten kun havde stationer i de store byer. Fra 1930 begyndte Falck at satse også på de private abonnenter. I en Falck-brochure fra 1930 introducerer Falck vort nye Familie-abonnement for private Hjem, hvilket var et klart skift i Falcks politik.24). Om brochuren og initiativet var et modtræk til ZR vides ikke, men klart er det, at kampen mellem de to korps navnlig kom til at stå om de private abonnenter, som Lolland-Falsters Redningskorps havde tegnet siden 1926, jf. kapitel 2. Fra Falcks side begyndte nu en omfattende stationsudbygning med henblik på at kunne yde hjælp under mottoet Fra Skagen til Gedser, hvilket lykkedes i hvert fald fra 1934, hvor Falck med lynets hast havde fået oprettet næsten 50 stationer + et antal autohjælpestationer.25). Naturligvis kunne ZR tilbyde hjælpen billigere end Falck, for man havde ikke det store kostbare apparat, som den tunge Falck-model fordrede, jf. i det hele beskrivelsen af ZRs stationsopbygning i kapitel 2. Da Falck introducerede sit Familieabonnement i 1930 var årspræmien kr. 15,00, mens ZR for samme abonnement i 1935 tog kr. 6,50.26). Noget tilsvarende har formentlig gjort sig gældende for autoabonnementer. Falck kunne således med en vis ret hævde, at man blev underbudt af ZR, og man gjorde ved forskellige lejligheder opmærksom på, at man ikke deltog i priskrig. I Jyllands-Posten 28. februar 1934 skrev William Falck bl.a. således: Men vi fører ikke krig. Vi har givet vor Pris, og den staar vi ved; men kommer der fra anden Side en endnu lavere Pris frem, renoncerer Korpset paa at udføre dette Arbejde. Men saa har vi alligevel været den direkte Anledning til den herved indvundne besparelse.27). Det er dog næppe rigtigt, at Falck ikke også underbød ZR i kontraktsforhandlinger med kommuner, hvor ZR stod stærkest. Da Falck kom til Lolland i 1931-32, "snuppede" man otte kommuner fra ZR, i følge udtalelser fra Reinholdt Hansen som følge af prisunderbud, der...staar i skærende Misforhold til de Takster, Falck opretholder, hvor man mener at sidde fast i Sadlen.28). På linie hermed er Bogen om Falck og Zonen, hvor det p. 57 anføres, at Falck og ZR var lige gode om at underbyde hinanden.29). Der findes som nævnt også eksempler på, at Falck og ZR kørte til samme pris, jf. igen aftalen om delingen af sygekørselen i Holbæk Amt fra 1954, omtalt under Holbæk. Selv efter sammenslutningen harcelerede Falck over dette. I den ovennævnte artikel om sammenslutningen i De Danske Redningskorps gennem 60 år skrev Børge G. Johansen således om Holbæk-aftalen: Hvor rimelig den i virkeligheden var, skal ikke diskuteres her, og det er vel også et spørgsmål, om de to korps ved den lejlighed nåede længere end til den fælles erkendelse, at man på grund af striden havde fået for lave priser.30). Heller ikke f.s.v. angår militærkørselen, som ZR havde, kunne Falck lade være med efter sammenslutningen at hovere over ZRs priser.31). 3.2.4. Stationsudbygningen ZRs stationsudbygning er allerede udførligt omtalt i kapitel 2, og her skal kun kort behandles stationsudbygningen i forhold til konkurrencen med Falck. Selvom der i mange byer var både en Falck og en ZR-station, og selvom det for begge korps naturligvis gjaldt om hurtigt at udbygge stationsnettet, var der også en omvendt tendens der gik i retning af, at hvert af korpsene holdt sig ude af de områder, hvor den anden var kommet først. Den følgende opremsning, der ikke må tages som udtryk for, at tingene var statiske i perioden fra 1930 til 1962 skulle gerne belyse dette: I hovedstaden var Falck i København, mens ZR lagde sig på Frederiksberg. Falck var i Tåstrup, Lyngby og Ballerup, ZR placerede sig i Glostrup og Birkerød. ZR var i Helsinge, Falck lagde sig i Frederiksværk. ZR var i Rønnede, Falck var i Fakse. I byer som Nykøbing S., Kalundborg og Frederikssund havde Falck ikke egentlige stationer, til gengæld var ZR stærk. På Fyn var Falck i Odense og i købstæderne, ZR lagde sig (bortset fra Odense) i landsbyerne Hårslev, Hårby, Kværndrup, Gelsted og Ullerslev. I Jylland fik Falck i de tidlige konkurrenceår slået ZR ud mange steder og blev dominerende, men Hadsten, Nibe, Struer og Skanderborg er eksempler på byer, hvor der kun var ZR-station. Naturligvis er der også eksempler på, at man gik ind i den andens område. Falcks anlæg af stationer i Ruds Vedby og på Lolland-Falster i 1930-1931 og i Rønne 1954 var placeringer i stærke ZR-områder. Tilsvarende påbegyndte ZR fra slutningen af 1950'erne stationsudbygning i de jyske byer, hvor man under kampen i 1930'erne var blevet hægtet af. Herning og Holstebro er sådanne eksempler. Naturligvis var der også kamp om at komme først til uopdyrkede områder, og denne kamp fortsatte lige til det sidste; således etablerede både Falck og ZR station i Sorø i 1961. Der henvises i det hele til stationssiderne bagest i bogen.31A). Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 50 Reklamebrochure 1934 der lover autoabonnenter hjælp fra Skagen til Gedser. Reklamebrochure fra 1938. Det er Kaj Rasmussen. der pryder forsiden. 3.2.5. Undergravende virksomhed fra Falcks side I museets arkiv findes et papir med overskriften Beskrivelse af den virksomhed, der pr. 1. januar 1957 blev drevet under firmanavnet "Zone-Redningskorpset". Papiret består af 21 tæt skrevne A4 ark med beskrivelse af arbejdsforhold og lønvilkår på stort set samtlige ZRs stationer. Papiret er særdeles tendentiøst, og ZR fremstår efter læsning af papiret som en virksomhed af værste skuffe, hvor alle er underbetalt og hvor ingen af Arbejdstilsynets bestemmelser er overholdt. Papiret bærer ikke nogen underskrift og ingen dato, men af materiale i museets arkiv fremgår, at det er skrevet af Falcks direktør Børge G. Johansen på foranledning af William Falck til brug for forhandlinger med fagforeningerne. Historisk set er materialet interessant, og i et vist omfang har det været en hjælp ved skrivning af stationsberetningerne bagest i bogen, hvor der i øvrigt også af mere kuriøse årsager lejlighedsvist er citeret fra materialet. Materialet er dog som nævnt meget tendentiøst, og indeholder desuden en række faktiske fejl. Børge Johansens kilder er ukendte, men sandsynligvis stammer oplysningerne især fra Falcks stationer. Da disse næppe har kunnet aflægge ZR-stationerne besøg, må kilderne både være egentlige meddelere, som har været ude at snuse på ZR-stationerne, samt de rygter, som almindeligvis altid svirrer i provinsbyerne. Vi kan jo tage Brovst som et eksempel: Brovst har i en årrække været karakteriseret som "station" både i ZR's stationsfortegnelser og i telefonbogen. Stationen er et smedeværksted, hvis ejer er Arne Frederiksen. Ved siden af værkstedet har han benzintank, og han hjælpes af sin 16-årige søn. Som bibeskæftigelse er han "stationsleder" og har til det brug fået udstationeret en kranvogn og lidt forskelligt materiel, såsom en pumpe, en donkraft og en hestesele - ting, der ligger og flyder i det ikke særligt ordnede garage/værksted. Stationen er underlagt stations-leder Petersen i Aalborg, som "Står for det", men Frederiksen er godt klar over, at Petersen i Aalborg ikke er identisk med ZR, for ZR er vist nok et aktieselskab ligesom Falck, og dets kontor ligger i København eller Eskildstrup. Men han har kun kontakt med Aalborg. Der påhviler ham pligt til at assistere med kranvognen døgnet rundt, og det mener han godt, at han kan overkomme, for han er hjemme altid. Han er ikke organiseret, og han finder ikke, at der er noget galt i at køre kranvognen og dermed gå organiseret arbejdskraft i bedene. Landsoverenskomsten kommer således slet ikke ind i billedet. Han kender den overhovedet ikke, og han interesserer sig heller ikke for den. Hvorledes Falck havde tænkt sig at materialet skulle anvendes er ikke klart, men i tilslutning til materialet findes et ligeledes ikke-underskrevet notat uden adressat, hvoraf fremgår, at Ernst Borg, som var ZR-reddernes forhandler i Dansk Arbejdsmands Forbund, fik materialet tilsendt, og at Falck-reddernes fællestillidsmand Aage Nielsen deltog i et møde i Direktoratet for Arbejdstilsynet om materialet. Vi kan også se, at sekretær i De Samvirkende Fagforbund Eiler Petersen sammen med Aage Nielsen havde besøgt nogle af de beskrevne stationer og kunne bekræfte indholdet af papiret. Et brev fra Falcks direktør i Aarhus, J. P. Kastberg, kan give et fingerpeg om, hvad det var for hensigter, Falck havde med papiret: p.T. Kuranstalten Juelsminde 8.3.1957. Kære Børge Johansen. Jeg har idag fra mit Kontor modtaget deres lange og interessante Redegørelse fra Rundrejsen til ZR. Den giver et godt Billede af hele Foretagenet og selvfølgelig maa vi bruge alle de Midler vi har, for at ødelægge dem og faa Borg og Vinther (må være Emil Winther fra Dansk Arbejdsmands Forbund) Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 51 Foretagelse af offentlig oplysningsvirksomhed bidrager til redningskorpsenes image som offentlige virksomheder. Opstilling af nødhjælpsposter ved badestrande m.v. Her er det i Horsens. Til venstre Reinsch, til højre Arthur Pedersen Foto formentlig sidst i 1930'erne. Her er det Sæby-stationen, der 3. december 1954 for Udvalget for Større Færdselssikkerhed påtager sig at sætte et flag på halv, når der er sket færdselsdrab. Til venstre Anton Kielstrup, til højre Leo Lauritsen. Billedet som Sophus Falck sendte til Reinholdt Hansen 7. november 1925 i forbindelse med trafikflyver Mortensens begravelse. På båndet står: Det sidste Farvel fra Redningskorpsets Station i Eskildstrup. til for Alvor at gaa ind herfor - Borgs udtalelse til Forsvarsministeren, tyder paa, at han meget gerne gaar med. Jeg vil meget gerne sammen med Dem, deltage i et Møde med de Herrer, ..(ulæseligt).. det kunne passe engang jeg er i Kbh. Med venlig hilsen. Deres ...(ulæseligt)... Meningen må være klar, kunne man få ZR til at gå i opløsning indefra, ved at få personalet til at gå i oprør, var det en øvelse værd, og samtidig skulle politikerne påvirkes. Henvisningen til forsvarsministeren må relatere sig til ZR's aftale med forsvaret om militærkørselen.31B). På baggrund af papiret kunne man derfor forestille sig, at der under en eller anden form var efterladt materiale i ZR's arkiv om sagen, f.eks. i form af et omfattende antal henvendelser fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, eller ved rejsning af fagforeningssager overfor ZR's stationer. Det er imidlertid ikke fundet noget materiale, der tyder herpå, ej heller i Arbejderbevægelsens arkiv, som museet har gennemgået.31C). 3.3. Sammenslutningen mellem Falck og ZR 3.3.1. Indledning Sammenslutningen mellem Falck og ZR er beskrevet flere steder. En meget grundig fremstilling er givet af Børge G. Johansen i De Danske Redningskorps gennem 60 år, hvilken i forkortet form blev "gentaget" i Bogen om Falck og Zonen. 32+33). Det store spørgsmål, hvorfor ZR's aktionærer valgte at sælge til Falck, er imidlertid vedvarende forblevet mere eller mindre ubesvaret. Det følgende vil vise, at det var flere forskellige faktorer, der førte til sammenslutningen. Skal man besvare 1000-$-spørgsmål, skal man imidlertid, som Peter Straarup også er inde på i sin beretning om sammenslutningen, gå tilbage i tiden og inddrage hele perioden fra ZR's stiftelse som baggrund for at forstå det, der skete.34). 3.3.2. Forudsætningerne for stiftelsen af ZR 1930 Der er for det første grund til nærmere at se på bruddet mellem Falck og ZR i 1930. Der er næppe tvivl om, at Reinholdt Hansen og Sophus Falck på mange måder var mænd af samme støbning. En antagelse herom kan man få ved at læse et brev, Sophus Falck sendte til Reinholdt Hansen 7. november 1925: Hr. stationsleder Reinholdt Hansen Eskildstrup. Jeg overværede i Dag Trafikflyver Mortensens Begravelse, som var en meget smuk Højtidelighed. Over halvtrejde Tusinde (dvs. 2.500) Mennesker var til Stede. Den af Deres Frue forarbejdede Blomsterdekoration, forestillende en Flyvemaskine, vakte megen Beundring; der var flere, der kom hen til mig i denne Anledning i den Formening, at det var Redningskorpset, her, der havde givet dekorationen, men opgav naturligvis, at den kom fra en af vore Zonestationer, fra Eskildstrup. Jeg maa give Dem og Deres Frue min bedste Kompliment for den smukke Maade, hvorpaa De har repræsenteret Zonebrandvæsenerne på Landet ved denne Lejlighed. Vedlagt sender jeg Dem de smukke Sange fra Begravelsen. Med venlig Hilsen Sophus Falck.35). Naturligvis er det ikke muligt på baggrund af en enkelt skrivelse at vurdere forholdet mellem Sophus Falck og Reinholdt Hansen, men skrivelsen kan i hvert fald ikke tages som udtryk for, at forholdet var dårligt mens Sophus Falck levede. Fra beskrivelsen af ZR's start i kapitel 1 ved vi, at Sophus Falck tog let på formalia, og at det for ham ikke var afgørende, hvem der ejede vogne og materiel; Det afgørende for Sophus Falck synes derimod at have været at organisere redningsvæsenet. Det er nærliggende at antage, at Falck-familien efter Sophus Falcks død i 1926 skiftede politik, og at man ønskede at få dominerende indflydelse overalt i virksomheden, og at dette var den egentlige årsag til striden mellem Falck og Reinholdt Hansen i slutningen af 1920'erne. Vi har ganske vist ikke dokumentation for denne påstand, men vi ved, jf. kapitel 1 afsnit 9, at Falck ønskede Reinholdt Hansens virksomhed omdannet til aktieselskab under De Danske Redningskorps Fællesforbund, og meningen hermed har rimeligvis kun kunnet være, at Falck ønskede at få mere end 50% af stemmerne i selskabet, på linie med de øvrige Falck-selskaber rundt om i landet. Det synes ved beskrivelsen af stationsudbygningen i kapitel 2 også at være dokumenteret, at det for ZR's stiftere var langt vigtigere at få virksomheden udbygget, end at bekymre sig om, hvem der bestemte, og hvem der høstede frugterne af godt, lokalt arbejde, jf. herved at ZR's forpagtere i følge standardkontrakten selv kunne beholde indtægten af regningskørsel og entreprenørarbejde. I hæftet HJÆLP udgivet af Nordisk Forlags Union, beskriver Erik Wiboltt på ZR's vegne p. 383 ff, hvordan ZR udsprang af den omstændighed, at selvom der i flere år havde eksisteret et redningskorps i de store byer, var der ved ZR's etablering ingen redningshjælp at få på landet og han fortsætter: Dette medførte naturligvis en stærk konkurrence, idet man fra anden side måtte følge trop, og Zonens initiativ gav da også det resultat, at landet blev dækket samt nu blandt andet betjenes af 67 Zone-stationer.... 36). ZR tog med andre ord "æren" for ved sin tilstedeværelse at have sikret Falcks stationsudbygning, og der er næppe heller tvivl om, at netop kampen mellem de to korps om de private abonnenter gav kapløb på dette område, jf. foran. Hvis man imidlertid holder sig for øje, at det afgørende for ZR var stationsudbygning og organisering af redningsvæsenet, mens det afgørende for Falck var ejerskab med mulighed for kontrol Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 52 Avisartikler der miskrediterer ZR optrykt af Falck som led i salgsarbejdet. Fortrykt opsigelse af abonnement hos Falck, medbragt af ZR's abonnementstegner ved kapring af Falck-abonnenter. Det hændte dog også, at man kunne hjælpe hinanden - som her, hvor Falck har kørt en tur for ZR i Nykøbing F. og styring, forstår man måske bedre, hvad det var, der skete i de følgende år, for meget tyder nemlig på, at konkurrencen ikke var ZR's kop te. Meget sigende kommer dette til udryk i følgende passus i 8. juni 1930-aftalen om stiftelsen af ZR, jf. kapitel 1: Parterne er enige om at akceptere et Forslag mellem Redningskorpset i København og Zone-Redningskorpset angaaende Forlig mellem disse paa Grundlag af at ingen af disse to Parter faar Aktiemajoriteten resp. Enebestemmelsesret, og at Reinholdt Hansen og Hare og Wiboltt, saafremt de ønsker det, bliver uopsigelige direktører.37). Så langt ville man altså gå i ZR i forhold til Falck: Hvis Falck kunne acceptere "kun" at have 50% af stemmerne i selskabet, var man indstillet på at blive en del af Falck-koncernen. At dette var en del af stiftelsesdokumentet, tyder på, at det ikke var alfa og omega at få ZR etableret, og at man i høj grad var indstillet på en løsning med Falck. Det hører naturligvis med, at man på endnu ikke formelt var ekskluderet af Falcks organisation, og således fortsat kan have følt sig som en del af Falck. Også efter eksklusionen 27. august 1930 opfattede man imidlertid stadig kontrakterne med Falck om eksklusivret i visse områder for gældende, for vi har i museet flere breve om, at Falcks anlæggelse af station i Ruds Vedby i 1931 var i strid med aftalerne med Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter, og at ZR havde til hensigt at anlægge sag mod Falck.38). Selvom sagsanlæg ikke blev til noget, viser overvejelserne imidlertid, at man forventede, at Falck ville holde sig fra de områder, man kontraktligt havde tillagt ZR med tilknyttede selskaber, mens Falcks udgangspunkt rimeligvis må have været, at ZR havde misligholdt, og at man ikke var bundet af disse aftaler. Når det nævnes her, og ikke under bruddet med Falck, skyldes det, at det understøtter, at man i ZR i et eller andet omfang må have forestillet sig en deling af landet, og det var netop det, der for ZR's forhandlere var udgangspunktet for de indledende drøftelser om en sammenslutning i forsommeren 1962. 3.3.3. Tiltag til samarbejde i løbet af 1930'erne Imidlertid skulle der gå 32 år og et helt Zone-Redningskorps, inden dette blev en realitet, men også løbende i denne periode var der kontakter mellem parterne om en sammenslutning. Meget tyder på, at man fra ZR's side meget hurtigt rakte en hånd ud for etablering af et samarbejde, for 17. februar 1931 skriver De Danske Redningskorps Fællesforbund således til Wiboltt: I høflig Besvarelse af æret Skrivelse af 6' Februar 1931 til Falcks Redningskorps, København, og i Besvarelse af forskellige Henvendelser fra Zone-Redningskorpset til de øvrige under Fælles-Forbundet staaende Redningskorps, tillader man sig herved at meddele, at ingen af de under Fælles-Forbundet staaende Redningskorps ønsker samarbejde med Zone-Redningskorpset, og at yderligere Henvendelser angaaende Samarbejde eller Forhandling vil være overflødig. Med Højagtelse. P.F.V. Falbe-Hansen.39). Materiale kan imidlertid tyde på, at der allerede senere på året var kontakt mellem ZR og Falck om en forligsmæssig ordning, for i den tidligere omtalte artikel 19. februar 1932 udtaler Reinholdt Hansen, at Falck har afvist alle ZR's fredstilbud, og at man senest 3-4 måneder forinden var i dialog med Falck.40). To år senere - 18. april 1934 - mødes Hare, William og Harry Falck samt grosserer Lippmann fra Falcks bestyrelse på Falbe Hansens kontor til en drøftelse om at få ZR ind under Fællesforbundet. I følge Falbe Hansens meget løse referat, der mest af alt tyder på, at mødet har haft sonderende karakter, udtaler Hare: Jeg tror det glider - Jeg har intet derimod. I følge referatet mødte Hare uden fuldmagt fra Wiboltt, som Hare mente ville være imod en ordning med Falck. Hare ville desuden ikke stille krav om, at Wiboltt fik en stilling i et nyt aktieselskab, som kun skulle virke på Lolland-Falster. Falck skulle have 51% af aktierne. Referenten skriver, at det syntes Hare ikke rigtigt om, men han protesterer ikke, hedder det. I øvrigt skal ZR ophøre med sin virksomhed i hele Danmark.41). Det manglende hensyn til Wiboltt kan meget vel skyldes de opståede uenigheder. jf. at Hare og Reinholdt Hansen 5. juni 1934 truede Wiboltt med opsigelse af samarbejdet. (kapitel 2 note 20). Der kom dog ikke noget ud af mødet, idet Hare 3. maj 1934 meddelte, at ZR ønskede aktiemajoriteten i selskabet, og dermed må sagen antages at være strandet.42). I museets arkiv findes også et oplæg til en sammenslutning, som bærer overskriften Forslag fra Falcks Redningskorps.43). Desværre er papiret udateret, og Straarup antager i sit nævnte manuskript (note 34), at det hænger sammen med 1934-forhandlingerne. Forslaget går imidlertid overraskende ud på, at Falck kun skal have 45% af Lolland-Falsters Redningskorps. Der kan være tale om et forslag udarbejdet på baggrund af Hares tilbagemelding om, at man fortsat ønskede majoriteten, men det mest sandsynlige er, at forslaget aldrig er blevet afgivet, idet det var helt i strid med Falcks politik ikke at have aktiemajoriteten. Derimod findes et særdeles interessant oplæg fra Falck fra 1935. Oplægget bærer præg af at være skrevet af en advokat, og er desuden meget gennemarbejdet.44). Det går ud på, at Falck skulle overtage hele ZR fra 1. januar 1936. Indehaverne af ZR skulle oppebære hele abonnementsindtægten i 1936, mens Falck fra 1. januar 1936 skulle udføre turene for ZR i regning, således at ZR skulle være afviklet med udgangen af 1937. I følge en ledsagende skrivelse kom aftaleudkastet i stand efter henvendelse fra Reinholdt Hansen og Hare. At der har været reel kontakt mellem parterne, bekræfter udklip i museets arkiv, for 12. marts 1936 kunne Holbæk Amts Venstreblad, Socialdemokraten og Nykøbing F. Socialdemokrat bringe en enslydende meddelelse om, at forhandlinger om en sammenslutning mellem Falck og ZR var endt resultatløse. Trods store interne bryderier i ZR og pengeknaphed var man altså ikke mør til et salg.45). Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 53 Hverken Wiboltt eller Hare havde oplagte arvtagere til ZR. Wiboltts søn Jørgen forlod korpset definitivt i 1957. I 1949 blev Wiboltts svigersøn Patrick Schultz udnævnt til driftsleder på Platanvej, men ægteskabet med datteren Gitte holdt kun kort. Han kan ikke have været meget synlig på Platanvej, for tidligere medarbejdere husker ham kun svagt. Her er han fotograferet i forbindelse med en frokost på Café Royal med de fire overassistenter i København 2. april 1949: Kay Rothe Hansen (Amager), Erik Nielsen og Carlo Lundtoft (Platanvej) samt Alfred Jensen (Hellerup). Hare havde ingen sønner, og den svigersøn, der kom nærmest "varmen" var kriminalassistent Arvid Albinius Egeberg (14.10.1912 - 22.6.1995), der i 1942 var blevet gift med Annelise. Ved ZR's reorganisering i 1944 blev Egeberg medlem af bestyrelsen. Han satte sig ikke spor i bestyrelsesmødereferaterne. Han og Ejler Schou blev sendt til Aarhus 21. januar 1945 for at rette op på forholdene. Foto: Anders Knudsen, december 1977. 3.3.4. Forholdene under og efter besættelsen Hvornår der igen kom kontakt mellem parterne vides ikke, men i 1938 opstod der en sag, hvor Falck og ZR havde fælles interesse: Dansk Brandinspektørforening rettede henvendelse til Justitsministeriet om de farer, foreningen mente lå indenfor rækkevidde, såfremt de private brandvæsener fortsatte deres fremtog ikke bare på landet, men også i købstæderne, hvor Falck havde brandslukning i 17 og ZR i 11.46). Dagsordenen var klar: Man ønskede de private brandvæsener nedlagt og overtaget af det offentlige, af nogle måske endda som statsbrandvæsen på linie med det nye enhedspoliti. Besættelsen satte en stopper for brandinspektørernes planer, men ikke mere end at Justitsministeriet nedsatte et udvalg, der skulle se på standardisering af brandvæsenerne. I Falcks årsberetning for 1944 47) harcelerer Falck voldsomt over dette udvalg, hvilket nærmere er beskrevet i kapitlet om ZR som brandvæsen, men det i denne forbindelse relevante er, om denne sag førte de to parter nærmere sammen mod det, som ud fra en umiddelbar betragtning måtte opfattes som en fælles fjende: Brandinspektørforeningen og de kommunale brandvæsener. Der er intet der tyder på dette; dels kan vi se, at Falck kørte sololøb med udgivelse af en bog om kommunernes holdning til Falcks brandvæsen 48) dels er der meget der tyder på, at ZR ikke ønskede konfrontation med de kommunale brandvæsener, som man mange steder havde samarbejde med - jf. kapitel 6 om ZR som brandvæsen og stationskapitlerne bagest i bogen. En anden sag under besættelsen var derimod med til at knytte parterne sammen: Benzinrationeringen. Benzinnævnet udstedte en cirkulæreskrivelse om benzin til redningskorpsene, der kan dateres til slutningen af 1941 eller begyndelsen af 1942. Skrivelsen indeholder bl.a. følgende passus: Det henstilles ligeledes, at der søges Samarbejde mellem Korpsene med Henblik paa at træffe Foranstaltninger til Undgaaelse af, at samtidig Udrykning fra begge Korpsene finder sted til samme Kørselsformaal, og at Kørslen - uanset til hvilket af Redningskorpsene Rekvisition finder Sted - i størst muligt Omfang Overlades til det af Korpsene, der under Hensyn til Stationens Beliggenhed kan udføre denne med det mindste Benzinforbrug.49). Senere under besættelsen må knapheden på benzin have fået sagen til at udvikle sig. 29. december 1943 omtaler Amtsavisen Randers, at Falck og ZR i alle byer, og således også i Randers, har været til konference hos politiet efter henstilling fra Benzinnævnet for at drøfte et samarbejde.50). I følge avisen havde Falck taget initiativ til en henvendelse til ZR's ledelse for at drøfte et samarbejde, og 3. januar 1944 bringer Berlingske et interview med Hare, hvor han beretter om et møde mellem Falck og ZR mellem jul og nytår. I følge Hare havde han og Wiboltt fra ZR og William Falck og Duelund fra Falck holdt møde for at drøfte et samarbejde med brændstofbesparende Virkning, som det hedder.51). Hvad der nærmere kom ud af mødet og drøftelserne er uvist, men en sammenslutning blev det som bekendt ikke til. Efter ophøret af besættelsen var der igen tiltag udefra, der kunne have bragt en sammenslutning på bane. Som omtalt i bogen Zone-Redningskorpset i luften blev der efter besættelsen nedsat et udvalg under Rigsdagen, der skulle se på Dansk Røde Kors' opgaver i fredstid. Et af udvalgene fik til opgave at se på ambulancetjenesten, og fra 14. marts 1947 foreligger et oplæg til en fælles organisation af Falcks og ZR's ambulancetjenester under Dansk Røde Kors. Ret hurtigt viste denne opgave sig umulig, og i stedet begyndte man at se på en sammenslutning af Falcks og ZR's ambulanceflyvetjenester, hvilket dog heller ikke lod sig gennemføre, angiveligt på grund af modstand fra Falck.51A). Som beskrevet i afsnit 2.4. i forrige kapitel havde Hare og Wiboltt accepteret, at Louise Reinholdt Hansen søgte sin andel af ZR solgt "til anden side" og det er sandsynligt, at Marcussen derfor har haft kontakter til Falck, for efter Louise Reinholdt Hansens salg af hendes 1/3 af ZR til Hare og Wiboltt i marts 1949 kan vi se, at Marcussen optræder i rollen som ZR's forhandler overfor Falck. Vi har ikke meget om det, bortset fra en skrivelse fra Marcussen af 27. december 1949, hvor han synes at optræde med to kasketter: Dels minder han i sin egenskab af advokat for Louise Reinholdt Hansen om, at hun skal have materiale til brug for sin selvangivelse, dels anfører han: Og så skal vi jo til at ruste os til det næste møde med Falck. Mon ikke d'herrer vil forsøge at give en retningslinie for indholdet af et overenskomstforslag, hvorefter jeg gerne skal påtage mig at udforme dette. Jeg synes, vi skal prøve på at have liggende et fuldt færdigt forslag, som vi indbyrdes har gennemdrøftet, og som vi kan forelægge for Falck på det næste møde.52). Hvad der siden skete er uvist, men heller ikke disse forhandlinger førte en sammenslutning med sig. Forhandlingerne kan dog udelukkende have drejet sig om ambulanceflyvetjenesten, idet Berlingske Tidende 12. november 1949 bringer en artikel om, at Trafikministeriet havde fremsat krav om, at Falck og ZR skulle etablere en fælles ambulanceflyvetjeneste.52A). 3.3.5. Generationsskifteproblemer i ZR Både Hare og Wiboltt var som nævnt født før århundredeskiftet, og det er klart, at de i hvert fald fra slutningen af 1950'erne måtte begynde at se sig om efter hvem der kunne overtage ZR efter dem. I bogen Zone-Redningskorpset til lands skrev dette afsnits forfatter bramfrit om begrundelsen for sammenslutningen: Afgørende moment har nok været, at man ingen afløsere havde. Hverken Hare eller Wiboltt havde børn, der var engageret i korpset på en sådan måde, at de kunne indtræde og overtage.53). En gang flere år senere beklagede Wiboltts søn Jørgen Wiboltt sig til forfatteren over dette afsnit, men spørgsmålet er, om ikke det rummer en stor del af forklaringen. Etableringen af Femmandsgruppen i 1959 og de beskrevne regler om aktie- Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 54 Annelise giftede sig 30. april 1948 med tømrerhandler Jørgen Sejr Jørgensen. I 1956 kom han ind i ZR som abonnementstegner, senere fik han større kompetence indenfor salg. ZR overtog lejemålet, hvor der havde været tømmerhandel, og omdannede pladsen til skrotplads for udrangerede vogne - se stationssiden for Skrotpladsen. Konkurrencen mellem Falck og ZR kunne bruges som her ved dyrskue på Bornholm, hvor redderne Karl Aage Grønbech fra ZR og Anders Jelle fra Falck skal kontrollere, at tryllekunstneren "Trylle-Mik" fra Bornholms Tidende kan føre en bil med bind for øjnene. udbud i kapitel 2 afsnit 9.3. kan udmærket ses både som et ønske om at få en tredje part ind, der kunne gyde olie på vandene, og som et udtryk for, at man måtte ruste sig til et generationsskifte. Set i dette lys var det naturligt at satse på de medarbejdere, som man vidste kunne præstere en vis kapital. At generationsskifteproblemet var på dagsordenen ved optagelsen af Femmandsgruppen i 1959 følger også af, at Hares og Wiboltts direktørkontrakter skulle genforhandles, og at et af problemerne i denne forbindelse netop var deres aftrædelses- og pensionsordninger.54). Læseren vil også fra kapitel 2 erindre, at Neumann i mødet 12. februar 1960 foreslog, at Hare og Wiboltt trak sig tilbage. Det fremgår ikke af protokollen, men man må have drøftet salg af aktierne i ZR i perioden herefter, for i mødet 2. marts 1961 er pludselig følgende refereret: Landsretssagfører Borup Svendsen gav oplysning angående de meddelelser, han havde givet på mødet med hrs. Michelsen om den eventuelle aktiekurs, og revisor Madsen gjorde rede for de oplysninger, der var givet til de interesserede aktiekøbere om Zonens regnskabsmæssige og andre forhold. Bestyrelsen mødtes igen 28. marts 1961, men referatet findes ikke i protokollen. Efter mødet drøftede aktionærerne muligheden for at sælge aktierne, og referatet af denne forhandling foreligger. Neumann forestillede sig, at aktierne kunne handles til kurs 300 og spørgsmålet var nu, om man internt i fordelingen af aktieprovenuet skulle tilgodese Hare og Wiboltt, som skulle give afkald på deres pension i forbindelse med et salg. Meningerne herom var meget delte, men der synes efter referatet at have været enighed om, at kunne man opnå kurs 300, var betalingen så god, at der ikke var behov for at favorisere Hare og Wiboltt.54A). På generalforsamlingen 25. april 1961 kunne Wiboltt berette, at det svenske forsikringsselskab A/B Thule havde erhvervet Svensk Redningskåren og Svensk Redningstjeneste og at Redningskåren havde rettet henvendelse til Kongelig Dansk Automobil Klub for at købe SOS-International. I følge samme referat havde Borup Svendsen inden generalforsamlingen uddelt en skrivelse fra Scandinavian International Contact til højesteretssagfører Egil Michelsen. Referatet kan herefter citeres således: Der var enighed om, at skrivelsen måtte tages som udtryk for, at der ikke fra schweizernes side forelå noget ønske om at købe selskabets aktier, og der var enighed om at afbryde forbindelsen med den pågældende koncern. Marcussen foreslog dog, at man afgav et uklart svar til Michelsen, så man kunne trække tiden indtil Svensk Redningskårens overtagelse af SOS-International var afklaret. I mødet 17. august 1961 er refereret, at der havde været nye forhandlinger med Michelsen, og det var her blevet klart, at de svenske liebhavere ikke var interesserede i at erhverve aktierne i ZR, men at skyde kapital ind i ZR, hvortil Borup Svendsen i følge referatet havde svaret, at noget sådant ikke havde interesse. Det er besynderligt, at der nu tales om, at Michelsen repræsenterede svenske liebhavere; der må derfor være tale om en skrivefejl, men der er intet anført herom i det efterfølgende referat.55). Vi hører herefter ikke mere om aktiesalg, men det afgørende for den videre fremstilling er at vi kan konstatere, at aktierne i ZR var til salg og at man ikke var interesseret i kapitaludvidelse. 3.3.6. Samfundets krav Aviscitaterne bragt i afsnit 3.1.3. viser, at konkurrencen mellem Falck og ZR ikke var populær i offentligheden, og i afsnit 3.3.4 har vi beskrevet, hvordan der fra det offentliges side blev foretaget forskellige forsøg på at få parterne til at komme hinanden nærmere, uden at dette dog blev til noget. I Bogen om Falck & Zonen skriver forfatterne om årsagen til sammenlægningen bl.a.: For Zonen var indgangen til forhandlingerne utvivlsomt præget af, at de økonomiske udsigter ved større og større krav til personalets antal og uddannelse ikke var gunstige.....Og endelig er det klart, at en del af Falcks ledelse først af alle så, hvorledes konkurrenceforholdet kunne gå ud over udvikling og kvalitet, fordi prisen altid skulle i bund. Med Falcks mange medarbejdere har ønsket om uddannelse og niveauhævning været belastende.55A). Vi har ikke som sådan noget, der direkte kan dokumentere dette, men der er på den anden side ikke tvivl om, at de dage, hvor man kunne rykke ud med en enmandsbetjent ambulance, var ved at være talte. Et godt eksempel på dette er en skrivelse sendt 3. december 1962 fra en - må vi antage - læge på Skanderborg Sygehus til overlæge Henning Poulsen i Aarhus. Henning Poulsen var konsulent for Falck, og lægens ærinde er, at det er på tide, at der i forbindelse med sammenlægningen mellem Falck og ZR gøres noget ved ambulancebetjeningen. Lægen skriver først om ambulancernes ringe udstyr og mandskabets manglende uddannelse, og slutter herefter således: Den (dato i efteråret 1962 udeladt af diskretionshensyn) kl. 19.15 indbringes hertil en 22-årig kvinde, som var tilskadekommet ved en færdselsulykke ved korsvejen i Hørning. (9 km. fra Skanderborg). Hun havde pådraget sig følgende skader:.........Patienten var ved ankomsten her dybt bevidstløs, havde aspireret store mængder blod til ......... Patienten indbragtes af ambulance kun bemandet med chaufføren, en læge der tilfældigt var kommet tilstede på ulykkesstedet, havde bemærket dette forhold og tog med ambulancen, men det var rent tilfældigt. (ikke Zonens fortjeneste). Dersom denne patient var død, hvilket jeg vist let kan overbevise dig om let kunne være sket, ville det have været transporten, der var blevet den egentlige dødsårsag. De juridiske konsekvenser heraf bryder man sig heller ikke om at kende for meget til. Til alt held..... Jeg håber, at dette brev mere må modtages som et stærkt næret ønske om at få forholdene forbedret på redningsstationen her i Skanderborg end som kritik af den moribunde Zonestation. Se tilsvarende eksempel på stationssiden for Løgumkloster.55B). Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 55 I årene op til sammenslutningen var tiden ved at løbe fra de en-mandsbetjente ambulancer, hvor det var baseret på tilfældige tilskuere, hvem der skulle bære i den anden ende af båren. Situation fra Bornholm, hvor Lundtoft havde fået en påtale af Hare for at køre med to mand på ambulancen. Den enlige redder er Orla Mogensen. Han stod for al vognbemaling på Bornholm - deraf de flotte og særprægede Bornholmske lakeringer: Stationsleder Hanson demonstrerer fodsug og iltmaske for pressen ca. 1960, - kun var problemet, at der ikke altid var nogen til at betjene udstyret. 3.3.7. Pontoppidan i Odense I mødet 17. august 1961 blev også behandlet en anden sag, som ikke havde noget med aktiesalg at gøre, men som dog alligevel formentlig fik en vis betydning for at drøftelserne om sammenslutningen blev en realitet. ZR's forpagter for samtlige Zone-stationer på Fyn, Aage Aksel Pontoppidan, ønskede sin kontrakt genforhandlet på grund af stigende omkostninger, og der var på bestyrelsesmødet enighed om umiddelbart at afvise kravet. Denne afvisning må antages at have fået Pontoppidan til at opsøge William Falck jun., der var ansvarlig for Falck på Fyn, og mellem disse to blev formentlig omkring årsskiftet 1961/1962 udformet udkast til en aftale om, at Falcks Redningskorps Odense A/S skulle overtage ZR på Fyn. På samme tid som der var tiltag i gang på Fyn, må Wiboltt have spurgt Jørgen Pedersen, om han mente der var basis for indgåelse af en aftale med Falck om standardpriser og standardkontrakter på sygetransportområdet. Wiboltt har utvivlsomt haft Holbæk-modellen i tankerne. Jørgen Pedersens svarskrivelse til Wiboltt af 1. december 1961 er meget negativ. Jørgen Pedersen skriver, at det vil være umuligt at indgå aftale med Falck om dette spørgsmål og nævner, at ZR er blevet underbudt af Falck, således havde Falck ved forhandlinger med Kjellerup Sygehus budt 64 øre pr. løbende kilometer, mens Falck andre steder tog 83 øre og 102 øre. I Aabenraa havde Lund meddelt, at Falcks direktør Kastberg havde kørt rundt til alle ZR's kommuner og tilbudt 55 øre, og til Nørholm kommune havde Falck tilbudt kun at beregne sig 20 km. for en Aalborg-tur, selvom afstanden var længere. I Nakskov var forholdet, at Falck kørte bykørsel til priser, der lå under udgiften til lønninger. 55C). I følge Børge G. Johansens beretning i De Danske Redningskorps gennem 60 år var imidlertid drøftelserne på Fyn den direkte anledning til, at der mellem korpsenes forhandlere blev holdt et orienterende og absolut uforpligtende møde i Rådhuskælderen på Frederiksberg.56). Straarups version er en anden. Han skriver, at rygterne om at ZR var til salg nåede ind i Falck-Huset, muligvis gennem en fagforening, og at William Falck bad Straarup om gennem lrs. Albert Christensen at skabe en kontakt til ZR. Det medførte, at der blev holdt et møde på lrs. Albert Christensens kontor med deltagelse af Børge G. Johansen og Straarup fra Falck, mens ZR var mødt med Borup Svendsen, Wiboltt, Løkkegaard og Jørgen Pedersen. I følge Straarup var konklusionen, at ZR skulle fremkomme med et forslag.57). 3.3.8. Juniaftalen Det ligger fast, at der herefter blev afholdt et nyt møde på Borup Svendsens kontor 30. april 1962. Fra dette møde foreligger et ret fyldigt materiale, idet hele Wiboltts mødesag med akter og referat foreligger i museets arkiv.58+59). Referatet indledes med at nævne, at der hos lrs. Albert Christensen havde været afholdt et tidligere møde med fra Falck lrs. Albert Christensen, William Falck, Mogens Falck, Straarup og Børge G. Johansen, mens ZR i dette møde kun havde været repræsenteret af Wiboltt og Borup Svendsen.58). I mødet 30. april 1962 deltog fra ZR Borup Svendsen og Wiboltt samt Løkkegaard, mens Falck var repræsenteret af 3. generation af Falck-familien, nemlig brødrene Mogens, William jun. og Jørgen Falck, og det fremgår af referatet, at man indledte med at gennemgå det udkast til aftale, som var udarbejdet om Falcks overtagelse af ZR på Fyn. Aftalen kendes ikke, men man har formentlig tænkt sig, at Falck skulle udføre ZR's opgaver for ZR i regning. ZR's forhandlere var udstyret med et papir, som beskrev den organisationsform, man forestillede sig, en vurdering af ZR pr. 1. januar 1962 samt en opstilling, der viste ZR's porteføljer sammenlignet med indbyggertal i de områder, man forestillede sig, at ZR skulle stå for. Tanken var nemlig, at ZR skulle stå for redningskorpset i nogle landsdele, og Falck i andre. Ikke sådan, at det nogle steder skulle hedde "Falck" og andre steder "Zonen". Korpset skulle udadtil optræde som "Falck og Zonen", men internt skulle lande være opdelt, hvilket indebar, at korpsene skulle købe hinanden ud af de distrikter, de ikke selv skulle betjene, og overtage hinandens personale. Fra ZR's side var tanken, at ZR skulle stå for korpsene i følgende zoner: Helsinge, Frederikssund, Frederiksværk, Holbæk, Nykøbing S., Kalundborg, Roskilde, Ringsted, Sorø, Lolland-Falster, Bornholm, Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Løgumkloster, mens hovedstadsområdet skulle deles lige. ZR's udspil var således baseret på en blanding af geografi og hensyntagen til, hvor man i forvejen stod stærkt. Materiel og bygninger skulle overtages til vurderingspris, og abonnementsporteføljen skulle betales med 30% af seneste års præmie. Korpsene måtte ikke konkurrere i hinandens distrikter, og der skulle være fælles priser både overfor abonnenter og internt på clearingkørsel, d.v.s. kørsel man udførte for hinandens abonnenter, ligesom der skulle være sammenlægning af eller samarbejde om administrationssystemer, flyvetjeneste, forbindskasser, formularer, udlandsabonnement etc. Der skulle desuden nedsættes et udvalg, som skulle løse opståede tvister. Papiret var renskre- Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 56 Aage Aksel Pontoppidan havde fra 1. oktober 1952 forpagtet samtlige ZR-stationer på Fyn. Han sendte dette foto som julekort til direktionen i 1954 og skrev bagpå, at stationen i julegave ønskede sig en Mainline ambulance og en 5 tons kranvogn fra Randers. I 1961 ville han have sin kontrakt genforhandlet, men det afviste ZR, og Pontoppidan indledte herefter drøftelser med Falcks Odense-direktør William Falck om et samarbejde. Drøftelserne resulterede i en kontrakt, der aldrig blev godkendt hverken i Falck eller ZR - men vejen var åbnet for forhandlinger om en sammenslutning. Pontoppidan er i lys uniform nærmest fotografen. Mere om Pontoppidan på stationssiden for Odense. vet af Borup Svendsen, der dels havde tilføjet, at ældre og betroede medarbejdere skulle sikres, dels havde anført følgende kuriositet: Begge parter har gennemkørselsret i de overdragne områder. Rent praktisk skulle delingen foretages således, at Falck købte aktierne i ZR, og at ZR's ejere herefter oprettede et eller flere selskaber, som skulle tilbagekøbe anlæg, materiel og porteføljer i de nævnte områder. Når man gjorde det hele op, ville der være et provenu til ZR's aktionærer. Det er meget vigtigt at gøre sig klart, at der med dette oplæg ikke på nogen måde var tale om, at Falck skulle overtage ZR. Der var udelukkende tale om, at man opdelte landet mellem sig, og oplægget har formentlig ikke ligget langt fra de tanker, Reinholdt Hansen, Hare og Wiboltt allerede ved stiftelsen af ZR i 1930 havde haft om en opdeling af landet som led i en fredsaftale med Falck, ligesom der næppe er tvivl om, at ZR's stiftere i 1930 rent faktisk regnede med, at de havde en aftale med Falck om, at Falck skulle holde sig ude af ZR's områder, jf. note 38. Mødet begyndte kl. 10.30 og blev afbrudt for at brødrene Falck kunne spise frokost med deres far til kl. 14.00, hvor mødet blev genoptaget. Mogens Falck meddelte, at det havde ligget tungt med forhandlingerne med William Falck, der havde stillet som betingelse, at han blev enerådende i Storkøbenhavn. Det synes at fremgå, at William Falck forestillede sig en egentlig overtagelse af ZR, hvor ZR blev optaget i Fællesforbundet og hvor Falck havde aktiemajoriteten i alle selskaberne, bortset fra Lolland-Falster og Bornholm. William Falck var på sin side således også tilbage i de forestillinger man havde haft i 1930'erne om en sammenslutning, omend han gav køb på at have aktiemajoriteten i alle selskaber. Havde han ikke gjort det, var drøftelserne måske faldet til jorden. Løkkegaard foreslog fælles forhandlinger med fagforeningerne, så korpsene ikke blev spillet ud mod hinanden, og Falck anmodede ZR om at opsige aftalen om militærkørselen, idet Falck ikke ville køre til ZR's pris. Trods det, at William Falcks reaktion blev vurderet som tung, må stemningen have været positiv, for i ZR's bestyrelsesmøde 10. maj 1962 var Wiboltt og Borup Svendsen sikre på, at der virkelig var tale om realiteter fra Falcks side og det i kapitel 2 afsnit 2.10. omtalte forhandlingsudvalg blev herefter nedsat. Efter endnu et møde, hvori ZR havde været repræsenteret af Wiboltt og Jørgen Pedersen, kunne Borup Svendsen 26. maj 1962 fremsende et samlet aftaleudkast til Falck, som ikke afveg meget fra det oplæg, man havde drøftet 30. april, bortset fra, at København og Sønderjylland var udgået af ZR's område. Falck skulle som nævnt overtage alle aktierne i ZR, til gengæld skulle ZR's aktionærer stifte nye selskaber, som skulle drive ZR i de aftalte områder, og disse selskaber skulle overtage Falcks og ZR's hidtidige aktiviteter og porteføljer i disse områder. Bestemmelsen om navn og mærke var formuleret således: De to selskaber skal have samme navn, eventuelt med en tilføjelse, der har relation til det stedlige område. Selskaberne skal ligeledes arbejde under samme bomærke. I navn og mærke indgår navnene Falck og Zonen. Borup Svendsen Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 57 Kort før sammenslutningen præsenterede ZR en ny idé for offentligheden: Udlejning af brystpumper. Det forlyder, at Falck skraldgrinede, men ordningen var en økonomisk og publikumsmæssig succes, og Falck tilbyder fortsat denne hjælp. På billedet er det stationsleder Johannes Nordskov Nielsen fra Kalundborg med en af ZR's brystpumper. Billedet er taget efter sammenslutningen. anslog, at differencen ville udgøre ca. kr. 4.000.000 i favør af ZR's aktionærer.59). Oplægget til Falck af 26. maj 1962 blev grundlaget for drøftelser i et nyt møde afholdt 7. juni og resulterede i den såkaldte Juniaftale af 14. juni 1962, som blev skrevet og formuleret af Duelund. Bestemmelsen om navn og mærke var ændret noget i forhold til Borup Svendsens oplæg. Fællesforbundet skulle fastsætte et fælles firmanavn og -mærke som skulle indeholde ordene "Falck og Zonen". Desuden kunne Falck-selskaberne beholde deres egne navne, og de var kun pligtige at anvende betegnelsen "Zone-Redningskorpset" efter ønske for overtagne Zone-stationer eller sammenlagte Falck- og Zone-stationer. Tilsyneladende har Falck forestillet sig, at områder, hvor Falck havde haft dominans, ikke skulle belemres med Zone-navnet. Bortset fra denne væsentlige ændring, og at der var indrømmet Falcks Redningskorps København A/S forkøbsret til alle aktierne, er aftalen indholdsmæssigt identisk med Borup Svendsens oplæg fra 26. maj 1962. Personalet var i aftalen yderligere sikret; man skulle undgå afskedigelser og i stedet give ZR-folk, der skulle arbejde i et Falck-område, tilbud om forflyttelse til et ZR-område og vice versa. Aftalen er i øvrigt bemærkelsesværdig derved, at overdragelsessummen ikke var kendt, idet værdierne i ZR og Falck endnu ikke var opgjort. Det eneste man kunne aftale var, at der skulle erlægges nogle rater, og at disse skulle reguleres når overdragelsessummen var kendt, så de svarende til 20% af det beløb man anslog differencen udgjorde, hvilket var kr. 3.375.000.59A). 3.3.9. Nye stridigheder i ZR Dagen før - den 13. juni 1962 - var der mellem ZR's aktionærer blevet holdt et daglangt møde på Borup Svendsens kontor.60). Juniaftalen må antages at have foreligget i ikke-underskrevet form og de tilføjelser, ZR's aktionærer havde, blev skrevet i brevform til Falck på et stykke ZR-papir, hvilket skulle foreligge som bilag til Juniaftalen.61). Allerede på det tidspunkt må man sideløbende være gået i gang med at finde ud af, hvordan fællesmærket skulle se ud, for man indleder brevet med at udtrykke glæde over, at det af tegneren H. Thelander designede mærke var accepteret af Falck. Det blev endvidere præciseret, at fælles navn og mærke skulle anvendes på alle sammenlagte stationer og på alle nyindregistrerede vogne. Men der blev ikke taget afstand fra bestemmelserne i Juniaftalen om, at Falck-selskaberne kun skulle anvende navnet Zone-Redningskorpset efter ønske. Endvidere bør følgende passus citeres: Som nævnt mener vi, at det er af største betydning for alle parter, at man specielt udadtil, men også i størst muligt udstrækning indadtil undgår enhver omtale af køb, salg, overtagelse etc., men overalt benytter udtryk som sammenslutning og samarbejde. Det glæder os, at vi er enige heri, og vi håber på et gensidigt godt og loyalt samarbejde til glæde for begge parter og til styrkelse af redningssagen. I forbindelse med at man tiltrådte overenskomsten med Falck, skulle ZR-aktionærerne indgå en overenskomst, som bl.a. skulle gå ud på, at medlemmerne af Femmandsgruppen opsagde deres stillinger i ZR, så det nye selskab kunne stå frit, ligesom Hare og Wiboltt gav afkald på deres pensionskrav. Endvidere blev aftalt, at Hare blev bestyrelsesformand i det nye selskab, at Jørgen Pedersen og Wiboltt skulle være direktører, Wiboltt dog kun til udgangen af 1964, hvor han skulle tiltræde en bestyrelsespost tilsvarende Hares, og at Suhr skulle forblive som distriktschef på Lolland-Falster. Marcussen fremsendte 15. juni 1962 udkast til denne overenskomst og anførte i fremsendelsesbrevet noget kryptisk: Jeg synes selv, at jeg har glemt et eller andet vedrørende direktør Wiboltts bemærkninger, men jeg har glemt det så totalt, at jeg slet ikke kan huske, hvad det er, jeg har glemt. 18. juni 1962 måtte Marcussen skrive igen, idet han præciserede, at Hares tiltrædelse af Falck-aftalen og hans afkald på pensionskrav var betinget af, at aktiefordelingen mellem aktionærerne stod lige.62). Som man vil huske fra kapitel 2 afsnit 10 havde Hare i bestyrelsesmødet 14. marts 1962 udbudt kr. 50.000 af sine aktier i ZR som var overtaget til pari kurs af Femmandsgruppen og Wiboltt med hver halvdelen, og med den udsigt til kursgevinst, der nu var tale om ved salget til Falck, gik Hare ved dette udbud glip af et beløb, der hvis vi går ud fra en nettogevinst til ZR's aktionærer på kr. 2.750.000 (3.375.000 minus aktiekapitalen kr. 675.000) må have været i størrelsesordenen kr. 200.000 + en mindre aktieandel i de nye selskaber. Marcussen havde imidlertid allerede 15. juni sendt de solgte aktier til Borup Svendsen.63). Der brød herefter et nyt uvejr løs over ZR's ejerkreds, som efter alt foreliggende i styrke overgik krisen fra slutningen af 1930'erne. Brevene mellem de to advokater Borup Svendsen og Marcussen har høj underholdningsværdi, men pladshensyn gør, at de ikke kan refereres fuldt ud. Imidlertid angik uenigheden nu ikke bare spørgsmålet om Hares aktiesalg. Også om Wiboltts stilling og beføjelser som direktør, om længden af hans direktørperiode, om hans efterfølgende økonomiske ordning med selskabet og om Hares og Wiboltts bilhold opstod der omfattende uenighed. 21. juni 1962 slutter Marcussen et 3 siders indlæg således: Jeg havde håbet (og troet), at den nyordning, der blev truffet på basis af overenskomsten med Falck skulle blive indledningen til et rart og godt samarbejde. Der er jo desværre meget, der tyder på, at håbet beskæmmes. Jeg lover mig selv, at jeg aldrig mere vil gå fra et zonemøde uden at have fået skriftligt referat udfærdiget og godkendt af samtlige mødedeltagere.64). Borup Svendsen indkaldte herefter til møde blandt ZR's aktionærer 30. august 1962 kl. 10.00 på hovedkontoret i Hellerup. Den officielle dagsorden var drøftelse af, hvilken organisationsform man skulle vælge for de nye selskaber, der skulle stiftes, men reelt kom mødet til at dreje sig om striden, der mest af alt blev de øvrige aktionærer mod Hare. Wiboltt fremførte, at det for ham var ufravigeligt, at der kunne blive tale om at ændre på aktiefordelingen, og ingen af Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 58 Hvilken farve skulle det sammensluttede korps' ambulancer have. Det var et stort spørgsmål. Falcks ambulancer var helt sorte, ZR's var - med enkelte variationer - røde med sort tag. (Og sorte skærme på ældre modeller). Kompromiset blev, at ambulancerne blev sorte med hvidt tag. Modellen her stationeret i Sorø 1. marts 1963 blev malet inden der var opnået helt enighed om lakeringen og kom derfor til at se lidt anderledes ud. Det ses desværre ikke ret godt, men dette billede er taget efter sammenlægningen. ZR's international har fået Falck-mærker i bagruderne, men har i øvrigt bevaret sin Zone-lakering og mærkning. aktionærerne var enige med Hare i, at han i mødet 13. juni 1962 havde taget forbehold om, at hans tilslutning til Falck-aftalen forudsatte, at hver aktiegruppe skulle have 1/3 af aktierne. Forinden mødet havde Marcussen i et brev af 28. august anført, at spørgsmålet om aktiefordelingen måtte være afklaret, inden man gik over til at stifte nye selskaber, og heri var Borup Svendsen enig. Problemet var herefter, at man ikke kunne komme videre, før problemet var løst, og det blev derfor diskuteret, om man skulle løse striden ved retssag eller voldgift. Der var også et andet problem. Hare ønskede, at det nye ZR-selskab skulle være ét selskab, mens der blandt de øvrige var stemning for at stifte tre selskaber svarende til et for hver landsdel. Inden man nåede til afklaring heraf, meddelte Neumann, at Falck havde foreslået, at de tre distrikter skulle blive i ZR.64A). Reelt betød dette, at der var tale om, at Falck overtog hele ZR, således at der ikke skulle oprettes nye selskaber. Prisen skulle være som i den gældende overenskomst, hvilket betød, at ZR's aktionærer ville få mere for aktierne her og nu, idet de ikke skulle købe Falcks og ZR's aktiviteter i de tre distrikter. Hare oplyste, at Straarup dagen før i et møde med ham havde været inde på samme tanke, og man udsatte mødet for at overveje sagen. Kl. 14.15 mødtes man igen, og Marcussen meddelte, at Hare kunne gå ind for, at de tre distrikter forblev i ZR. Løkkegaard og Wiboltt var imod en sådan ordning, men man blev enige om at undersøge, hvad Falcks forslag præcist gik ud på. Mødet sluttede herefter, uden at man kom til nogen afklaring omkring uenighederne.65). 3.3.10. Møde hos Albert Christensen 5. september 1962 I forholdet til Falck var spørgsmålet nu, om de tre distrikter skulle forblive i ZR. Til afklaring af dette spørgsmål mødte Borup Svendsen og Marcussen hos lrs. Albert Christensen 5. september 1962 og der foreligger fra Marcussen et seks sider langt folioreferat af mødet, der begyndte kl. 15.00 og sluttede kl. 17.45. Til ZR-advokaternes overraskelse deltog direktør Duelund, hvilket Albert Christensen begrundede med Duelunds indgående kendskab til de falckske forhold. Marcussen skriver: Vi tog det stiltiende til efterretning. Det er højst sandsynligt, at Duelund har været tilkaldt af William Falck. Der er efter referatet at dømme ingen tvivl om, at Duelund i høj grad dominerede mødet, og at han viste meget lidt forståelse for ZR-advokaternes synspunkter.66). Det første spørgsmål ZR-advokaterne ønskede at drøfte var navn og mærke, tilsyneladende fordi det nu var gået op for dem, at skæbnen for dette var lagt i hænderne på Fællesforbundet, hvor ZR kun skulle have tre pladser mod Falcks seks. Borup Svendsen gjorde opmærksom på, at mærket følelsesmæssigt spillede en stor rolle for ZR og Duelund foreslog herefter, at man kunne fastsætte et åremål indenfor hvilket fællesmærket skulle anvendes på f.eks. fem år. Albert Christensen tilføjede hertil, at ingen kunne garantere, at mærket skulle anvendes evigt, men at hverken han eller Duelund kunne forestille sig, at Falck ville ændre på mærket, for det ville koste en masse penge, som det hedder i referatet. Længere kom man ikke på dette punkt. Borup Svendsen ønskede herefter at drøfte det, man var kommet for, men Duelund ville have Hares og Wiboltts forhold afklaret. For begge var det tilsyneladende af prestigemæssige årsager vigtigt, at de fik en vis højt placeret stilling i Falck, ikke mindst af hensyn til signalværdien overfor ZR's personale. Duelund foreslog, at Hare kunne blive kommitteret for Lolland-Falster. Wiboltt ønskede at blive direktør af navn og medlem af Fællesforbundet. Det første kunne Duelund nok gå med til, men det sidste afviste Duelund kategorisk, selv efter indgriben fra Albert Christensen. Hertil var der åbenbart fortsat i Falck efter 32 år så meget gammelt nag, at man ikke kunne give Wiboltt, som man havde betragtet som forræder, en plads i selve Fællesforbundet. Marcussen endte med at kunne skrive, at der ikke var absolut modstand, men at intet blev lovet. Man kunne herefter gå over til at drøfte Falcks overtagelse af de tre distrikter, som ZR's aktionærer skulle have fortsat i nye selskaber, og for ZR-forhandlerne var det vigtigt at få afklaret ansættelsesforholdet for medlemmerne af Femmandsgruppen, idet de ved en sådan løsning ville skulle ansættes i Falck og ikke i deres egne selskaber. Det viste sig ikke at være noget problem, idet både Albert Christensen og Duelund garanterede dem livstidsansættelse. Det sidste var herefter spørgsmålet om prisen på de tre områder. Falcks forhandlere ville tilbyde samme pris som allerede var aftalt i forbindelse med udvekslingen af områder mellem korpsene, men ZR-advokaterne ville have en overpris for afståelse af virksomheden, hvilket Due- Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 59 I årene op til sammenslutningen gennemførte ZR gradvist en forenkling af maltserkorset. Her fra ZONENS FØRSTEHJÆLP 1962. ZR's bomærke, Falcks bomærke og det vedtagne fællesmærke. Falck havde i 1961 indført en ny falk, og det blev den, der fik plads i ZR's maltserkors. Falck anvendte denne falk til 1977 - se side 66. lund afviste med henvisning til, at direktørerne og Femmandsgruppen fik ansættelse i selskabet. Nogen afklaring kom ikke, og Falcks forhandlere ønskede i stedet at drøfte betalingen af købesummen, idet det større beløb, som nu skulle udredes, og som blev anslået til kr. 12.000.000 af Falck måtte afdrages over otte år mod de i Juniaftalen aftalte fem år. Efter mødet var Wiboltt ikke tilfreds med Borup Svendsens indsats, og han beklagede sig til ham i to breve af 14. og 15. september 1962. Brevet af 14. september angik Borup Svendsens referat af mødet 30. august 1962, hvor Wiboltt mente, at Borup Svendsen ikke i tilstrækkelig grad imødegik Hare, som i sit eget referat af mødet 13. juni modsagde sig selv, ved i en skrivelse fra Marcussen at hævde, at Hares forudsætning for at sælge til Falck var, at han fastholdt sin pension, mens Marcussen i et andet brev havde skrevet, at Hares forudsætning for at sælge til Falck var lige aktiefordeling, hvilket Wiboltt mente kunne tjene som dokumentation for, at ingen af delene var sande, når end ikke Hare kunne finde ud af, hvad han havde sagt. Brevet af 15. september 1962 angik Borup Svendsens indsats ved mødet med Albert Christensen og Duelund. Wiboltt var imod at overlade de tre distrikter til Falck, og havde ment, at ZR-advokaterne kun skulle møde for at høre, hvad det var Falck ville, de skulle ikke indlade sig på egentlig forhandling; nu fremstod referatet som om, at det var ZR-aktionærerne, der ønskede at sælge. Wiboltt mente, at han heri havde støtte af Løkkegaard og Jørgen Pedersen.67). 3.3.11. Alt eller intet for Hare 25. september 1962 afholdt ZR's aktionærer nyt møde på Hellerup-stationen med deltagelse af Borup Svendsen og Marcussen, og på forhånd syntes problemerne at være uoverstigelige. Først var der navn og mærke. Wiboltt ville vide, om der var gjort indsigelse overfor Duelunds bemærkning om varigheden af mærket, og Borup Svendsen svarede, at han anså udtalelsen for tilfældig, og at der foreslå en fast aftale med Falck om mærket, som ikke kunne ændres. Spørgsmålet var herefter om man kunne gå med til at sælge det hele til Falck uden at skulle købe en del af virksomheden tilbage. Hare og Neumann var indstillede herpå, mens Wiboltt, Jørgen Pedersen, Alfred Jensen og Løkkegaard var imod. Suhr ses ikke at have udtalt sig herom. Hare nægtede herefter at gå med til at stifte de nye selskaber, medmindre han fik 1/3 af aktierne, og da Borup Svendsen erklærede, at dette var juridisk og moralsk urigtigt, sagde Hare, at han fastholdt sit standpunkt, uanset hvilke konsekvenser det måtte have, også selvom der måtte være tale om kontraktbrud i forhold til Falck. Hare anførte, at hans udbud af aktier kr. 50.000 var udtryk for mistillid, og at hans standpunkt nu også var dikteret af mistillid. Da uenigheden således ingen ende ville tage, foreslog Alfred Jensen, at Hare, Jørgen Pedersen, Neumann og Suhr skulle drive selskabet for Lolland-Falster, mens Wiboltt, Løkkegaard og han selv skulle drive de to andre selskaber for Nordsjælland og Bornholm. Hermed var man tilbage i den ledelsesmodel, som var vedtaget i mødet 22. februar 1960, jf. kapitel 2 afsnit 9.4, og som reelt indebar, at Hare og Wiboltt styrede ZR i hver sin landsdel med Femmandsgruppen som koordinator. Der blev opnået enighed om, at man skulle stile efter denne løsning, og der blev nedsat to forhandlingsudvalg bestående af Wiboltt og Alfred Jensen på den ene side og Løkkegaard og Suhr på den anden side.68). Parterne må på et møde hos Hare være kommet overens om dette, for 15. oktober 1962 omtaler Borup Svendsen en sådan ordning overfor Wiboltt. Hare nægtede at have Wiboltt i bestyrelsen i Lolland-Falster selskabet, mens han omvendt gav afkald på at sidde i de selskaber, der skulle betjene Nordsjælland og Bornholm, men problemet med aktiefordelingen synes ikke at være blevet løst.69). I slutningen af oktober må Albert Christensen have rykket for en afklaring fra ZR's side, herunder for vedtægter m.v. for de nye selskaber, for i et brev af 26. oktober 1962 giver Borup Svendsen overfor ZR's aktionærer Albert Christensen ret i, at der nu må ske noget.70). Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 60 Falcks telefontavle fra 1962. Samme tavle med sammenslutningens mærke og tilføjelse af ZONEN i sort tryk - formentlig fra den periode af 1962, hvor man forestillede sig, at Falck og ZR skulle fortsætte som to selvstændige virksomheder. Overskriften synes at fastholde forestillingen om to selvstændige korps. 3.3.12. Optakten til Decemberaftalen - det totale aktiesalg Optakten til Decemberaftalen, der endte med at Falck overtog samtlige aktier uden at afstå de aftalte områder til ZR's aktionærer, kom til at køre i to løb, der i hvert fald i begyndelsen var uafhængige af hinanden - ja ligefrem var indbyrdes uforenelige. Marcussen skriver 2. november 1962 til Borup Svendsen, at de fire Zone-aktionærer, som han havde haft møde med samme dag, og som må have været Hare, Neumann, Suhr og Jørgen Pedersen, var indstillede på at sælge hele virksomheden til Falck, og at Falcks vurderingsmand, ejendomshandler Jepsen, havde været aktiv for at få en resthandel i stand. Marcussen bad derfor Borup Svendsen om at gøre et overtalelsesforsøg overfor Wiboltt, Alfred Jensen og Løkkegaard.71). Også i Falck var der kræfter der arbejdede for, at Falck skulle overtage hele ZR. Fra 5. november 1962 foreligger en redegørelse udarbejdet af Straarup, der anbefaler en revision af Juniaftalen. Straarups bevæggrunde er navnlig de mange praktiske problemer, som aftalen ville medføre og de manglende muligheder for effektivisering med så mange små aktieselskaber.72). 17. november 1962 kunne Straarup afgive ny indberetning til Duelund om forløbet af forhandlingerne i perioden 8. - 16. november, hvor der blev holdt flere møder. I et aftenmøde i Hellerup 8. november 1962 mødtes fra Falck Mogens Falck, Henry Jørgensen og Straarup, og fra ZR Jørgen Pedersen, Løkkegaard og Alfred Jensen. Straarups konklusion var, at det nu kun var Wiboltt, der var imod et totalsalg til Falck. Mødet blev fulgt op af et mere officielt møde i Falck-Huset næste dag med de samme parter, idet dog Wiboltt deltog i stedet for Jørgen Pedersen. For Wiboltt var det afgørende, at bestemmelserne om fælles navn og mærke blev præciseret som led i en ændring af Juniaftalen. Straarup skrev herom: Men efter at han (Wiboltt) har fået lov til at fremkomme med sine særlige synspunkter, som ikke har nogen større praktisk betydning.... Om mødet 15. november 1962 kunne Straarup om Wiboltt skrive: Det var mit absolutte indtryk, at han var klar til at sælge, ikke mindst trængt af de øvrige aktionærer.73). 21. november 1962 meddelte Straarup ZR's direktion, at Falck var indstillet på at videreføre forhandlingerne om en ordning, hvorefter der ikke skulle stiftes nye selskaber til Zone-aktionærerne.74). På samme tid synes der også at opstå uenighed mellem Wiboltt, Alfred Jensen og Løkkegaard. 13. november 1962 skriver Wiboltt til de to, at han er skuffet over, at de uden om ham har forhandlet med Borup Svendsen om aktionæroverenskomsten for de nye selskaber, og at de kom med nye krav. Wiboltt skriver: Jeg havde glædet mig til et helt loyalt og gnidningsløst samarbejde. Efter størrelsen af de beløb, De har sat ind, og det resultat, De har fået ud af det, synes jeg, man må veje ! 75). 26. november 1962 blev holdt møde i Falck-Huset med fra ZR de netop nævnte aktionærer, mens der fra Falcks side deltog Duelund, Mogens Falck, Straarup og Henry Jørgensen. For Wiboltt har indgangen til at deltage i disse fornyede drøftelser utvivlsomt været, at Juniaftalen var for dårlig, og at der var mulighed for ved en genforhandling af hele grundlaget at få præciseret de punkter, hvor ZR stod svagt. For Wiboltt var det således helt afgørende, at det blev præciseret, at fællesmærket skulle placeres på alle stationsbygninger snarest muligt, og at det skulle indføres på alle uniformer, vogne, materiel og tryksager efterhånden som ny mærkning skulle foretages. Falcks forhandlere erklærede hertil, at de også ønskede at beholde navnet Zonen som nødvendigt af hensyn til abonnenterne. Desuden var det centralt for Wiboltt og Hare, at personalets tarv blev tilgodeset. Man ønskede gennemført pensionsordning for visse navngivne ældre, betroede medarbejdere.76). Desuden fik man præciseret, at ledige stillinger kunne søges af alle uanset tidligere tilknytningsforhold, der blev truffet bestemmelse om ZR-repræsentation i Falcks tjenesteudvalg, ligesom der blev stillet forhandlinger i udsigt med Falcks Personaleforening og Personalefond om optagelse af ZR-personalet. Wiboltt og Hare blev tilbudt plads i Fællesforbundet. Medlemmerne af Femmandsgruppen blev tilbudt stillinger i korpset bortset fra Neumann, med hvem Falck traf særskilt aftale.77). I mellemtiden havde Borup Svendsen 24. november 1962 - og her kommer det uforenelige forløb - til Falck fremsendt forslag til stiftelsesoverenskomster og vedtægter for De Danske Redningskorps Nordsjælland A/S og De Danske Redningskorps Bornholm A/S for Wiboltt, Løkkegaard og Alfred Jensen. Falck var ikke tilfreds med forslaget og sendte allerede 28. november 1962 et krast svar med seks sider indsigelser. Problemet var navnlig, at aktiefordelingen som følge af uenigheden mellem Hare og Wiboltt ikke var lige i de to selskaber, og at det gav problemer for aktionærernes indbyrdes forkøbsrettigheder og den forkøbsret, som var tillagt Falcks Redningskorps København A/S i henhold til Juniaftalen. Falck vidste formentlig udmærket, at striden i ZR ikke lod sig løse, og satte trumf på ved at beklage, at der var gået 172 dage siden Juniaftalen, uden at der var sket noget, og truede med erstatningskrav, hvis ikke forholdene kom i orden inden 1. januar 1963.78). 30. november blev holdt et separat møde om Wiboltts ansættelsesforhold med deltagelse af William Falck, Duelund, Borup Svendsen og Wiboltt og det er sandsynligt, at det er her, at de sidste knaster for at få Wiboltt overtalt til et totalsalg er faldet på plads. Der var enighed om, at Wiboltt fik ansættelse som direktør, men reelt betragtede man det som en sinecurestilling, d.v.s. en stilling uden pligter. Wiboltt fik firmavogn og tilsagn om at Falck ville tilbyde hans søn Adam ansættelse, når han blev gammel nok.79). For Wiboltt har det formentlig også spillet en rolle, at der ikke syntes at være nogen vej tilbage. Hvis han fastholdt Juniaftalen, ville en realisering af Hares trussel om at nægte at medvirke til Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 61 Spørgsmålet om navn og mærke lå ZR's forhandlere meget på sinde, og der blev udarbejdet flere udkast. Forslaget til brevpapir viser, at man overvejede at kalde det nye selskab for Redningskorpset - det navn Sophus Falck var startet med i 1906. Skitserne blev lavet af tegneren Henry Thelander og er alle fundet i Wiboltts arkiv. Bemærk forslaget om at skrive ZONEN FALCK. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 62 Da Falck i 1977 introducerede "Vejservice", kunne man i korpsets blad Hjælp nr. 4 1978 læse: Zonen først med vejservice. Her gik man inde i Falck-Huset i København og troede, at korpset havde fundet de vises sten, da der skulle findes på et navn til Falcks reetablerede vejhjælp. VEJSERVICE var navnet, og det har klinget godt. Men - en tidligere Zone-medarbejder kom stolt med det viste billede og sagde ha-ha. Zonen opfandt VEJSERVICE - allerede i 1958. Billedet er ikke fra artiklen i Hjælp men stammer fra Nykøbing F. Brochure for KDAK og ZR's vejservice med tilbud om mekanikerhjælp på stedet - samme service som Falck netop har introduceret for at styrke sin autohjælp. gennemførelse af aftalen indebære et betydeligt erstatningskrav fra Falcks side. Hertil kom, at sammenslutningen rent praktisk var mere eller mindre gennemført. Siden 20. juni havde været holdt et betydeligt antal organisationsmøder, specialmøder og lokalmøder mellem Falck og ZR, til løsning af de mange spørgsmål vedrørende kontraktsvilkår, priser, abonnementer, personale, stationer og materiel som sammenslutningen medførte. Som eksempler på at toget var kørt kan nævnes, at i Kolding var sammenlægningen allerede en realitet, idet Falck 1. juli 1962 havde overtaget ZR's station, og Falck havde til ophør 1. oktober 1962 opsagt ZR's aftale om militærkørsel.79A). 3.3.13. Decemberaftalen Herefter var vejen banet og den endelige aftale, der i følge Straarup var skrevet af Duelund - i øvrigt på det nye fælles brevpapir - kunne herefter underskrives 4. december 1962 med mødenotatet af 26. november 1962 som bilag.80). Købesummen for aktierne udgjorde kr. 10.800.000 svarende til kurs 1.600. Til brug for mødet på Albert Christensens kontor 20. april 1962 havde ZR's forhandlere medbragt en værdiansættelse af hele ZR incl. goodwill svarende til 30% af ét års abonnementsafgift, og i følge denne beregning udgjorde værdien kr. 7.270.000, og det var den samme goodwillberegning, der var gået igen i Juniaftalen. Der må ved aftalen 4. december 1962 således have været tale om en overpris i forhold til Juniaftalen, men heroverfor står, at Albert Christensen og Duelund i mødet 5. september 1962 havde afslået at give højere pris end den pris, som Juniaftalen ville give, hvis Falck beholdt det hele, og at Albert Christensen havde anslået prisen til kr. 12.000.000. Hvordan prisen kr. 10.800.000 blev opgjort ses ikke, og Straarup nævner ikke noget om det i sin beretning, men det fremgår af Straarups notat af 17. november 1962, at udspillet fra ZR's side så sent som i mødet 16. november 1962 havde været kr. 13.100.000. Hare måtte bide i det sure æble og acceptere, at de kr. 50.000 aktier han i marts 1962 i mistillid havde udbudt til pari, nu blev solgt for kr. 800.000 med kr. 400.000 i gevinst til Wiboltt og kr. 80.000 til hver af medlemmerne af Femmandsgruppen. Samme dag blev til samtlige stationer og til pressen udsendt meddelelser om den fuldstændige sammenslutning af korpsene 81), og i følge Straarups beretning blev dagen afsluttet med en sammenkomst på Hotel d'Angleterre for alle implicerede parter. Pressemeddelelsen af 4. december 1962 indeholdt følgende officielle forklaring på den totale sammenslutning: Der har siden været arbejdet med udformningen heraf, (Juniaftalen) og så gik det, som da fællesmarkedets 6 lande først havde oprettet Rom-traktaten: Det viste sig, at efter man først havde fundet hinanden i god forståelse, kunne man hurtigt gå langt videre, end man i første omgang havde tænkt sig. Det var naturligvis en god forklaring overfor offentligheden, og den kan da også meget vel have noget rigtigt i sig, men de begivenheder, som for alvor satte skub i udviklingen hen mod et totalsalg af ZR hører med til historien: For det første var der de store uoverensstemmelser mellem Hare og Wiboltt som gjorde, at fortsat samarbejde syntes umuligt. ZR var med aftalerne fra oktober 1962 delt i to selskaber, hvis hovedaktionærer hadede hinanden og end ikke fælles bestyrelse kunne man enes om. Hermed var man tilbage til en tilstand, der måtte minde om 1930'ernes rivaliseringer mellem Lolland-Falsters Redningskorps i Eskildstrup og Zone-Redningskorpset i København. For det andet var der Hares trussel om at blokere for aftalen med Falck, hvis ikke de andre ville være med til ligedeling eller et totalsalg, kombineret med, for det tredje, at Juniaftalen var uforenelig med en opsplitning af ZR-selskaberne på forskellige hænder. For det fjerde var bestemmelserne i Juniaftalen om navn og mærke ikke tilstrækkeligt gode til at beskytte Zone-navnet, og endelig må man for det femte ikke glemme, at der var en betydelig økonomisk gevinst til ZR's aktionærer. Mindretalsaktionærerne havde købt aktier til kurs 100 så sent som i marts 1962, og deres gevinst ved salget androg kr. 750.000 til hver. Til den fuldstændige besvarelse af 1000 $ spørgsmålet om hvorledes forhandlingerne overhovedet kom i gang, hører dels at ZR pga. generationsskifteproblemer rent faktisk var til salg, og at man historisk set lige fra stiftelsen af ZR var gået efter en Falck-løsning. William Falcks udstrakte hånd om ikke at kræve aktiemajoriteten i ZR-selskaberne var efter alt at dømme med til ikke at blokere forhandlingerne fra starten, og dette træk var formentlig et af de klogeste under forhandlingerne, for Falck endte rent faktisk med at få, eller (hvis man inddrager trusselsbrevet af 28. november 1962) tage om man vil, hele hånden. 4. januar 1963 tilgik der samtlige stationer en informations- og instruktionsskrivelse på seks sider konciperet af Straarup, hvorfra citeres: Den fuldstændige sammenslutning af Falck og Zonen blev bekendtgjort den 4. december 1962. Den første meddelelse om planerne fremkom efter at der den 14. juni 1962 var oprettet en foreløbig overenskomst. Den mellemliggende tid er benyttet til for- Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 63 Lidt fra Holbæk: Markeringen af sammenslutningen lokalt skete på mange forskellige måder. Her er Falck bakket op i ZR's indkørsel. Foran vognene Frode Sørensen. 1. januar 1963 var sammenslutningen en realitet og i Holbæk skete det ved kortegekørsel til Falck-stationen, der skulle huse de sammensluttede korps. handlinger og undersøgelser, der har haft til formål at nå frem til det bedste resultat for alle - såvel korpsenes medarbejdere som abonnenter. Nærværende foreløbige redegørelse vil senere blive uddybet og suppleret, og spørgsmål vil blive besvaret så hurtigt som overhovedet muligt. Zone-Redningskorpset A/S består stadig og der foreligger ingen aktuelle planer om at likvidere det. Alle hidtidige rettigheder og forpligtelser påhviler det således stadig i fuldt omfang i henhold til love og bestemmelser, overenskomster og abonnementskontrakter, herunder også Zonens livsvarige flyveabonnementer........Zone-Redningskorpset A/S indtræder i De Danske Redningskorps Fællesforbund på lige fod med Falck-selskaberne og er desuden deltager i fælles-tjenesterne. Det har blot ikke som Falck-selskaberne noget bestemt landområde at virke i. Formanden for aktieselskabets bestyrelse er direktør William Falck sen., og direktionen består af Mogens Falck og Peter Straarup....Samtlige redningstationers drift og den fremtidige abonnementstegning henlægges snarest muligt - og man har tilstræbt fra 1.januar 1963 - til det Falck-selskab, i hvis geografiske område de er beliggende. Mange af de herhen hørende problemer vil allerede være løste. Men der resterer endnu en del, hovedsaglig for København A/S og Aarhus A/S, i hvis geografiske områder langt de fleste og største Zone-stationer er beliggende. Sammenslutningen skal virkeliggøres, så de værdier og den good-will, som Falck og Zonen har skabt gennem henholdsvis 56 og 35 år, forsat bevares. Det betyder,at enhver gammel strid og alle personlige uoverenstemmelser må være endeligt ude af verden.Medarbejdere, der måtte handle imod disse indlysende retningslinier, og som derved forårsager tab, må regne med at blive draget til ansvar uanset hvilket af korpsene, de har virket i....Samordning af tjenesten skal under alle omstændigheder gennemføres omgående. Der gøres ingen forskel på Zone- og Falckabonnenter, idet de for Fælles-Forbundet gældende regler efterleves. Assistancer gennemføres af den station, der i det givne øjeblik har det fornødne ledige beredskab til på bedste og hurtigste måde at udføre disse...... Zone-Redningskorpset frekvenser for radiotelefon bevares, men der kan lokalt blive tale om ændringer, dog først efter forudgående aftale med det pågældende hovedkontor, idet bl.a. Post- og Telegrafvæsenets tilladelse skal indhentes.....Telefonopkald besvares overalt straks med: FALCK og ZONEN, idet alle Falck-stationer fremover også fungerer som Zone-stationer og omvendt. Dette sker i henhold til forpagtningskontrakter mellem Zone-Redningskorpset og de pågældende Falck-selskaber. Den nuværende uniformering bibeholdes indtil normal udskiftning finder sted, hvorefter Fælles-Forbundets uniformreglement vil være gældende, blot at det nye fælles-mærke erstatter de hidtidige mærker på såvel skulderstropper som knapper og huer m.v. Køretøjer og andet materiel skal efterhånden som der foretages udskiftning eller opmaling forsynes med det nye fælles-mærke og navn. Retningslinier for skrifttyper, mærker m.v. og placering vil fremkomme snarest. Det bemærkes, at der endnu intet foreligger om evt.ændring af ambulancernes farve, jfr. de antydninger, der har været fremme i forbindelse med den adviserede nye udrykningsbekendtgørelse....Brevpapir, clicheer, bomærker til stationerne m.v. vil fremkomme hurtigst muligt. Eksisterende oplag opbruges dog. Udlandstjenesten og brandtjenesten flytter snarest til Hellerupvej 49-51. Dertil flytter også bygningsstjenesten og handelsafdelingen. Der sker ingen ændring i disse afdelingers ledelse. Samtidig flytter Zone-kontorerne til Polititorvet. Nærmere meddelelse om tidspunkt m.v. vil snarest fremkomme.... Zone-Redningskorpsets hovedkontor i Nykøbing F. bibeholdes og foretager bl.a. opkrævning af de ca. 240.000 abonnementer, der er registreret her. Det københavnske kontor bibeholdes ligeledes, men flyttes snarest fra Hellerupvej til Polititorvet..... De af Zone-Redningskorpset A/S indgåede overenskomster, bl.a. om sygekørsel, samt alle abonnementer må respekteres, også selvom de Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 64 Det nye navn og mærke blev ikke indført over night fra 1. januar 1963. Wiboltt var efter sammenslutningen utilfreds med, at der gik for lang tid med at få skrevet FALCK ZONEN på alle stationer og vogne, men der var omvendt også gamle ZR-ledere, der holdt fanen højt over ZONE-navnet i lang tid. Her eksempler fra Kalundborg: Johannes Nordskov Nielsen foran ZR's gamle International 1947 kranvogn. På vogndøren fællesbomærket med påskrift "Kalundborg" fra ZR's tid. På facaden ZR's navn. Johannes Nordskov Nielsen selv bærer Zone-jakke og Falck-kasket. Dyrskue i Kalundborg efter sammenlægningen. ZR's Mercedes kranvogn 1959, har fortsat teksten ZONEN over frontruden. Udstillingsbordet bærer også kun navnet ZONEN. Ambulancen, Chevrolet 1961, er i ZR's farver men med fællesbomærke. Flaget bærer fællesnavnet. Kranvognen har fået FALCK - ZONEN på siderne, men der står fortsat ZONEN over frontruden. Bemærk også at ZR's vognnummer 742 er bibeholdt. Det mest utrolige er dog nok dette billede med præsentation af ny ladvogn omkring 1969 med ZONEN som baggrund. Bemærk at ladvognen bærer påskriften FALCK & ZONEN, hvilket var den korrekte betegnelse, men det lille & fremgik ikke af bomærket og blev ofte glemt. Bemærk i øvrigt at ZR's gamle Peugeot 1959 ambulance, er blevet malet sort/hvid. afviger fra Falck's. Der søges herfra aftalt normaloverenskomster om brandslukning, redningstjeneste og sygekørsel for såvel købstæder som landkommuner med de respektive kommunale organisationer. Unormale og ufordelagtige overenskomster samt abonnementer vil hvad enten de er oprettet af Falck eller Zonen, snarest blive søgt ændrede ved forhandling. Om sådanne unormale forhold bedes indberetning med nøjagtige oplysninger sendt til vedkommende hovedkontor.....Materiel fra Zone-stationerne må straks ved sammenlægningen / modtagelsen kontrolleres med de materiellister, der udsendes fra hovedkontorerne. Materiellisterne udgør specifikation til Zonens materielkonti og må behandles som værdipapirer, idet de på et senere tidspunkt skal danne grundlag for regnskaber. Driftmæssigt indgår materiellet straks på samme måde som stationernes eget materiel. Kørende materiel beholder vognnummeret fra Zonen, og udgiftsbilag vedrørende sådant materiel påføres vogn nr. + ZR. Det samlede tekniske personale - ledere, overassistenter, assistenter, vagtmestre og reddere - overgår alle i lønning til Falck. På alle sammenlagte stationer aflønnes efter Falcks overenskomst i henhold til aftale med fagorganisationerne. De DANSKE REDNINGSKORPS Falck-Zonen. W. Falck.82). 3.4. Efterfølgende forhold 3.4.1. Indledning Da Wiboltt fyldte 70 år 6. august 1966 blev han interviewet af Preben Kjær til Meddelelser, hvor Kjær bl.a. kunne citere ham for at udtale følgende om hvorvidt ZR personalet havde grund til at føle sig svigtet i Falck: Nej...gennemgående har det gamle ZR-personale fået bedre forhold, løn og ikke mindst pensionsordning, hvor den nuværende direktion har været meget large, så de problemer, der dukker op, bunder mest i småting m.v., som vil være allevegne.83). I det følgende vil nogle af de "småting", Wiboltt har tænkt på, blive behandlet. 3.4.2. Falcks syn på ZR efter sammenslutningen Falcks direktør og redaktør af Meddelelser Børge G. Johansen havde som nævnt under afsnit 3.2.1. ved forskellige lejligheder svinet ZR til, for nu at sige det rent ud, og også efter sammenslutningen synes det som om, at han havde svært ved at styre sig, omend han i sin egenskab af direktør og redaktør af det interne blad havde en betydelig indflydelse i korpset. Allerede i det første nummer af Meddelelser efter sammenslutningen, harcelerede han i forbindelse med en artikel i Dagbladet Demokraten, der havde omtalt Falcks forhøjelse af priserne på militærkørsel, over ZR's pris, idet han bl.a. anførte: ..betalingen var så ringe, at den end ikke dækkede vognomkostningerne....Artiklen var ikke møntet på ZR, men på journalisten, men selv ved læsning i dag er man ikke i tvivl om, at der indirekte var tale om et angreb på ZR.84). Helt galt gik det i juni-nummeret af Meddelelser. 24. juni 1963 havde en tidligere ZR-medarbejder i et anonymt læserbrev i B.T. opfordret pressen til at huske på, at korpsets navn var Falck-Zonen, og at han og hans kollegaer gerne så, at pressen ikke nøjedes med at skrive "Falck", når den omtalte udrykninger. Børge G. Johansen skrev om dette læserbrev bl.a.: I et noget besynderligt indlæg i BT er en gammel Zone-redder gået i rette med pressen, fordi journalister i skildringer af nogle brande og andre ulykker skal have nævnt navnet Falck og ikke Falck & Zonen....Nu kan man jo ikke forhindre folk i at skrive læserbreve til bladenes brevkasser, og disse har da lykkeligvis også den mulighed, at de kan lade tåbelige henvendelser gå i papirkurven.....At han i et læserbrev besværer sig overfor journalisterne er naivt. Journalisterne kan nok selv finde ud af, hvordan de skal forme deres reportager, og skulle en journalist, som i sin by kun har kendt Zonen af omtale, af gammel vane være kommet til at nævne Falck alene, så tilkommer det ikke nogen hos os at korrekse ham. Vi må endelig ikke glemme, at Zonen slet ikke var så landsomfattende, som man dengang gerne ville give folk indtrykket af.....Vi mindes ikke at have læst eller hørt om nogen Falck-mand, som overfor fremmede har beklaget sig over, at Zonens navn er blevet nævnt i pressen på linie med Falcks. Mange steder i landet kunne man jo godt have ventet indsigelser af den art, og da forfatteren af det mageløse læserbrev ligefrem omtaler referater fra brande, kan man jo passende minde om, at medens Falck ved årets udgang varetog brandslukningen i 830 af landets kommuner, svarende til 66%, så var Zonens slukningsforpligtelser af et så ringe omfang, at de næppe har omfattet mere end et par procent af kommunerne....Man tør vel ikke tro, at brevskriveren forstår, at han har opført sig dumt ved at skrive offentligt om ting, han ikke har forstand på. Men det kan jo være, at der blandt hans til 330 reducerede meningsfæller er en del, som kan indse, at de i vor koncern ikke behøver at skrive læser-breve til brevkasser, hvis der er problemer, der trykker, men at de nu har fået udmærkede muligheder for at ytre dem... I hvert fald kunne vi have forhindret, at han gjorde sig selv og sine påståede meningsfæller til grin.85). Det er vist let at konstatere, at Børge G. Johansens indlæg var i strid med instruktionsskrivelsen af 4. januar 1963, hvori det bl.a. hed, at enhver gammel strid og alle personlige uoverenstemmelser må være endeligt ude af verden. Medarbejdere,der måtte handle imod disse indlysende Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 65 Skiltningen af sammenslutningen på stationsbygningerne var meget forskellig. I Rønne fik den sammensluttede station, som var Falck-stationen, hele armen med Falcks mærke, fællesbomærket og ZR's mærke samt det nye facadeskilt FALCK & ZONEN. Billedet er taget på korpsets 60-års dag 3. oktober 1966. Bemærk at der stadig står ZONEN på Mercedes-kranvognens front. Denne bil eksisterer i øvrigt fortsat. Det anonyme læserbrev i B.T. 24. juni 1963, der fik Falcks direktør Børge G. Johansen til at fare i flint. afviger fra Falck's. Der søges herfra aftalt normaloverenskomster om brandslukning, redningstjeneste og sygekørsel for såvel købstæder som landkommuner med de respektive kommunale organisationer. Unormale og ufordelagtige overenskomster samt abonnementer vil hvad enten de er oprettet af Falck eller Zonen, snarest blive søgt ændrede ved forhandling. Om sådanne unormale forhold bedes indberetning med nøjagtige oplysninger sendt til vedkommende hovedkontor.....Materiel fra Zone-stationerne må straks ved sammenlægningen / modtagelsen kontrolleres med de materiellister, der udsendes fra hovedkontorerne. Materiellisterne udgør specifikation til Zonens materielkonti og må behandles som værdipapirer, idet de på et senere tidspunkt skal danne grundlag for regnskaber. Driftmæssigt indgår materiellet straks på samme måde som stationernes eget materiel. Kørende materiel beholder vognnummeret fra Zonen, og udgiftsbilag vedrørende sådant materiel påføres vogn nr. + ZR. Det samlede tekniske personale - ledere, overassistenter, assistenter, vagtmestre og reddere - overgår alle i lønning til Falck. På alle sammenlagte stationer aflønnes efter Falcks overenskomst i henhold til aftale med fagorganisationerne. De DANSKE REDNINGSKORPS Falck-Zonen. W. Falck.82). 3.4. Efterfølgende forhold 3.4.1. Indledning Da Wiboltt fyldte 70 år 6. august 1966 blev han interviewet af Preben Kjær til Meddelelser, hvor Kjær bl.a. kunne citere ham for at udtale følgende om hvorvidt ZR-personalet havde grund til at føle sig svigtet i Falck: Nej...gennemgående har det gamle ZR-personale fået bedre forhold, løn og ikke mindst pensionsordning, hvor den nuværende direktion har været meget large, så de problemer, der dukker op, bunder mest i småting m.v., som vil være allevegne.83). I det følgende vil nogle af de "småting", Wiboltt har tænkt på, blive behandlet. 3.4.2. Falcks syn på ZR efter sammenslutningen Falcks direktør og redaktør af Meddelelser Børge G. Johansen havde som nævnt under afsnit 3.2.1. ved forskellige lejligheder svinet ZR til, for nu at sige det rent ud, og også efter sammenslutningen synes det som om, at han havde svært ved at styre sig, omend han i sin egenskab af direktør og redaktør af det interne blad havde en betydelig indflydelse i korpset. Allerede i det første nummer af Meddelelser efter sammenslutningen, harcelerede han i forbindelse med en artikel i Dagbladet Demokraten, der havde omtalt Falcks forhøjelse af priserne på militærkørsel, over ZR's pris, idet han bl.a. anførte: ..betalingen var så ringe, at den end ikke dækkede vognomkostningerne....Artiklen var ikke møntet på ZR, men på journalisten, men selv ved læsning i dag er man ikke i tvivl om, at der indirekte var tale om et angreb på ZR.84). Helt galt gik det i juni-nummeret af Meddelelser. 24. juni 1963 havde en tidligere ZR-medarbejder i et anonymt læserbrev i B.T. opfordret pressen til at huske på, at korpsets navn var Falck-Zonen, og at han og hans kollegaer gerne så, at pressen ikke nøjedes med at skrive "Falck", når den omtalte udrykninger. Børge G. Johansen skrev om dette læserbrev bl.a.: I et noget besynderligt indlæg i BT er en gammel Zone-redder gået i rette med pressen, fordi journalister i skildringer af nogle brande og andre ulykker skal have nævnt navnet Falck og ikke Falck & Zonen....Nu kan man jo ikke forhindre folk i at skrive læserbreve til bladenes brevkasser, og disse har da lykkeligvis også den mulighed, at de kan lade tåbelige henvendelser gå i papirkurven.....At han i et læserbrev besværer sig overfor journalisterne er naivt. Journalisterne kan nok selv finde ud af, hvordan de skal forme deres reportager, og skulle en journalist, som i sin by kun har kendt Zonen af omtale, af gammel vane være kommet til at nævne Falck alene, så tilkommer det ikke nogen hos os at korrekse ham. Vi må endelig ikke glemme, at Zonen slet ikke var så landsomfattende, som man dengang gerne ville give folk indtrykket af.....Vi mindes ikke at have læst eller hørt om nogen Falck-mand, som overfor fremmede har beklaget sig over, at Zonens navn er blevet nævnt i pressen på linie med Falcks. Mange steder i landet kunne man jo godt have ventet indsigelser af den art, og da forfatteren af det mageløse læserbrev ligefrem omtaler referater fra brande, kan man jo passende minde om, at medens Falck ved årets udgang varetog brandslukningen i 830 af landets kommuner, svarende til 66%, så var Zonens slukningsforpligtelser af et så ringe omfang, at de næppe har omfattet mere end et par procent af kommunerne....Man tør vel ikke tro, at brevskriveren forstår, at han har opført sig dumt ved at skrive offentligt om ting, han ikke har forstand på. Men det kan jo være, at der blandt hans til 330 reducerede meningsfæller er en del, som kan indse, at de i vor koncern ikke behøver at skrive læser-breve til brevkasser, hvis der er problemer, der trykker, men at de nu har fået udmærkede muligheder for at ytre dem... I hvert fald kunne vi have forhindret, at han gjorde sig selv og sine påståede meningsfæller til grin.85). Det er vist let at konstatere, at Børge G. Johansens indlæg var i strid med instruktionsskrivelsen af 4. januar 1963, hvori det bl.a. hed, at enhver gammel strid og alle personlige uoverenstemmelser må være endeligt ude af verden. Medarbejdere,der måtte handle imod disse indlysende Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 66 I 1971 påbegyndte Falck langsomt en udfasning af Zone-navnet. I 1971 udgik malteserkorset, og i 1977 udgik Zonen helt som en del af navnet. Wiboltt opfattede utvivlsomt sammenslutningsaftalerne således, at Falck ikke måtte ændre navnet, men Falcks forhandlere tilkendegav i mødet hos landsretssagfører Albert Christensen 5. september 1962 noget andet, og dette var ikke blevet imødegået af ZR's advokater. Skulle Zone-navnet have været sikret, skulle aftalen have indeholdt bestemmelser, der gjorde det muligt for arvinger eller andre at påtale ændringerne overfor Falck. I 1971 gennemførte Falck en forenkling af fællesbomærket. I 1977 fjernede Falck helt navnet Zonen. Fuglen blev moderniseret - faktisk med en fugl, Falck havde introduceret på sin årsberetning allerede i 1960. Fuglen gik under navnet "Hamburg-mærket" fordi Falck i Hamburg havde taget den til sig. retningslinier, og som derved forårsager tab, må regne med at blive draget til ansvar. Wiboltt reagerede, men vi ved ikke helt hvordan. I hans sagsmappe findes et udkast til et læserbrev til Meddelelser, som næppe er blevet sendt, og det mest sandsynlige er derfor, at Wiboltt har drøftet sagen med William Falck direkte, men Wiboltt henholder sig i udkastet netop til instruktionsskrivelsen af 4. januar 1963.86). Wiboltt tog også sagen op i en nytårstale, han må have holdt ved årsskiftet 1963/1964. I talen skriver Wiboltt, at artiklen i Meddelelser medførte uro og ængstelse, som om Zonen og gamle Zone-folk skulle manøvreres ud. Wiboltt opfordrede til, at man glemte artiklen og så fremad.87). Det synes som om, at det interne syn på ZR herefter langsomt ændrede sig i Falck. Som nævnt i afsnit 3.2.3. kunne Børge G. Johansen end ikke i jubilæumsskriftet fra 1967 lade være med at hovere over ZR's priser, men herefter var det også slut. Tværtimod begyndte det, om man så at sige, at gå den anden vej. Første gang var vistnok i Falck Bladet udgivet til abonnenterne i sommeren 1973 hvor man under overskriften Hvad blev der af Zonen fortalte, at mange af Zonens traditioner var ført videre af Falck.88). Herefter fulgte en artikel i Hjælp nr. 2 1974 hvor Falck i realiteten tog afstand fra Børge G. Johansens indlæg citeret ovenfor i afsnit 3.2.1. ved at skrive: KDAK & Co.! I august 1957 kunne man med ovennævnte titel i dette blad læse om et samarbejde, som Kongelig Dansk Automobilklub havde indgået med det daværende Zone-Redningskorpset om bilhjælp til KDAK-medlemmer. Måske var vi for hårde dengang....89). Og i Bogen om Falck & Zonen, der er skrevet af overordnede i Falck, var afslutningen på kapitlet om ZR således: Slutningen på dette afsnit må være en konstatering af, at Zonen gjorde det godt. ZR havde ikke Falcks hæderkronede stifter og 25 års forspring. I sin 32-årige historie nåede Zonen at blive anerkendt, og man nåede det i kraft af et lille antal medarbejdere....90). Da Falck i 1977 introducerede "Vejservice", kunne man i Hjælp nr. 4 1978 læse: Zonen først med vejservice. Her gik man inde i Falck-Huset i København og troede, at korpset havde fundet de vises sten, da der skulle findes på et navn til Falcks reetablerede vejhjælp. VEJSERVICE var navnet, og det har klinget godt. Men - en tidligere Zone-medarbejder kom stolt med det viste billede og sagde ha-ha. Zonen opfandt VEJSERVICE - allerede i 1958.91). Og skal det endelig være, må afslutningen være et brev, museet modtog fra Falcks koncernchef Lars Nørby Johansen 2. september 1999: Kære Frederik Madsen. Hjertelig tak for den flotte og historiske interessante Zone-vase, som du begavede mig med til min fødselsdag. Jeg er faktisk ret beæret over, at vasen har tilhørt direktør Wiboltt. Jeg skal nok passe godt på den - og gøre mit bedste for at værne om de historiske rødder bag landets to store redningskorps. Med venlig hilsen Lars Nørby Johansen 92). 3.4.6. Navn og mærke Som det forhåbentlig er fremgået af omtalen om sammenslutningen lå spørgsmålet om navn og mærke Wiboltt meget på sinde, og måske symptomatisk for dette kan fortælles, at på den papkasse, som museet modtog fra fru Wiboltt i maj 1990 med Wiboltts papirer fra sammenslutningen, havde Wiboltt skrevet: Navn - Mærke 1962 - 1963 93). Vi kan se, at sagen også optog Wiboltt efter sammenslutningen. I arkivet findes således et udkast til et brev til William Falck, hvor Wiboltt beklager sig over, at han ved en tur i Jylland har kunnet konstatere, at fællesmærke og -navn hverken var gennemført på bygninger eller vogne. Wiboltt henvendte sig også til advokat om sagen. Allerede 19. november 1963 havde landsretssagfører C.L.Borch udarbejdet en redegørelse til Wiboltt om Falcks forpligtelser i forhold til indførelse af fælles navn og mærke, og 12. august 1965 fik Wiboltt en ny redegørelse fra advokaten.94). Af akter fra Falck fremgår, at De Danske Redningskorps Fællesforbund 14. maj 1964 udsendte retningslinier for mærkning af køretøjer. Sprøjter og kranvogne skulle mærkes med Falck Zonen eller Falck & Zonen, mens ambulancer og sygetransportvogne kun skulle mærkes med fællesbomærket. Udsendelse af retningslinierne kan være sket på foranledning af Wiboltt. Det fremgår ikke, at eksisterende vogne skal omlakeres og -mærkes, og reglerne kom derfor kun til at gælde for nye køretøjer og for køretøjer, der fik ny lak. Og så er det endda en kendt sag, at mange Zone-ledere i det skjulte sørgede for, at gamle Zone-ambulancer kom til at beholde deres røde farve selv ved både første og anden gang ny lak. Der gik derfor flere år, før navneskiftet slog igennem overalt.95). I en avisartikel, som formentlig er fra slutningen af 1968, bringes omtale af, at Falck-stationen i Nykøbing F. kun skriver "Falck" på indkørselsskiltet og ikke "Falck Zonen". Distriktsleder Harald Aagaard udtaler hertil, at det er meningen helt at slette Zone-navnet med tiden.96). Det stemmer dog ikke med en artikel i Hjælp 1973 side 55, hvor det var skrevet, at der nu var fastsat ensartede retningslinier for mærkning af bygninger. Der skulle stå "Falck - Zonen" på alle bygninger eller kun "Falck", hvis der ikke var plads. At skiltningen ikke blev gennemført fremgår af en artikel i samme blad 1975 side 34, hvor det blev slået fast, at bygninger var undtaget nogle nye standardforskrifter. Årsagen var, at arkitekter og bygherrer yndede en vis frihed med placering af falke og bogstaver, og den kunne man ikke frarøve dem.97). Da Falck fyldte 75 år i 1981 udsendtes bogen Hurtig hjælp er dobbelt hjælp med bl.a. foto af alle stationer og på det tidspunkt havde fem stationer fortsat Falck-Zonen skilt: Hellerup, Nibe, Nykøbing S., Slagelse og Årup, mens tre stationer fortsat havde fællesmærket på facaden: Brovst, Hadsund og Helsinge.98). Fællesbomærket var ikke populært blandt Falck-folk. Det var vistnok Straarup, der lagde ud med i en artikel i Meddelelser 1969 side 229 at skrive, at bomærket ikke var særlig kønt og at det var uanvendeligt til skilte, vognmærkning og tryksager. Han fik straks følgeskab i en artikel i 1970 nr. 6 under overskriften Barnet har mange kaldenavne. Artiklen slår fast, at korpsets navn var uændret De Danske Redningskorps Falck & Zonen, men at det ikke betød, at man ikke kunne anvende Falck som kaldenavn. I Meddelelser nr. 9 1970 bragte assistent Erik Ogstrup Nielsen i Holbæk ved til bålet. Han skrev, at Zonen reelt var udbrudt fra Falck, og at man nu burde køre Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 67 Forbindskasser på lager hos ZR blev forsynet med Falcks mærke. Museets udstilling. Forbindspakke måske fra den periode i 1962, hvor man regnede med, at ZR skulle fortsætte i tre selvstændige aktieselskaber omfattende Bornholm, Nordsjælland og Lolland-Falster. Museets udstilling. videre fra det brud, der var sket i 1930 og som velfortjent hyldest til korpsets stifter kun skulle bruge navnet Falck. Falken, der var korsfæstet på et ridderkors og forsøgt reddet af en redningskrans, trængte til en afløser, og var der nogen, der ikke kunne goutere det, kunne de forlade skuden.99). Måske som følge af disse stemninger gennemførte Falck med virkning fra 1971 en forenkling af fællesmærket, idet malteserkorset udgik til fordel for et bånd, hvorpå stod skrevet Falck Zonen 100), og fra 1977-78 ophørte Falck helt med at anvende Zone-navnet.101). Forinden var man dog ved mærkningsforskrifter for køretøjer udsendt december 1975 overgået til kun at skrive Falck på vognene, og Zone-navnet var således i perioden 1975-1978/78 kun en del af bomærket.102). Det er spørgsmålet, om denne sletning af Zone-navnet var i strid med Decemberaftalen. Allerede efter sammenslutningen opstod der et rygte om, at Falck (kun) skulle anvende Zone-navnet i en bestemt periode, hvilket kan være udsprunget af Duelunds udtalelser i mødet hos Albert Christensen 5. september 1962, jf. ovenfor afsnit 3.3.10.103). Det må afvises, at Decemberaftalen indeholder bestemmelser, om at Zone-navnet kun skulle anvendes i en tidsbegrænset periode. Der er desuden næppe tvivl om, at i hvert fald Wiboltt opfattede aftalen således, at Falcks forpligtelse bestod for bestandigt. Allerede under mødet hos Albert Christensen 5. september 1962 var der opstået tvivl om rækkevidden af Falcks forpligtelse, og Wiboltts spørgsmål til Borup Svendsen i mødet 25. september 1962 viser, at Wiboltt gik ud fra, at Falck ikke kunne ændre på fælles navn og mærke. På den anden side står, at Albert Christensen og Duelunds udtalelser om, at forpligtelsen ikke kunne gælde for bestandigt, ikke blev imødegået af ZR's forhandlere, at det ikke fremgår af Decemberaftalen, at fællesnavnet skulle bestå for bestandigt, og endelig at der ikke var aftalt noget om, hvem der skulle påtale Falcks overtrædelse af aftalerne. Vi vil afslutte dette afsnit med en beretning vi har modtaget fra Knud Edvard Hansen, der siden 1961 har været ansat hos Falck i Kolding. Beretningen siger ikke bare siger noget for forløbet af sammenslutningen set fra redderside, men også i høj grad siger noget om, hvorledes Falck-ledelsen opfattede forpligtelsen til at bevare ZR's navn og mærke: ......Den 1. januar 1963 fulgte så den endelig fusion. De tidligere to konkurrerende redningskorps blev til et firma under navnet "Falck-Zonen", og de to normale bomærker blev ændret til en sammenblanding af de tidligere mærker - ligesom påskriften på køretøjerne, hvor der nu stod "De danske Redningskorps Falck-Zonen". Det samme skete med arbejdstøj, kedeldragter og så videre, og alle telefonopkald skulle besvares "Falck og Zonen". Aftalen indebar endvidere, at de af Zonens medarbejdere der ønskede det, kunne indgå i styrken hos Falck med samme status og anciennitet som hos Zonen - (i et par år var der et større overskud af direktører på gangene i Falck-huset, eller hvor disse mennesker befandt sig) - og nogle enkelte reddere fra Zonen fulgte også med, hvilket dog ikke var tilfældet i Kolding. I tiden efter mødte man undertiden nogle af disse nye kolleger, og enkelte af dem kørte måske lidt demonstrativt stadig i de grå kedeldragter fra Zonen og med dette navn broderet på ryggen, men da ingen efterhånden hæftede sig ved dette, gled redderne i løbet af forholdsvis kort tid lige så stille ind i styrken sammen med alle andre, og i løbet af få år, var det kun de færreste, der tænkte på hvilken oprindelse den enkelte havde. Med i aftalen om sammenlægningen var der en bestemmelse om, at navnet Zonen og det fælles bomærke skulle bevares i en årrække - (jeg mener det var 5 år) - hvorefter det stod Falck frit for at benytte sit oprindelige bomærke og slette navnet Zonen. Enkelte steder blev tidligere ledere ved Zonen ansat som stationsledere på en Falckstation, og nogle ganske få af dem havde svært ved at glemme deres tilhørsforhold til Zonen, som de stadig betragtede som redningskorpset. Det var blandt andre tilfældet med en stationsleder på en station i Nordøstsjælland, hvor fællestillidsmand Rolf Ovesen fra København, direktør Mogens Falck og jeg engang i 1978, mens jeg var formand for Landsklubben, og mange år efter at klausulen om bevarelsen af Zonens navn var udløbet, skulle til et møde. Jeg var fløjet til København fra Billund, og blev i lufthavnen afhentet af Mogens Falck i dennes private vogn med Rolf som chauffør, hvorfra vi fortsatte direkte til stationen, hvor mødet skulle finde sted. Foran stationens garager var pladsen flankeret af to lysskilte med det gamle fælles bomærke - kombinationen af Falckfuglen og Zonens malteserkors, hvor der øverst i mærket stod "Falck" og nederst "Zonen", og da Rolf drejede bilen ind på pladsen foran stationen, fik Mogens Falck som det første øje på to lysskilte. Hvis der var noget, der kunne sætte den gamle Mogens Falck i affekt var det synet af dette i øvrigt meget uskønne bomærke - (uden at vide det tror jeg, at når han i sin tid accepterede en sammenblanding af de to mærker, var det sikkert sket under protest, men det har været en del af handlen, som han nok ikke har kunnet gøre noget ved). Men nu var aftalen om bevarelsen af navnet forlængst udløbet. Den gamle lidt krumryggede falk var blevet erstattet af en mere moderne fugl i nyt design, og Zonens malteserkors var forlængst gået til de evige redningsstationer, og ingen nostalgisk stationsleder skulle ændre på Falcks image ved at bibeholde det. Endnu før vognen helt var stoppet, sprang han ud af bilen, og styrede direkte hen mod stationslederen, der respektfuld havde taget opstilling uden for stationen for at tage i mod os - eller i hvert fald mod direktøren. "Det der," sagde han uden indledning, mens han pegede på skiltene, "det har De fået væk, inden jeg i eftermiddag forlader stationen - der skal sgu ikke stå noget med Zonen på en Falckstation." Hvad den tidligere Zonen-medarbejder og nuværende stationsleder svarede, ved jeg ikke, men skiltene var væk, da vi senere på dagen forlod stationen. En af Zone-redningskorpsets sidste bastioner faldt denne eftermiddag. Lidt ufortjent forsvandt navnet - ikke alene på skilte og bomærker, men også ud af hverdagen - og kun de færreste kender og husker i dag det udmærkede Zone-Redningskorpset.104). Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 68 Selvom man er blevet Falck-leder på en Falck-station kan man vel nok have ZONEN på indkørselsskiltene. Stationsleder Frode Sørensen, Holbæk, ordner forhave i september 1978. Det hører med til historien, at der står Falck på den anden side af skiltene, men når man kom fra byen, var det altså kun ZONEN. Da Falck overtog ZR var det første man gjorde at afvikle alle ZR's aftaler med forpagtere og stationsejere og sørge for, at alt personale var ansat i Falck -måske af frygt for en gentagelse af historien fra 1930. Men nu ser det ud til at Falck er på vej tilbage til en blanding af ansat personale og private entreprenører. Disse to "Falck-køretøjer" i privat bemaling har fotografen "fanget" i 1999 i Hørsholm og Nykøbing Sj. Foto øverst: Preben Mortensen. Foto nederst: Arne G. Larsen. 3.4.7. Personalets forhold I den meddelelse, der 4. december 1962 blev udsendt til samtlige Falck- og Zone-stationer, var bl.a. anført: Alle funktionærer og alle under redningstjenesten ansatte fortsætter uforandret i deres stillinger 105), hvilket utvivlsomt var intentionen. Sammenslutningen mellem Falck og ZR er da formentlig også et af de få virksomhedsopkøb i Danmark, der ikke har medført rationaliseringer i form af afskedigelser, hvilket Falck også tilsagde Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund ved en aftale af 20. december 1962, hvor samtidig alt ZR personale blev overført til Falcks overenskomst.106). Alligevel må udtalelsen tages med et gran salt. For det første var der mange, navnlig Zone-ledere på mindre stationer, der måtte tåle en degradering i forbindelse med, at de blev overflyttet til nærmeste Falck-station. Læseren kan selv gennemgå stationsberetningerne og danne sig et indtryk heraf. Desuden fremgår det af de stationsbesøg, som blev gennemført op til sammenslutningen, at man vurderede hver enkelt medarbejder. Det var ikke mange der faldt fra, men der var nogen, Falck ikke ville have.107). Hertil kom, at de mange ZR-forpagtere og stationsejere ikke var ansat i ZR, og at det ikke umiddelbart lod sig gøre at optage disse selvstændigt erhvervsdrivende i Falcks mere stive system. Ikke fordi der er noget der tyder på, at de ikke var velkomne i Falck, men de var typisk ikke umiddelbart interesserede i at skulle være ansatte, og havde vel ofte diverse sidevirksomheder, som var uforenelige med en ansættelse. Og for den dygtige ZR-forpagter kunne en overgang til Falck-ansættelse meget vel betyde indtægtsnedgang.108). Hvis nogen blev Sorteper ved sammenslutningen, var det nok de selvstændige, hvis indsats var en af bropillerne i opbygningen af ZR, og som nu magtesløse måtte se på, at deres forretningsgrundlag blev revet under dem, uden at de kunne stille noget op imod det. At fortsætte med at drive redningskorps var praktisk umuligt, når der ikke længere var et landsdækkende net af stationer, der kunne tilbyde hjælp. ZR's aktionærer var til en vis grad opmærksomme på problemet. Således skrev Jørgen Pedersen 21. september 1962 til Hare og Wiboltt vedrørende Pontoppidan i Odense bl.a.: I denne anledning vil jeg gerne for egen regning anbefale, at man finder en løsning med Pontoppidan, også på en sådan måde, at han føler sig tilfreds. Pontoppidan har jo drevet vore afdelinger på Fyn på en absolut tilfredsstillende måde, og han har jo ikke selv tjent noget nævneværdig i nogen af årene....Jeg vil dog anbefale, at vi i enighed finder et passende beløb, som vi tilbyder pr. 31. december 1962 som good-will for ophævelse af overenskomsten.....109). Tilsvarende problem forelå i Vejle, hvor Niels Andersen truede med sagsanlæg, hvis ikke han fik goodwill for at afstå sin ZR-forretning. Også her indstillede Jørgen Pedersen i en skrivelse af 15. november 1962, at man fandt en mindelig ordning, idet han anførte: Jeg har dog gjort direktør Jørgensen (Henry Jørgensen, Falck), opmærksom på, at en ordning med Andersen muligvis kan give vanskeligheder andre steder, så rent principielt må der aldrig blive tale om betaling for nytegning, goodwill m.v......109A). Da sammenslutningen var en realitet, bragte Chaufføren i artikel interview med de to fællestillidsmænd i Falck og ZR, henholdsvis Aage Nielsen og Henry Møller-Laustsen. Om sammenslutningen udtalte Henry Møller-Lautsen, at den måtte ses i sammenhæng med bestræbelserne i 1961 for at opnå fælles overenskomst (jf. kapitel 4), og at man derfor måtte hilse sammenslutningen med tilfredshed. Det største problem for redderne var manglende uddannelse, og Henry Møller-Laustsen forudså, at der nu kunne blive taget hånd om dette, og han udtrykte på alle kollegaers vegne tilfredshed over sammenslutningen.110). For personalet må imidlertid optagelsen i Falcks pensionsordning fremhæves. I Juniaftalen var i § 12 optaget en bestemmelse om personaleforhold, der f.s.v. angik pensionsforhold ikke gav ZR-personalet særlige rettigheder, tværtimod skulle overtagne pensionsforpligtelser fradrages i købesummen. Ved gennemførelsen af Decemberaftalen var der direkte henvist til, at § 12 i Juniaftalen fortsat skulle være gældende. Hertil kom, at der ved gennemgang af de enkelte stationers forhold som bilag til Decemberaftalen var truffet bestemmelse om, at Falck for visse medarbejderes vedkommende skulle udrede afståelsesforpligtelser m.v., mens ZR's aktionærer som nævnt var indstillede på af egen lomme at sikre pension til visse særligt betroede medarbejdere, som havde været med fra begyndelsen. Tilbage stod spørgsmålet om en pensionsordning for de ca. 330 ZR-folk, Falck havde overtaget.111). Falck havde i forvejen en pensionsfond og opgaven blev nu at få ZR's personale ind i fonden. Fra marts 1964 foreligger et brev fra Kaj Børge Røpke og Frode Olsen, der opfordrer alle ZR-medarbejdere til at tilslutte sig pensionsordningen, som var blevet til ved, som det hedder, gensidig forståelse og offervilje fra Falcks direktion og de tidligere aktionærer i Zone-Redningskorpset med tilslutning fra Falcks pensionsfond. ZR-medarbejderne kunne indtræde i fonden uden videre, blot de betalte bidrag tilbagereguleret fra 1. januar 1963 - og kunne de ikke betale kontant, fik de lov at afdrage tilbagereguleringen med kr. 10,00, 15,00 eller 20,00 pr. uge.112). For stationsledernes vedkommende har vi på stationssidernes bagest i bogen forsøgt at samle så mange oplysninger som det har været muligt om hvad der skete med ZR's stationsledere, ligesom vi har beskrevet, såfremt vi har haft senere kendskab til ZR-folk, der senere fik stationslederposter i deres Falck-karriere. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk

Tilbage