Uggerløse
Uggerløse
Historie: Sprøjten var stationeret hos Hans Skjærbæk, der også havde savværk, og som medhjælp havde han bl.a. Kaj Wentzlau. Da Falck oprettede station i Holbæk i 1931 og søgte folk, søgte Wentzlau stillingen og blev Falcks stationsleder. I følge Lokalhistorisk Arkiv dækkede sprøjten området Uggerløse, Dianalund, Munke Bjergby, Undløse, Tølløse, Jernløse, Butterup, Tuse, Sdr. Asmindrup og Grandløse, men af et udklip fra 1937 fremgår, at man dækkede i alt 14 sogneråd. 13. marts 1928 omtaler aviserne i Sorø, at sprøjten fra Uggerløse var på prøvealarmering i Sorø. Se Sorø. For de første år findes regnskaber, der viser lidt om økonomien i at drive en Zone-Brand-Vagt, ikke for lederen, men for ejerne. Anlægsudgiften var kr. 14.041,06 og man afskrev 20% årligt. Som det fremgår, gav brandvagten et ganske pænt overskud, selv i 1930/31, hvor udgifterne var højere end normalt.
Da ZR blev stiftet i 1930, overtog Weinreich (se Snertinge) Uggerløse sammen med Snertinge. I 1933 kom det til et brud mellem Carl Weinreich og ZR, og brandvagten var herefter i realiteten ude af ZR's system. Lidt historie om dens videre skæbne skal dog nævnes alligevel: I 1937 skulle kontrakten, der løb i 10 år, forlænges for en ny 10 års periode. Af et udklip fremgår, at man anbefalede forlængelse i 10 år mod at Uggerløse Brandvæsen skulle stille med en ny sprøjte og bedre materiel. Betalingen var 22 øre årligt pr. indbygger. I følge Hans Skjærbæks søn Carl Skjærbæk i interview 16. april 1999, fik man ikke en ny sprøjte til afløsning for den gamle fra 1927. Det er sandsynligt, at Justitsministeriets Brandudvalg, som under besættelsen gennemgik samtlige Danmarks brandvæsener, har nægtet at godkende ordningen med en enlig, ældre sprøjte til det relativt store opland, og formentlig af den årsag blev brandvagten nedlagt 30. september 1943. Effekter på museet fra stationen: Regnskaber 1927-1930.
|
