 | Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt | Zone-Redningskorpsets Venner
www.zone-redningskorpset.dk
info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 8
 | Reinholdt Hansens ejendom på Søndergade 36 i Eskildstrup. Forrest "Villa Stella". Zone-stationen lå i den bygning, der går på tværs af "Villa Stella". Den lange bygning bagved indeholdt værkstedet, hvor person- og lastvogne blev ombygget til redningskøretøjer. På plænen bagved ses to bilvrag, begyndelsen til ZR's skrotplads. Til højre udkikstårnet. Foto 1936. |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 9
 | Peter Alfred Reinholdt Hansen Hare var født 15. marts 1889 som søn af gårdejer Knud Andreas Hansen Hare og hustru Lavra Marie Frederikke Andersen i Stødstrup, Falster, gift 27. oktober 1916 med Louise, kaldet Loys, født 3. februar 1884. Reinholdt Hansen rejste 1907 til København, kom i 1910 i militærtjeneste, og optrådte 1912 som skuespiller på Casino. Herefter beskæftigelse i 1915 som vognmand, og i 1916 som grønthandler. Overtager 1918 gården "Christinelund" i Stødstrup efter faderens død og bliver samtidig kreatur- og hestehandler. I 1922 sælger han gården og køber "Villa Stella" på Søndergade 36 i Eskildstrup.
16. juni 1925 opretter han sammen med Weinreich Zone-Brand-Vagt i Eskildstrup under Redningskorpset i København, og 1. april 1926 udvider han med redningsstation. 8. juni 1930 stifter han sammen med Hare og Wiboltt Zone-Redningskorpset K/S.
Reinholdt Hansen afgår ved døden 19. januar 1943 og bisættes fra Eskildstrup kirke. Reinholdt Hansen var ikke i familie med Johannes Hare, efternavnet til trods. Lokalhistorikeren Ketty Lykke Jensen har herom oplyst: Her på egnen har vi fire gårde som har haft Hare-slægter. På alle fire gårde kom "manden på gården" til at hedde HARE fordi det hed han nu engang. - Og det hvad enten det var fordi han giftede sig med enken, datteren eller var sønnen fra gården.
Civilpersonen Reinholdt Hansen. Billedet giver mest indtryk af en forsigtig og tilbageholdende mand. |
 | Beretningerne om Reinholdt Hansen fortæller imidlertid, at han udstrålede og besad stor myndighed, hvad også dette billede i uniform vidner om. Uniformen er efter al sandsynlighed den aflagte Falck-uniform, som har fået ZR-knapper og mærker. |
1.1. Den officielle version om hvordan ZR begyndte |
Historien om Zone-Redningskorpsets (herefter blot ZR) tilblivelse er historien om, hvordan Falck skabte sin egen konkurrent.
Sophus Falck havde oprettet Redningskorpset for Kjøbenhavn og Frederiksberg 3. oktober 1906 kl. 17.30, på dato og klokkeslet for den begivenhed, der havde udløst hans idé: Christianborg Slots brand i 1884.1).
Det er ikke muligt på samme måde at sætte en dato på ZR's begyndelse. Vi har nogle datoer for officielle åbninger af brandvagter og stationer, men når sagen undersøges nærmere viser det sig, at de var i aktivitet længe forinden den officielle åbning.
Snarere må oprettelsen af ZR betragtes som en løbende proces, der indledtes omkring 1922 og løb til slutningen af 1930.
Den officielle historie går ud på, at der gik brand i manufakturhandler Johannes Hares forretning i Eskildstrup 1A), og at hans barndomsven Reinholdt Hansen, der havde frugtlager i kælderen, led tab ved branden, og at Reinholdt Hansen herefter gik i gang med at oprette en brandvagt i Eskildstrup til åbning i 1926.2).
Denne beretning stammer i sin oprindelse fra en mundtlig overlevering fra Ely Suhr, niece til Reinholdt Hansen, til Jørgen Nielsen i Maribo, som i løbet af 1960'erne og 1970'erne har foretaget interviews med tidligere ansatte i ZR. Jørgen Nielsen lod beretningen gå videre til Ketty Lykke Jensen, som efter lidt redigering lod den trykke i Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog i 1980.3).
I 1981 blev den samme beretning i hovedtræk gengivet i Falcks jubilæumsbog fra 1981, og den har siden været gældende historie, omend vi i museets bog Zone-Redningskorpset til lands fik rettet et par forskellige misforståelser.4) 5).
Lad os for det første slå fast, at det ved hjælp fra Ketty Lykke Jensen nu er fastslået, at branden i manufakturforretningen fandt sted 10. oktober 1922 kl. 3 om morgenen. 5A).
Historien om, at det var denne brand, der førte til oprettelse af Zone-Brand-Vagten i 1925, lader sig ikke umiddelbart verificiere i det efterladte skriftlige materiale, og det synes slående, at ingen samtidige kilder nævner branden som årsagen til ZR's oprettelse, hvilket det ellers havde været oplagt at fremhæve, ikke mindst i reklamemæssigt øjemed som en god historie .
Et eksempel er et interview, der 23. september 1933 blev bragt i Vestlollands Avis med Reinholdt Hansen, efter at han havde foretaget demonstration for pressen af stationerne på Lolland-Falster. I interviewet forklarer Reinholdt Hansen om oprettelsen af ZR: Han havde for nogle Aar siden forsøgt at sælge de da populære Ellehammer-Sprøjter til lolland-falsterske Sogneraad, men det gik smaat med Afsætningen. Selv havde Hr. Hansen en lille Ellehammer-Sprøjte staaende, og en Gang, da der blev ildløs i hans Nabolag, rykkede han ud med Sprøjten og fik Branden slukket. Folkene paa Stedet - og ikke mindst de paagældende Sogneautoriteter - var glade for den Bistand, der var ydet dem. Selv købe en Sprøjte ville de altsaa ikke, men modtage Hjælp i paakommende Tilfælde, var de glade for. Og det gav hr. Hansen Idéen til at starte en Redningsstation....5B).
Også et interview, Aage Christensen omkring 1997 havde med Preben Møller, født 1913 og tidligere boende i Eskildstrup, understøtter, at branden i manufakturforretningen ikke i første omgang førte til oprettelse af en egentlig formaliseret brandvagt. Preben Møller husker nemlig, at Reinholdt Hansen anvendte Ellehammerpumpen ved en brand i 1923.5C). Fra Ketty Lykke Jensens undersøgelser ved vi, at der ikke i perioden 1922 - 1925 hvor Zone-Brand-Vagten åbnede, var tale om at kommunen indgik kontrakt med Reinholdt Hansen.5D).
Endelig skal anføres, at da museet i 1999 foretog interview med Hares datter Annelise Sejr Jørgensen, kunne hun ikke mindes at have hørt, at det skulle være branden i manufakturforretningen, der havde ført til oprettelsen af en Zone-Brand-Vagt.5E).
Hvis vi skal gå tilbage til den officielle historie, så går den ud på, at Reinholdt Hansen nogle år senere optog sin barndomsven Johannes Hare i virksomheden, og at de to sammen med Falcks underdirektør i Afdeling B Eigil Juel Wiboltt, i 1930 brød med Falck og etablerede ZR.11).
Dette er, med de akter vi nu er i besiddelse af, en meget forenklet fremstilling, og den skal blive nuanceret i det følgende:12).
1.2. Oprettelsen af Zone-Brand-Vagter
Falck fik sin første brandslukningskontrakt i Ubberup Kommune 7. juni 1922, i øvrigt fire år før Brandpolitiloven blev vedtaget.13). Baggrunden var et opgør mellem brandforsikringsdirektør Guldbrandsen og Odense Brandvæsen i forbindelse med udrykning til en brand i Lunde 26. februar 1921. Morten Mandel Hansen har ved Odense Universitet i foråret 1998 udarbejdet en |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 10
 | Carl Weinreich (25.10.1881 - 7.8.1959) i Snertinge var udlært smed. I 1906 købte han sin læreplads, fra 1920-1926 var han Ford-forhandler, men i 1927 sprang han til General Motors. Han var sammen med Reinholdt Hansen om at oprette Zone-Brand-Vagten i Eskildstrup i 1925, og han etablerede sammen med Wiboltt 3. oktober 1927 Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter med sprøjter i Uggerløse, Frederikssund og Helsinge. Han var som deltager i dette selskab med i ZR ved bruddet med Falck i 1930, men brød dog i 1933 med ZR og fortsatte med privat brandvæsen i Uggerløse og Snertinge. Hans automobilforretning havde ved 50-års jubilæet i 1956 125 medarbejdere og firmanavnet eksisterer fortsat i Holbæk. |
 | Johannes Kristian Hansen senere Hare var født 2. maj 1887 som søn af tømrer Hans Peter Hansen og hustru Ane Louise Petronelle Johansen i Eskildstrup, gift 6. marts 1915 med Ingeborg Paula Constance Rasmussen fra Amager.
Hans Peter Hansen døde 1. august 1891, og Ane giftede sig 26. januar 1894 med gårdejer Mads Olsen Hare, heraf navnet Hare. Da faderen døde, startede moderen trikotageforretning med en efter datidens forhold meget flot forretning med alle slags afdelinger indenfor beklæding samt metervarer og systue med 16 ansatte syersker.
Omkring 1905 kom Johannes Hare i lære hos manufakturhandler Boas i Stubbekøbing, som også var en stor og anerkendt manufakturhandler. Efter læretiden kom Hare i 1910 til General Electric i Amerika, hvor han fik uddannelse som en slags teknikumingeniør. Hjemkommet fra Amerika indtræder han i sin mors forretning, som han overtager 1921.
1927 indtræder han med halvpart i Lolland-Falsters Redningskorps, og 8. juni 1930 stifter han sammen med Reinholdt Hansen og Wiboltt Zone-Redningskorpset K/S. Hare afgår ved døden 9. juli 1965 og bisættes fra Eskildstrup kirke.
Billedet er taget på et dyrskue i Odense formentlig 1937. Hare flankeres af til venstre Erik Tage Fabricius Rasmussen og til højre af Frederik Sparre. |
 | Reklameskilt i pap fra Hares manufakturforretning, fundet på loftet over den tidligere manufakturforretning i 1988. |
eksamensopgave under titlen: Brandpolitiloven af 1926 - Falcks Redningskorps' betydning for indførelsen af privatiseret brandslukning i Danmark. Morten Mandel Hansen konkluderer, at konflikten mellem brandforsikringsselskaberne, som dengang delvist betalte for brandvæsenets udrykninger, og købstadsbrandvæsenerne, som ville have betaling for udrykning til landkommuner, gav grundlaget for, at Falck kunne komme ind på markedet for brandslukning og dermed etablere sig som privat brandvæsen i Danmark.39). Det var imidlertid økonomisk umuligt at holde en sprøjte alene på baggrund af en enkelt kommunekontrakt, og derfor gik Falck i gang med at tegne abonnement med flere kommuner som lå indenfor en radius af 15 kilometer, som sprøjten kunne rykke ud til. Sprøjten kom på den måde til at dække et bestemt område, eller en zone som det kaldtes, og deraf kom efterhånden navnet Zone-Brand-Vagt.39A).
Sophus Falck havde allerede i 1909 oprettet Redningskorpsets Afdeling B (for Brandslukning), med det formål at forestå salg af brandmateriel, og fra 1923 tillige med organisering af Zone-Brand-Vagter på landet.6) I denne afdeling havde Falck i juni 1922 ansat Eigil Juel Wiboltt, altså samtidig med, at Falck var begyndt at oprette Zone-Brand-Vagter.6A).
Efterhånden som der blev oprettet nye Falck-selskaber i Jylland, udgik der også herfra et net af Zone-Brand-Vagter, men så vidt vides var disse alle ejet af Falck, i modsætning til den udvikling, der skete på Sjælland og på Lolland-Falster, hvor brandvagterne blev enkeltmandsejede.
Særligt om disse enkeltmandsejede Zone-Brand-Vagter skriver H. Duelund i Falck paa Fyn i 25 Aar:
Man var endnu ikke inde paa hurtig Stationsoprettelse, og efterhaanden som der viste sig stor Trang til Udstationering af Sprøjter, gik man over til at oprette særlige Brandvagter, som alene paatog sig Slukning, og ikke havde noget at gøre med det almindelige Redningsarbejde. Man delte Distrikterne i passende Zoner og kaldte de nye Afdelinger for Zone-Brandvagter. Til Leder blev der hvert Sted valgt en duelig Mand, gerne en Smed eller Mekaniker, som kunde have Sprøjten staaende og rykke ud med den, naar der opstod Ildebrand. Denne hurtige Udrykning med en Motorsprøjte, bemandet med Folk, som forstod at passe den, var et meget stort Fremskridt. Men i Stedet for selv at udstationere Materiellet og ansætte Lederen, gik Sophus Falck flere Steder over til at sætte en Mand i Gang som Ejer af Brandvagten. Han oplærte ham og hans Folk og solgte ham Materiellet; men den paagældende fik selv overdraget Kontrakterne med de Kommuner, han skulde betjene. Disse Brandvagter skulde have en vis fælles Administration, idet Redningskorpset i København oprettede en Afdeling kaldet De danske Zone-Brandvagters Hovedkontor. Der var dog kun ret svævende Aftaler herom, idet det for Sophus Falck ofte var tilstrækkeligt, at man gav hinanden Haanden paa en mundtlig Aftale. Efterhaanden viste dette sig dog at være mindre holdbart og at give Anledning til Misforstaaelser, og Samarbejdet kunde ikke holde efter Sophus Falcks Død. 7). (Sophus Falck døde 1926). |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 11
 | Etiket til vinen ved Hares 70 års dag i 1957. |
 | Eigil Juel Wiboltt var født 6. august 1896 i Nakskov som søn af direktør Alfred Wiboltt og hustru Asta, gift første gang 18. august 1918 med Helene Margrethe Mattat, død 1943. Gift anden gang 3. maj 1945 med Eva Jacobsen, død 1993. Udgået fra Sorø Akademi, herefter handelsuddannelse i Næstved, i faderens firma og i Det almindelige Handelskompagni, fra 1919 selvstændig forretning i London.
Blev i juni 1922 ansat i Redningskorpsets afdeling B, fra 1926 som underdirektør. Blev 1. december 1926 medejer af Sydsjællandske- og Lolland-Falsterske Zone-Brand-Vagter, 3. oktober 1927 af Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter og endelig medstifter af Zone-Redningskorpset K/S 8. juni 1930. 2. november 1933 medlem af Indenrigsministeriets Kommission vedrørende Civilbefolkningens beskyttelse mod Giftgas, 1937 - 1938 medlem af og sekretær i Komiteen Spanske Børns Ophold i Danmark, 29. oktober 1945 medlem af Justitsministeriets Udvalg vedrørende organiseringen af Brandvæsenet i Danmark. Stifter af F-Z Fonden "Dagliglivets helte". Desuden medlem af bestyrelsen for "Himmelekspressen".
Wiboltt afgår ved døden 20. maj 1969 og bisættes fra Frederiksberg kirke. |
1.3. Zone-Brand-Vagterne i Snertinge og i Eskildstrup
Det er lidt usikkert, hvor den første enkeltmandsejede Zone-Brand-Vagt blev etableret, men i 1925 skete der flere forskellige ting, der satte udviklingen i gang.
I begyndelsen af 1925 udbrød der en række brande i Skælskør, og byens Ford-forhandler, August Dahlberg Hansen, konstruerede muligvis i den forbindelse en motorpumpe på to hjul baseret på Ellehammers pumpe. Den 5. marts 1925 udbrød der storbrand i Borreby, og Dahlberg Hansens sprøjte var til stor hjælp ved slukningsarbejdet.40).
Også i Snertinge var der kræfter, der arbejdede for Zone-brandvæsenet, og man kan diskutere, om ikke ZR's vugge stod mindst lige så meget i Snertinge som i Eskildstrup.
Fabrikant Carl Weinreich, der havde Ford-forhandlingen i Snertinge, Kalundborg og Holbæk, konstruerede en egentlig brandsprøjte til udrykning på landet, og 12. juni 1925 skrev Weinreich til Falck, at han ønskede eneret til oprettelse af Zone-Brand-Vagter rundt i landet, underlagt redningskorpset i København.41). Skrivelsen er forsynet med stempel "Zone-Brand-Vagt Snertinge". Weinreichs brandvagt må derfor være oprettet juni 1925 og ikke i juni 1926, som det fremgår af Falcks ti års beretning fra 1926. (Se note 6).
Vi ved at Weinreich ikke fik eneret i hele Danmark, men som det fremgår senere, må vi antage, at han dog fik eneret til Syd- Nord- og Vestsjælland. Han kom desuden til at levere adskillige Zone-Vagt-sprøjter til Falck i de kommende år, og han blev lodtager i den Zone-Brand-Vagt, som Reinholdt Hansen på samme tid var i færd med at oprette i Eskildstrup.
Avisreferatet ovenfor tyder på, at Reinholdt Hansen har haft en slags forhandling af Ellehammer-pumper på Falster, og med hans interesse for brandslukning på landet, er han uundgåeligt kommet i kontakt med både Sophus Falck, Dahlberg Hansen og Weinreich, der alle arbejdede med dette spørgsmål.
Den 13. juli 1925 blev der indgået aftale mellem på den ene side Falck og på den anden side Reinholdt Hansen og Weinreich om oprettelse af en Zone-Brand-Vagt i Eskildstrup, og som kontrakten foreligger må vi gå ud fra, at Reinholdt Hansen og Weinreich ejede brandvagten med hver halvdelen.42). Formentlig har Weinreich stillet materiel til rådighed for Reinholdt Hansen mod at få part i brandvagten.
Den 16. juli 1925 var brandvagten klar til udrykning.9). I museets arkiv findes et betydeligt sagsmateriale vedrørende brandvagtens etablering, herunder en komplet materielliste pr. 1. januar 1926 med prisliste der viser, at brandvagten kostede kr. 10.163,90, incl. et stk Ford chassis med brandkarrosseri.10). Allerede i løbet af 1926 blev brandvagten udvidet med to brandvagter på Lolland og to i Sydsjælland.43).
Det er tænkeligt, at Reinholdt Hansen og Weinreich ret hurtigt er blevet uenige om tingene. I følge et dokument underskrevet af Reinholdt Hansen 1. oktober 1926 fik Wiboltt fuldmagt til at forhandle med Weinreich om at udtræde af samarbejdet med Reinholdt Hansen, mod Wiboltts indtræden. Wiboltt må på dette tidspunkt have overvejet at bosætte sig i Nakskov som Zonebrandvagtsleder, idet dokumentet giver ham mulighed herfor, såfremt det senere måtte blive aktuelt. Dokumentet indeholder desuden aftale om oprettelse af redningskorps på Lolland-Falster, herom senere.43A). Det lykkedes for Wiboltt at købe Weinreich ud og at indtræde som partner med Reinholdt Hansen. Parternes kontrakt dateret 4. december 1926 indledes således: Imellem undertegnede Reinholdt-Hansen, Eskildstrup (nedennævnt kaldet H) og Wiboltt, København (nedennævnt kaldet W) aftales herved vedrørende Oprettelsen af et Firma, senere kaldet, ant.: "Sydsjællandske og Lolland-Falsterske Zone-Brand-Vagter" nedenstaaende Overenskomst, der træder i Kraft naar det paa Grundlag af W's Aftaler med Weinreich opnaas, fra denne af hans part i Zonerne - paa Lolland Falster, og hans Ret til Oprettelse af Zone-Brand-Vagter i Sydsjælland overdrages mod betaling af et samlet Beløb af højest ca. Kr. 25.510,00 Plus Diskonto (for hvilket Beløb skal medfølge den Zonesprøjte med Tilbehør Weinreich har i Snertinge - eventuelt til senere levering). Betalingen sker ved Udstedelse af Veksler paa Beløbet, underskrevet af H og W og Deponering af Abonnementskontrakter til Beløbet er betalt, eventuelt Udstedelse af Købekontrakt.15). Ejerskabet til brandvagterne på Lolland-Falster og i Sydsjælland skulle være således, at Reinholdt Hansen skulle have 3/4 af Falster og Wiboltt 1/4, mens partere skulle have halvdelen hver af de øvrige områder. Reinholdt Hansen skulle stå for det praktiske, mens Wiboltt skulle stå for det administrative, ligesom en række sædvanlige kontraktsbestemmelser om udtræden, dødsfald, voldgift m.v. blev aftalt. Bemærk i øvrigt angivelsen af Weinreichs eneret, som skulle med i overdragelsen. Det fremgår endvidere: Zonerne maa ikke paaføre Redningskorpset Afd. B. Konkurrence og Materiellet købes som hidtil gennem denne. Redningskorpsene står under D.D.R.F. (De Danske Redningskorps Fællesforbund). Kontrakten slutter således: Samtidig med denne Overenskomsts Ikrafttræden ophæves alle tidligere Aftaler og Kontrakter mellem W og H. København 4. december 1926. Reinholdt Hansen E.J. Wiboltt
Herefter følger en påtegning: Undertegnede er indforstaaet med nævnte Paragraf i denne Overenskomst vedr. ikke at Konkurrere, og forpligter sig til ingensinde, heller ikke ved eventuel Udtræden af Redningskorpset at paaføre Zonerne nævnte Konkurrence. København 4. december 1926. Johs. Hare.16).
Konklusionerne på dette må være: 1) Reinholdt Hansen og Carl Weinreich var sammen om Zone-Brand-Vagterne på Lolland-Falster og i Sydsjælland i perioden juli 1925 - november 1926, 2) Wiboltt overtog Carl Weinreichs andel og indtrådte som partner med Reinholdt Hansen, 3) Wiboltt var allerede før 4. december 1926 involveret i aftaler med Reinholdt Hansen, |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 12
 | Ellehammer-pumpen på stativ var formentlig Reinholdt Hansens indgang til at oprette brandstation i Eskildstrup. Stativet passer til bagakslen på en Ford T, og ankommet til brandstedet kunne man løfte baghjulene op i gaflerne, placere en rem mellem baghjulet og drivhjulet, sætte vognen i gang og dermed have en pumpe, der kunne yde 250 liter i minuttet - hvilket i 1920'erne var noget helt enestående. |
 | Niels Borup Svendsen (21.11.1891 - 26.2.1970) var advokat for Wiboltt i hvert fald så tidligt som i 1929. Han repræsenterede udbryderne på generalforsamlingen i De Danske Zone-Brand-Vagters Hovedkontor 27. august 1930, hvor Reinholdt Hansen blev ekskluderet af Falcks organisation. Formentlig kendte Wiboltt og Borup Svendsen hinanden gennem familien Bähncke, som Wiboltt kom privat sammen med, og for hvis virksomhed Borup Svendsen var formand. Borup Svendsen optog 1. januar 1956 sin svigersøn Mogens Glistrup i virksomheden. Muligvis var Wiboltt ikke tilfreds med Borup Svendsens indsats i forbindelse med sammenslutningsforhandlingerne med Falck, for allerede i november 1963 bad Wiboltt en anden advokat om at undersøge, om Falck overholdt aftalernes bestemmelser om navn og mærke. Da Borup Svendsen døde i 1970, havde han haft advokatbestalling i over 50 år. |
 | Gult papskilt med rød skrift fra udvidelsen af Zone-Brand-Vagten med redningskorps. |
hvis indhold i øvrigt ikke kendes. 4) På samme måde var Hare også allerede på det tidspunkt involveret i aftaler med Reinholdt Hansen, omend hans rolle ikke er kendt. Det kan tænkes, at Hare har været administrator og/eller en eller anden form for økonomisk garant for Reinholdt Hansen, idet han i hvert fald ikke deltog i det praktiske arbejde med udrykninger. Af regnskaberne for det nye fællesskab kan vi se, at det fik virkning fra 1. december 1926, og at det omfattede brandvagterne Eskildstrup, Slemminge, Søllested, Baarse, Glumsø samt, noget upræcist "Z.B.V.er", hvilket muligvis har dækket over nogle bizoner m.v. Brandvagterne gav overskud; ikke mindre end over kr. 30.000 det første år, hvilket var et betragteligt beløb dengang. Gælden til Weinreich for leveret materiel udgjorde kr. 33.464,43 pr. 1. januar 1928.17).
1.4. Skælskør og Slagelse
For lige at fuldende historien, fulgte i kølvandet på Snertinge og Eskildstrup yderligere to enkeltmandsejede Zone-Brand-Vagter. 1. august 1925 oprettedes en Zone-Brand-Vagt i Skælskør ejet af Dahlberg Hansen, og 1. december 1925 en brandvagt i Slagelse ejet af Hans Hansen. I begge tilfælde blev materiellet leveret fra Afdeling B, og Zone-lederne blev bundet op på en aftale med Falck om ret til inspektion og underretning om udrykninger. Falck påtog sig at bistå med abonnementstegningen, og brandvagterne fik del i Falcks tilladelse til udrykningskørsel.44).
1.5. Lolland-Falsters Redningskorps
Vi skal tilbage til perioden, hvor Weinreich stadig var medejer af Zone-Brand-Vagterne på Lolland-Falster. Med officiel indvielse 1. april 1926 udvides stationen i Eskildstrup til også at omfatte redningskorps, d.v.s. med ambulance og redningsvogn til brandredning etc.18). Korpsets navn er "Zone-Brand-Vagtens Redningskorps, Falster", hvilket fremgår af en abonnementskontrakt i museets arkiv. Mere interessant er det, at man med anlæggelse af redningskorps udvider virksomheden til at omfatte hjælp til private husstande, hvor man tidligere kun havde taget sig af brandslukning for det offentlige.18A).
Som det er beskrevet senere, ønskede Falck ikke på det tidspunkt at tage denne opgave op, og der er ikke tvivl om, at virksomheden på Lolland-Falster her i høj grad var pioner indenfor dansk redningstjeneste. Hele konceptet med tegning af husstandsabonnementer, er, om ikke udgået fra, så dog startet i Eskildstrup.
Selvom Reinholdt Hansen havde samarbejde med Weinreich, købte han ikke materiellet hos ham (det understreger at parterne ikke havde det bedste forhold), men derimod hos Dahlberg Hansen i Skælskør, for i alt kr. 3.953.19). Kun Reinholdt Hansen underskriver købekontrakten, og han har derfor formentlig på dette tidspunkt været alene om redningskorpset.20).
Det bekræftes af det ovennævnte dokument af 1. oktober 1926 43A), der giver Wiboltt fuldmagt til at forhandle Weinreichs udtræden, idet dette dokument også forholder sig til redningskorpset: Redningskorpset på Falster skulle forblive Reinholdt Hansens med en årlig afgift på 10% af alle indtægter over kr. 10.000 til Wiboltt, hvilket tyder på, at konceptet med husstandsabonnementer har været Wiboltts idé. Wiboltt skulle have andel i redningskorpset på Lolland, men det må antages, at det ikke blev til noget, for vi hører ikke mere om, at Wiboltt skulle være parthaver i redningskorps på Lolland-Falster. (Se dog kapitel 2 note 42). Men vi ved med sikkerhed, at Hare i 1927 indtræder i virksomheden. Af en kontrakt i museets arkiv, hvis datering alene angiver 1927, fremgår, at Reinholdt Hansen og Hare i fællesskab driver virksomhed under navnet "Zone-Brand-Vagtens-Redningskorps".20A). Kontrakten fylder kun en side. Parterne skal drive virksomheden med hver halvdelen, og formålet er at organisere redningsvæsenet på Lolland og Falster. Reinholdt Hansen har investeret i materiellet på Falster, og Johannes Hare skal stå for materiellet på Lolland. Dateringen kan derfor sættes til Slemminge og Søllesteds udvidelse med redningsmateriel.20B). Der kan være grund til at præcisere, at det kun er redningskorpset, Reinholdt Hansen driver sammen med Hare, for brandvagten driver Reinholdt Hansen på det tidspunkt med Wiboltt, jf. foran.
Til Handelsregisteret anmeldes 14. december 1928, at Reinholdt Hansen og Johannes Hare driver virksomhed i Eskildstrup med Redningskorps under navnet Lolland-Falsters Redningskorps.21). Formentlig er der alene tale om, at der foretages formel registrering af 1927-aftalen med ændret navn.
1.6. De Danske Zone-Brand-Vagters Hovedkontor
Efterhånden som der blev oprettet flere og flere Zone-Brand-Vagter, blev det nødvendigt at danne en organisation, som kunne varetage brandvagternes interesser, afgøre interne uenigheder om grænser, forhandle priser, føre tilsyn etc., og foretage afregning mellem forsikringsselskaberne og brandvagterne.
Den 12. februar 1927 stiftedes derfor på Falcks initiativ i København "De Danske Zone-Brand- |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 13
 | 1. april 1926 udvidede Reinholdt Hansen sin virksomhed med redningskorps under navnet Zone-Brand-Vagtens Redningskorps. (Senere Lolland-Falsters Redningskorps). Wiboltt havde også en rolle, men den er ikke kendt. Sprøjten er suppleret med en ambulance og en brandredningsvogn, men mærkeligt nok ikke med en kranvogn. Alle er Ford T. På væggen i garagen stod: En Ildebrand er ingen Folkeforlystelse, men et nationalt Tab. |
 | Tegningen af private husstandsabonnementer fra 1. april 1926 i Eskildstrup udgjorde måske det største vendepunkt til dato i redningskorpsenes historie, fordi man på denne måde åbnede et marked, som korpsene hidtil havde holdt sig fra. Det var princippet om at mange bække små gør en stor å, og det blev på denne måde muligt hurtigt at gøre korpsene landsdækkende. Den goodwill, der var skabt ved løsning af de offentlige opgaver, dannede og danner til dels fortsat grundlaget for dette marked. |
Vagters-Hovedkontor" som en slags underafdeling af Redningskorpsets afdeling B. Af stiftelsesdokumentet fremgår bl.a., at parterne skulle betale 1 øre pr. indbygger til organisationens drift, og at de hver havde én stemme. Brandvagternes motto skulle være: Hurtig hjælp er dobbelt hjælp. Hjælp i alle Tilfælde, uanset om Betaling kan opnaas. Følgende brandvagter deltog i stiftelsen: Slagelse: Hans Hansen / Skelskør: Dahlberg Hansen / Snertinge: Carl Weinreich / Eskildstrup, Søllested, Slemminge, Baarse, Glumsø: Reinholdt Hansen / (kommende brandvagter i) Frederikssund, Helsinge, Uggerløse: Carl Weinreich / Faaborg, Assens, Ejby, Ørbæk, Odense, Svendborg: William Falck / Aarhus, Hammel: Harry Falck / Aalborg, Aars: (ulæseligt) / København, Ørnegaard, Ballerup, Taastrup, Køge, Holsted, Kolding, Skjern, Timm, Øster Vraa: Rudolph Falck.8). I følge Brandforsikringsbladet side 1520 (desværre udateret) var der i september 1928 under De Danske Zone-Brand-Vagters Hovedkontor 128 sprøjter og udrykningsvogne omfattende 1.016.474 indbyggere.
1.7. Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter 8A)
Vi skal et øjeblik vende blikket mod Nord- og Nordvestsjælland. På Falcks fødselsdag, den 3. oktober 1927, indgår Carl Weinreich og Wiboltt aftale om stiftelse af interessentskabet Nord- og Nordvestsjællands Zone-Brand-Vagter, hvis formål er at udlægge Zone-Brand-Vagter i Helsinge, Uggerløse og Frederikssund pr. 1. oktober 1927. Interessentskabet får hjemsted hos Weinreich i Snertinge, og var ejet og drevet af Wiboltt med 2/3 og Weinreich med 1/3.23). Der er det lidt pudsige ved kontrakten, at Wiboltt ikke måtte fremstå som ejer udadtil: Zonerne anlægges i We.'s navn. Og senere: Zonerne kan, saalænge Wi. ønsker det, føres under We.' Navn, dog er det isaa Fald en Selvfølge at dette ikke medfører nogen Resiko for We. overfor Kommunerne. Wiboltts andel blev betalt med veksel til Weinreich. 23A).
Forud havde Weinreich den 5. maj 1927 afholdt møde med Redningskorpsets Afdeling B. I et meget kortfattet mødereferat indgår parterne i "et Slags Interessentskab" om oprettelse af Zone-Brand-Vagter i de tre byer, idet Weinreich skulle levere karrosserier og chassis, og Falck det øvrige materiel. Vi kan ikke se, hvem der deltog for Falck, men Wiboltt har givetvis deltaget.23B).
Regnskaber 23C) i museets arkiv omfattende de fire første regnskabsår 1. oktober 1927 - 30. september 1931 viser at brandvagterne det første år gav et betydeligt overskud, nemlig kr. 8.048, der imidlertid allerede året efter var faldet til halvdelen for i det fjerde regnskabsår kun at være kr. 929. Om det var indtægterne der svigtede, eller udgifterne der steg, lader sig ikke afklare ud fra materialet, der kun viser nettooverskud i følge driftsregnskabet.
Nyt i forhold til det, som tidligere har været kendt, er det i hvert fald, at Wiboltt i årene fra 1927 til 1929 var med som parthaver i næsten samtlige Zone-Brand-Vagter på Sjælland og Lolland-Falster samtidig med sin ansættelse hos Falck.
1.8. Wiboltts rolle i forhold til Falck
Det må anses for ret sikkert, at Falck ikke var bekendt med, at Wiboltt indgik i økonomisk samarbejde med Weinreich og Reinholdt Hansen.23D).
Flere ting tyder på dette, først og fremmest, at et sådant engagement ville stride mod Wiboltts stilling. Et godt eksempel er en skrivelse konciperet af Wiboltt på Falcks vegne til Weinreich |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 14
 | Brev fra 24. april 1926 til kommunerne i forbindelse med etablering af brandvagterne i Søllested og Slemminge. |
 | I 1927 blev brandvagterne i Slemminge og Søllested på Lolland udvidet til redningsstationer, og virksomheden tog navneforandring til Lolland-Falsters Redningskorps. Samtidig indtrådte Hare på lige fod med Reinholdt Hansen ved at betale det materiel, der skulle stationeres på Lolland.
Søllested med sprøjte og kranvogn, eller som det kaldtes: Udrykningsvogn.
Bomærket på køleren viser en stige og en redningskrans som var Falcks mærke. |
 | Slemminge-stationen maj 1943. Udrykningskøretøjerne har endnu ikke fået mørklægningslygter. Til venstre Chevrolet 1929, til højre Studebaker fra sidst i 1920'erne. Vognen havde tilhørt en læge på Falster, der havde opklodset den pga. benzinrestriktionerne. Reinholdt Hansen købte den store to-personers vogn og ombyggede den til sprøjte. Personerne er smedemester Erhard Hansen, brøndborer Peter Andersen, som var løse medhjælpere, i uniform Hans Lohse-Hansen samt brandvagtens leder Sofus Hansen. Bemærk uniformeringen. |
den 18. juli 1927 i forbindelse med indgåelse af endelig aftale om oprettelse af brandvagter i Helsinge, Frederikssund og Uggerløse. Eftersom Wiboltt kom til at eje 2/3 af disse brandvagter, skrev han således i realiteten til sig selv, og det var måske derfor, at Wiboltt i brevet med understregning præciserede: "samtidig ophører alle tidligere Aftaler mellem os (d.v.s. Falck) vedrørende Oprettelse af Zone-Brand-Vagter". 23E).
For det andet deltog Wiboltt ikke som medunderskriver ved stiftelsen af "De Danske Zone-Brand-Vagters Hovedkontor" i København den 12. februar 1927, og for det tredje er der den særegne interessentskabskontrakt med Weinreich, hvor Wiboltt ikke ville optræde udadtil. Men Wiboltt kan også have haft andre motiver til ikke at optræde udadtil. Vi ved, at han havde gæld, og at det var årsagen til, at han blev kommanditist og ikke komplementar, da ZR blev stiftet i 1930. (Se herom note 30).
1.9. Forhandlinger om optagelse i Fællesforbundet 1928
I følge både Ketty Lykke Jensens beretning 4) og Falcks jubilæumsbog 1981 2) fører udviklingen på Lolland-Falster til, at Falck og Reinholdt Hansen i 1928 indgår en "våbenstilstandsaftale" som indebærer, at Reinholdt Hansen skal have Lolland-Falster, mens Falck skal have resten af Danmark for sig selv, en aftale Reinholdt Hansen og Hare bryder ved at påbegynde oprettelse af redningskorps i Sydsjælland m.v. i 1930. Eksistensen af denne aftale lader sig ikke verificere med det materiale, museet er i besiddelse af, men det ændrer naturligvis ikke ved, at der kan have foreligget en sådan aftale.
Der er imidlertid ikke tvivl om, at Falck ønskede at få styr på, hvad der foregik på Lolland-Falster og af en skrivelse fra De Danske Redningskorps Fællesforbund af 27. oktober 1928 fremgår, at der har været ført forhandlinger med Reinholdt Hansen om at omdanne hans virksomhed til aktieselskab, med henblik på dannelse af et Falck-aktieselskab for Lolland-Falster. Skrivelsen fortsætter: Men da det - som De ved - er af allerstørste Betydning for os at faa en god og tilfredsstillende Ordning i Distriktet Lolland-Falster, beklager vi at maatte meddele, at "Fællesforbundet", saafremt et positivt Svar paa vor ovennævnte Skrivelse ikke er modtaget inden 15. November 1928, maa betragte Forhandlingerne med Dem som ophørte fra samme Dato, og efter dette Tidspunkt maa vi, uanset den tidligere angivne Frist til 1' Januar 1929 - anse os frit stillet med Hensyn til videre Dispositioner for omtalte Distrikt. Der er næppe tvivl om, at det heraf kan udledes, at Reinholdt Hansen / Hare af Falck havde fået en eksklusivret til Lolland-Falster, og at Falck nu søgte at løse sig fra denne forpligtelse. Skrivelsen slutter med, at såfremt der ikke kan tilvejebringes en tilfredsstillende ordning, vil Falck benytte sig af sin ret til at nedlægge forbud mod Reinholdt Hansens anvendelse af korpsets navn og mærke - altså en eksklusion.23F).
Vi ved, hvad der ikke kom ud af denne skrivelse: der blev ikke stiftet Falck-aktieselskab med Reinholdt Hansen som aktionær, og Reinholdt Hansen blev ikke ekskluderet. Men en kompromisløsning kan have været den anførte "våbenstilstandsaftale".
1.10. Wiboltt udtræder på Lolland-Falster
Samarbejdet mellem Wiboltt og Reinholdt Hansen om driften af Zone-Brand-Vagterne på Lolland-Falster og i Sydsjælland gik ikke. Den 30. august 1929 skriver Wiboltt et brev til Reinholdt Hansen, som indeholder flere bebrejdelser angående samarbejdet. Wibollt er utilfreds med, at Reinholdt Hansen ikke som aftalt er indtrådt i De Danske Redningskorps' Fællesforbund, at Reinholdt Hansen i strid med kontrakten har købt en pumpe udenom Afdeling B, og at Reinholdt Hansen ikke har afregnet nogle skyldige beløb til Wiboltt. Indholdet af skrivelsen tyder således på, at Wiboltt på det tidspunkt har haft en klar forestilling om at skulle forholde sig loyal overfor Falck, men det hænger ikke sammen med parternes efterfølgende aftale.23G). Wiboltt opfordrer til, at han og Reinholdt Hansen mødes i Eskildstrup hurtigst muligt, og det sker 15. september 1929. På et håndskrevet folioark aftaler Reinholdt Hansen og Wiboltt, at Wiboltt samme dag skal udtræde af selskabet mod betaling af kr. 21.000, som skal falde i nærmere angivne rater. Wiboltt får veksler for beløbet, hvilke veksler medunderskrives af Hare, der således i realiteten kautionerer for betalingen.24). Kautionen kan dog også have dækket over, at Hare købte Wiboltts andel og indtrådte som partner med Reinholdt Hansen, for de senere forhandlinger 8. juni 1930 hænger kun sammen, hvis vi forudsætter, at Hare ejede haIvdelen af selskabet.
I tillæg til den håndskrevne aftale indgår Reinholdt Hansen og Wiboltt en (maskinskrevet) tillægsaftale, som Wiboltt antagelig har haft med hjemmefra.25): I følge denne aftale havde Wiboltt ret til at bestemme, at han (senere, hvornår ses ikke) kan indtræde i Baarsezonen med halvdelen, hvorved Reinholdt Hansens gæld til Wiboltt nedskrives med kr. 10.500. Aftalen indeholder desuden følgende konkurrenceklausul, som måske kan tjene til forståelse af, hvad man var i færd med:
Parterne lover hinanden gensidig ikke at paaføre hinandens Zoner resp. Redningskorps konkurrence saavel m.H.til nuværende ell. saadanne som i Fremtiden maatte oprettes.
Med Hensyn til Oprettelse af Redningskorps paa Sjælland er Aftalen, at Wiboltt ikke maa ar- |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 15
 | At Wiboltt tilhørte inderkredsen i Falck, som endnu kun hed Redningskorpset, viser dette billede fra en konference på Ørnegaarden. Desværre er det ikke dateret, men det må være efter Sophus Falcks død i 1926. Formentlig vidste Falck ikke, at Wiboltt var med i Reinholdt Hansens og Weinreichs virksomheder.
På billedet er det fra venstre konsul Th. Andersen, formand for Fyns Redningskorps A/S, direktør Axel Jensen, entreprenørafdelingen, skolechefen, løjtnant Axel Degenkolv, direktør William Falck, Odense, direktør Harry Falck, Aarhus, herren i uniform er efter al sandsynlighed Ørnegaardens leder, inspektør Ruschau Colding, herefter grosser Kai Lippmann, medlem af Redningskorpsets bestyrelse, Wiboltt, direktør Rudolf Falck, København og kontorchef Robert Larsen, København. |
 | De Danske Zone-Brand-Vagters hovedkontor fungerede som paraplyorganisation og forestod bl.a. afregning med forsikringsselskaberne for brandvagterne. Brevet her underskrevet af Rudolph Falck er skrevet af Wiboltt. |
bejde sydligere end en Linie over Køge, Ringsted, Sorø, Slagelse og Korsør og Reinholdt Hansen ikke nordligere end denne Linie.
Wiboltts Arbejde i Redningskorpset betragtes ikke som konkurrerende Virksomheder. En Brandvagts Arbejde med Skum ved Forhindring af Ildebrands Udbredelse betragtes ikke som Konkurrence med et Korps. Med Hensyn til København gælder ingen Konkurrenceklausul. Hvor Redningskorps og Zonebrandvagter findes indenfor samme Zone og Zonebrandvagten ved Brande møder med Presenninger skal det fulde Honorar, som oppebæres fra Forsikringselskaberne deles lige med Korpset selv om dette ikke møder.
Sondringen mellem brandvagt og redningskorps springer i denne kontrakt tydeligt frem. Realiteten var, at disse virksomheder blev betragtet som adskilte enheder ejermæssigt og økonomisk.
Desuden viser konkurrenceklausulen, at Wiboltt allerede på det tidspunkt, hvor han fortsat var ansat i Falck, havde planer om at oprette redningskorps, og at han endda sikrede sig, at det kunne ske i København.
Som allerede refereret kunne Wiboltt indtræde i Zone-Brand-Vagten i Baarse, såfremt han ønskede det, og det var rent faktisk hvad han gjorde i en skrivelse til Reinholdt Hansen af 29. december 1929:
Herr Direktør Reinholdt Hansen, Eskildstrup. I Henhold til vore Aftaler, tillader jeg herved at meddele, at jeg ønsker at være halvt med Dem om Baarse Zone-Brand-Vagt og fremsender i denne Anledning Begæring for Aabning af Postgirokonto, til Underskrift og Returnering,..... For en Ordens Skyld, gør jeg opmærksom paa, at dette ikke gør nogen Forandring vedr. det Forbehold jeg i Henhold til tidligere Meddelelse har taget m.H.t. at de gamle Aftaler fra før September skal være gældende, paa Grund af, at De ikke har opfyldt vore nye Overenskomster; -- men forhaabentlig faar vi nu efter vore sidste Konferencer alt ordnet gensidigt tilfredsstillende, saa vi faar alle Uoverensstemmelser ud af Verden, idet jeg skal nævne, at det ved Herr Hares sidste Besøg opsatte tilbud, grundet paa Juletravlheden endnu ikke er blevet renskrevet, men at Herr Landsretssagfører Borup Svendsen har lovet at fremsende det en af de første Dage. Jeg ønsker Dem og Deres Kone et rigtigt godt Nytaar, og er med venlig Hilsen ogsaa til Herr og Fru Hare, Deres E.J. Wiboltt.26)
Når brevet bringes så udførligt, skyldes det, at det afslører, at parterne allerede på det tidspunkt - før ZR blev stiftet - ikke var enige om tingene, og at de havde søgt afholdt konference for at bilægge uenighederne. Når Wiboltt alligevel ønskede at fortsætte ejerskabet af Baarsezonen i deling med Reinholdt Hansen, kan det ikke udelukkes, at årsagen var, at Wibollt ved at benytte sig af indtrædelsesretten kunne "kaste grus i maskineriet" for opnåelse af en gunstig forhandlingsposition, idet Reinholdt Hansen selvsagt ikke kunne sælge den samme halvpart to gange. Det er rent gætteri, men Reinholdt Hansens svarskrivelse af 3. januar 1930 understøtter antagelsen: Direktør E. Juel Wiboltt, Madvigsalle 15 - København. I Besvarelse af Deres ærede Skrivelser af 29/12 f.A. og 2. ds. skal jeg herved meddele at jeg hverken forstaar Dem eller Deres Forretningsmetoder. Med Højagtelse Reinholdt Hansen.27).
Situationen ved indgangen til 1930 er herefter således:
Reinholdt Hansen og Hare driver med hver halvdelen De Sydsjællandske og Lolland-Falsterske Zone-Brand-Vagter, idet Wiboltt dog har erklæret at gøre krav på halvdelen af Baarsezonen
Reinholdt Hansen og Johannes Hare driver med hver halvdelen Lolland-Falsters Redningskorps
Wiboltt og Weinreich driver i forholdet 2/3 - 1/3 Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter, som nu også omfatter Hillerød og Sorø, jf. nedenfor.
1.11. 8. Juni 1930 - Zone-Redningskorpset K/S
Når man skal forstå alt det der foregik, må man også vide noget om Falck. Indtil Sophus Falcks død i 1926 var udviklingen i Falck gået meget langsomt, og virksomheden var primært baseret på at betjene forsikringsselskaber, virksomheder og det offentlige etc. Begreber som "hjælp fra Skagen til Gedser" som grundlag for autoabonnement, og "husstandsabonnement" kendtes ikke. Sophus Falck ønskede ikke at udvide virksomheden til også at omfatte private, fordi han var nervøs for det store apparat, det ville kræve, såfremt alle fik brug for hjælpen samtidig.27A). Hans arbejdsmetode var at skaffe lokal interesse for sagen, stifte et aktieselskab, og herefter udbygge stationerne.27B). Først i 1919 oprettede Falck station i Odense, herefter fulgte Ålborg i 1920, Århus i 1927 og Vejle i 1928.28).
Organiseringen af stationer med privat kapital var derfor ikke et ukendt fænomen for Falck, og |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 16
 | Zone-Brand-Vagten i Søllested holder brandøvelse i Brandstrup på Lolland. På vognen stationsleder Carl Petersen. |
 | Liste over sprøjteøvelser på Lolland sommeren 1930 viser, at man var begyndt at anvende navnet Zone-Redningskorpset inden det officielle brud med Falck den 27. august 1930. |
det er desuden langt fra sikkert, at man hos Falck i midten af 1920'erne kunne forestille sig, at korpset skulle udbygges til at omfatte hele landet, baseret på private abonnenter, og at man havde øjne for, at der gennem konkurrenceklausuler kunne være behov for at reservere bestemte områder med henblik på at sikre sig abonnementsindtægter.
I følge et tilbud, der formentlig kan dateres til begyndelsen af 1930, udfærdiget på landsretssagfører Borup Svendsens papir, er Hare og Reinholdt Hansen gået i gang med at oprette redningskorps på Sjælland, hvilken virksomhed de tilbyder Wiboltt at indtræde i som medinteressent, idet Wiboltt til gengæld skal give afkald på den konkurrenceklausul, som var aftalt 15. september 1929.28A). Wiboltt accepterer tilbudet, og den 8. juni 1930 underskriver Reinholdt Hansen, Hare og Wiboltt en "Interessent- og kommanditistkontrakt" om drift af redningskorps under navnet "Zone-Redningskorpset". 29)
I følge kontrakten er Reinholdt Hansen og Hare ansvarlige indehavere (komplementarer), mens Wiboltt er kommanditist 30). De indskyder hver kr. 10.000 i selskabet, og har lige meget at skulle have sagt, d.v.s. hver én stemme.
Reinholdt Hansens og Hares indskud betragtes som betalt ved indskud af den allerede påbegyndte virksomhed med redningskorps. Det anføres herefter: Johannes Hare og Reinholdt Hansens Indskud fremgaar af det for Korpsene på Sjælland førte Regnskab. Det er ikke i dag klart, hvilke stationer der er tale om, men det er væsentligt, at Lolland-Falsters Redningskorps ikke indskydes i ZR, som således i første omgang skal være et sjællandsk foretagende. Kontrakten nævner direkte Zone-Redningskorpset paa Sjælland. Kontrakten indeholder desuden aftale om udtræden, konkurrenceklausul m.v., bestemmelser der senere skal blive af afgørende betydning for udviklingen af ZR.
I tilslutning til denne kontrakt indgår parterne en overenskomst, der indledes således: Wiboltt, der har opsagt sin stilling i Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S, søger snarest muligt sin Fratræden i dette og Gageres fra denne dato i Zone-Redningskorpset........31). Samtidig aftales, at Reinholdt Hansen og Hare skal overtage 1/3 af Wiboltts 2/3 i Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter med bizoner: Helsinge, Hillerød, Frederikssund, Uggerløse, Sorø og Glumsø. Til gengæld skulle Wiboltt købe sig ind med 1/3 i Zone-Brand-Vagterne på Lolland-Falster, ligesom parterne fik hver 1/3 af Baarsezonen.32). I følge en håndskrevet tillægsaftale kunne Wiboltt springe fra, såfremt Weinreich i Snertinge ikke ville tiltræde.32A). Opremsningen af brandvagter viser, at der under "Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter" nu også var oprettet brandvagter i Hillerød og Sorø.
Fra et avisudklip ved vi, at Reinholdt Hansen og Hare havde påbegyndt følgende redningsaktiviteter på Sjælland inden bruddet med Falck 33): Næstved, Præstø, Holbæk Amt og Køge, og fra arbejdet med stationssiderne ved vi, at man tillige var i gang i Glostrup, Hillerød og |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 17
 | I København havde Wiboltt sine egne kontrakter - og de blev tegnet med Zone-Redningskorpset. |
 | Girokort der viser, at man så sent som i 1943 opkrævede abonnenter på Lolland-Falster under navnet Lolland-Falsters Redningskorps. Formentlig først efter reorganiseringen i 1944 begyndte man konsekvent at bruge navnet Zone-Redningskorpset overalt i virksomheden. |
 | Abonnementskontrakt fra 1939 tegnet med Lolland-Falsters Redningskorps. |
Lillerød, ligesom Wiboltt formentlig på det tidspunkt tillige havde indledt forhandlinger om etablering i København. Med de nævnte Zone-Brand-Vagter som base kunne det nye korps herefter i realiteten dække hele Sjælland og Lolland-Falster.
Ejerforholdene var - som før - en rodet affærde:
Reinholdt Hansen, Hare og Wiboltt ejede Zone-Redningskorpset på Sjælland med hver 1/3.
Reinholdt Hansen, Hare og Wiboltt ejede Sydsjællandske og Lolland-Falsterske Zone-Brand-Vagter med hver 1/3.
Reinholdt Hansen og Johannes Hare ejede med hver halvdelen Lolland-Falsters Redningskorps.
Reinholdt Hansen/Hare, Wiboltt og Weinreich ejede med hver 1/3 Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter (d.v.s. ikke Slagelse, der ejedes af H. Hansen, og ikke Skælskør, der ejedes af Dahlberg-Hansen i Skælskør, og ikke Snertinge, der førtes videre af Weinreich alene. Falck havde tilbage Zone-Brand-Vagter i Københavnsområdet, samt på Fyn og i Jylland. 33A) ). 33B).
Det er vanskeligt at sige, af hvilken årsag man valgte denne konstruktion, men forklaringen kan være følgende: Som det er beskrevet ovenfor under afsnit 1.3. ved vi med sikkerhed, at Falck havde givet Weinreich eneret til oprettelse af Zone-Brand-Vagter i Sydsjælland, hvilken eneret Weinreich 1. oktober 1926 overdrog til Reinholdt Hansen og Wiboltts selskab Sydsjællandske- og Lolland-Falsterske Zone-Brand-Vagter. Vi må endvidere antage, at Reinholdt Hansen / Hare i kraft af Lolland-Falsters Redningskorps havde fået en form for eneret på Lolland-Falster, jf. note 23F ovenfor. Vi ved endvidere med sikkerhed fra Falcks oprettelse af brand- og redningsstation i Ruds Vedby i 1931, jf. kapitel 3 note 38, at Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter havde eneret til oprettelse af brandvagter i Vestsjælland, og det må antages, at Weinreich havde sikret sig en tilsvarende eneret i de øvrige områder, hvor selskabet havde stationer, d.v.s. Nordsjælland.
Man må antage, at stifterne af ZR er gået ud fra eller i hvert fald har ønsket at opretholde eksklusivaftalerne med Falck med henblik på at kunne holde Falck ude af disse områder, og derfor har det været nødvendigt at lade de gamle selskaber bestå, mens ZR, der var et nystartet selskab uden forpligtelser overfor Falck, omvendt kunne operere i de områder, hvor de gamle selskaber var afskåret fra at komme, fordi Falck omvendt antageligvis havde sikret sig eksklusivret i disse områder. Men det er også muligt, at Falck blot havde delt ud af eneret, uden at sikre sig omvendt. Hvis hypotesen imidlertid er rigtig, betød arrangementet med andre ord, at ZR's stiftere ville både blæse og have mel i munden.
De forskellige ejerforhold var da også først og fremmest en juridisk og regnskabsmæssig formalitet. Realiteten var, at alle penge gik i samme kasse, idet navnlig udbygningen af ZR kun kunne finde sted i kraft af det overskud, der blev genereret via Zone-Brand-Vagterne.33C).
Korpsene havde interne mellemregningskonti, og ZR måtte - i hvert fald i de første år - betale renter til Lolland-Falsters Redningskorps og Sydsjællandske- og Lolland-Falsterske Zone-Brand-Vagter, jf. til eksempel virksomhedernes samlede regnskab for 1936.33D).
Registrering af navnet "Zone-Redningskorpset" var sket allerede 7. maj 1930, hvor Reinholdt Hansen og Hare havde anmeldt til Handsregisteret, at de under navnet "Zone-Redningskorpset Eskildstrup" drev håndværk i Ønslev-Eskildstrup Kommune.34).
Læseren må ikke tro, at virksomhederne udadtil blev drevet under de forskellige betegnelser. Udadtil optrådte hele virksomheden som "Zone-Redningskorpset" med Zone-Redningskorpsets bomærke, brevpapir og uniformer. Giroindbetalingskort til abonnement på Lolland-Falster fortsatte man dog med at udstede i navnet "Lolland-Falsters Redningskorps".34A).
Der kan være grund til at fundere over, hvorfor Reinholdt Hansen gik ind på at lave redningskorps sammen med Wiboltt kun seks måneder efter, at han havde skrevet til ham, "at jeg hverken forstaar Dem eller Deres Forretningsmetoder". Der kan være mange forklaringer, men det er ikke uvæsentligt, at Wiboltt havde placeret sig i en god forhandlingsposition: Skulle det have mening for Reinholdt Hansen og Hare at tilbyde autoabonnementer på Lolland-Falster, måtte de være sikre på at kunne tilbyde hjælp i hvert fald til hovedstaden, og dette område sad Wiboltt på i kraft af aftalen af 15. september 1929. I det hele taget sad Wiboltt med nøglen til Sjælland, idet han via Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter rådede over ikke bare eksklusivaftalen med Falck, men også over et ikke ubetydeligt stationsnet. Desuden var Wiboltt bosiddende i København og ville dermed være i stand til at etablere korpset der. Hertil kom, at Reinholdt Hansen ville få problemer, hvis han skulle afstå den halvdel af Baarsezonen til Wiboltt, som han havde solgt til Hare, og at Reinholdt Hansen i øvrigt måtte regne med at have Hares stemme mod Wiboltt, såfremt uenighed opstod. |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 18
 | Efter den dramatiske generalforsamling i De Danske Zone-Brand-Vagters Hovedkontor 27. august 1930 blev Zone-Redningskorpset, der var stiftet allerede 8. juni, proklameret. Falck indrykkede denne annonce i dagbladene 29. september 1930 men fik ingen goodwill af det - bladene på Lolland-Falster holdt med det lokale redningskorps. |
 | 1. december 1930 vedtoges det at indføre navnet Falcks Redningskorps og at indføre "falkemærke", som det hedder i referatet. Mærket (til venstre) blev allerede ved 25-års jubilæet i oktober 1931 afløst af falken herunder, der blev korpsets bomærke frem til 1961. |
 |  |
 | Efter bruddet med Falck i 1930 skulle der sys ZR-mærke på uniformerne. Assistent Viggo Jørgensen fra Søllested har ZR mærke i kasketten, men Falck-knapper i jakken - samme inkonsekvens gjorde sig gældende ved sammenslutningen 32 år senere. |
1.12. Opgøret med Falck
Det endelige opgør med Falck kom ikke til at gå stille af. Bruddet fandt definitivt sted på et møde i "De Danske Zone-Brand-Vagter" 27. august 1930, hvor eneste punkt på dagsordenen var Eksklusion af Direktør Reinholdt Hansen Eskildstrup, som repræsenterende Zonebrandvagterne i Eskildstrup, Søllested, Slemminge og Baarse.34B). Forinden må der have været afholdt et møde med deltagelse af Reinholdt Hansen, og fra Falck Kai Lippmann, Rudolph Falck og William Falck, idet Falbe-Hansen 10. Maj 1930 skriver til medlemmerne af Fællesforbundet og bestyrelsen for Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S og anbefaler, at Reinholdt Hansen ekskluderes, idet han har optraadt paa en saa hensynsløs og utilbørlig Maade...Vi gætter, at Reinholdt Hansen har hidset sig op overfor de tre....I første omgang forsøgte Falbe-Hansen i en skrivelse af 5. juni 1930 at få Reinholdt Hansen til selv at melde sig ud.34C).
I mødet 27. august 1930 var Reinholdt Hansen mødt med landsretssagfører Borup Svendsen, og han protesterede mod beslutningens lovlighed, idet realiteten var, at Reinholdt Hansen i kraft af Wiboltts og Weinreichs stemmer havde majoritet. Formentlig har der været tale om "spil for galleriet", og enden blev da også, at Reinholdt Hansen måtte tage eksklusionen til efterretning.35).
Hvad uoverensstemmelserne gik ud på må være åbenbart. Virksomheden på Lolland-Falster havde bredt sig til Sjælland og var ude af Falcks kontrol. Den 21. juni 1930 havde ledelsen af de Sydsjællandske, Midtsjællandske samt Nord- og Nordvestsjællandske (bemærk tilføjelsen Midtsjællandske) Zone-Brand-Vagter (d.v.s. Wiboltt, Reinholdt Hansen og Hare med hver 1/3) klaget til Redningskorpset over, at det var påbegyndt oprettelse af Zone-Brand-Vagter i deres områder.36).
Man kan måske undre sig over, at Falck ikke søgte at stoppe i hvert fald anvendelsen af navnet "Zone". Duelund skriver i sin bog herom p. 36: Man havde hidtil (d.v.s. indtil 1930) i Selskabernes Navne benyttet Ordet "Redningskorpset" med Tilføjelse af en Hjemstedsbetegnelse, som Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S, Fyens Redningskorps A/S og Nordjyllands Redningskorps A/S. Nu ændrede man dette til "Falcks Redningskorps", efterfulgt af Navnet paa den By, hvor det paagældende Selskabs Hovedstation var oprettet. Dette skyldes ikke alene, at Folk populært betegnede Korpset som "Falck", men især en Konkurrence, der paaførtes Redningskorpset efter Sophus Falcks Død. Som foran omtalt arbejdedes der med Tilslutning af nogle Zone-Brandvagter, som ejedes af andre. En af disse, der i Juli 1925 oprettedes i Eskildstrup under Kontrol af De Danske Redningskorps Fællesforbund og senere udvidedes med to Brandvagter i Slemminge og Søllested paa Lolland, paabegyndte fra 1. April 1926 tillige Virksomhed som Redningskorps for Falster. Samarbejdet var vanskeligt, og da man udvidede Virksomheden udover Lolland-Falster og begyndte at konkurrere med Falcks Redningskorps med haardhændede Prisunderbud, kom det til et Brud, og Eskildstrup-Firmaet blev ekskluderet af De danske Zone-Brandvagters Hovedkontor. I Eskildstrup antog man da Navnet Zone-Redningskorpset. Da det københavnske og det fynske Redningskorps ikke alene hed "Redningskorpset", men ogsaa havde skabt og benyttede Navnet "Zone-Brandvagter", var Navneligheden paagaaende og besværlig; men det viste sig ikke muligt at beskytte disse almindelige Ord, der ogsaa kunde anvendes i andre Forbindelser. Man vedtog da at gaa over til at anvende Falck-Navnet for alle Selskaberne, idet dette var kendt og populært og kunde beskyttes.37).
Vedtagelsen af navnet Falcks Redningskorps skete på et møde i Fællesforbundet afholdt i Ålborg 1. december 1930. Den 29. januar 1931 vedtog man på et møde i Fællesforbundet at nedlægge De Danske Zone-Brand-Vagters Hovedkontor og at overføre aktiviteterne til Fællesforbundet. Brandvagterne skulle herefter bære navnet Falcks Redningskorps Brandvagt X-købing eller hvor de lokale forhold påkrævede det Falcks Zonebrandvagt. I samme møde blev vedtaget nyt brevpapir med Falkemærke, som det hedder i referatet, ligesom det blev meddelt, at Falcks Redningskorps København A/S havde besluttet at oprette stationer i Nykøbing F. og i Maribo. Endelig blev det besluttet at få undersøgt, om ordet "Redningskorps" måtte benyttes af andre end Falck. Ordet "Zone" bekymrede man sig tilsyneladende ikke om.37A). Realiteten var klar: Falck måtte have en klar profil for at tage kampen op, og ved korpsets 25 års jubilæum i 1931 blev falken med de udspilede vinger officielt introduceret i jubilæumsbogen. I bogen omtaler Rudolf Falck i øvrigt konsekvent Falcks brandvagter som Zonebrandvæsenet. Det var åbentbart endnu ikke gået op for Falck, at publikum kunne have svært ved at skelne navneligheden mellem Zone-brandvæsen og Zone-Redningskorpset.38).
En anden ting er, om ikke Falck-selskabernes bestyrelsesformand, overretssagfører Viggo Falbe-Hansen svigtede sit tilsyn med direktionen, når kontraktgrundlaget med både Wiboltt og Zone-Brand-Vagterne var så elendigt, at det lod sig gøre at lade Reinholdt Hansen, Hare og Wiboltt løbe med navn og koncept, uden at der var noget at stille op imod det. Det ligger udenfor denne fremstillings rammer og muligheder at undersøge dette. |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
| |