 | Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt | Zone-Redningskorpsets Venner
www.zone-redningskorpset.dk
info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 86
 |  |
 | Reportage i Billed Bladet 30. juli 1940 der viser, hvor vanskeligt det var at stille noget op overfor en brand i en stråtækt gård. Det er ZR Baarse, der er i aktion. |
 |  |
 |  |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 87
 | Eksempel på, at udførelse af en offentlig opgave, brandslukning, anvendes i PR-mæssig sammenhæng for at styrke image overfor privatmarkedet: Annonce på bagsiden af en kontrolbog for skorstensfejning 1949. |
 | Brandøvelse på havnen i Nykøbing F. med deltagelse af ZR, Falck, Nykøbing F. Brandvæsen m.f. ZR manden med kasket forrest i billedet er Willy Henriksen. |
Som beskrevet i kapitel 1 udsprang ZR af Zone-Brand-Vagten i Eskildstrup, og det oprindelige grundlag var således udførelse af brandslukning for det offentlige.
Ved bruddet med Falck i 1930 havde ZR med tilknyttede selskaber et ikke ubetydeligt brandvæsen.1). På Lolland-Falster udgik hjælpen fra stationer i Søllested, Slemminge og Eskildstrup, og på Sjælland dækkede man syd, vest og nord med stationer i Baarse, Sorø, Glumsø, Ruds Vedby, Slagelse, Uggerløse, Snertinge, Frederikssund, Helsinge og Hillerød samt et antal såkaldte bizoner m.v. I 1931 fik ZR brandslukning på Bornholm, i 1932 blev truffet aftale om foretagelse af 1. udrykning og udringning af kommunale brandmænd i Næstved, og i 1933 og 1934 blev indgået samarbejde om fælles drift af brand- og ZR-stationerne i henholdsvis Esbjerg og Lemvig. I 1934 blev sluttet kontrakt om assistance til de kommunale brandvæsener i Dragør og Maribo, i 1940 fik man brandslukning til nogle omegnskommuner fra stationen i Aarhus, og under besættelsen fulgte i 1942 brandslukningskontrakter til stationerne i Vejle, Horsens, Nørre Snede og i 1944 til Brædstrup.1A).
Ved sammenlægningen var denne del af ZR's virksomhed, bortset fra Lolland-Falster hvor man holdt stillingen ved at flytte stationerne til de store byer, langsomt blevet reduceret til kun at omfatte stationerne i Helsinge, Horsens og Nørre Snede.1B).
Det store spørgsmål må naturligvis være at undersøge, hvad der gjorde, at ZR tabte konkurrencen på brandslukningsområdet til Falck og til de kommunale brandvæsener. Der gives nok ikke noget klart og enkelt svar, og at det gik, som det gjorde, beroede formentlig også i høj grad på lokale forhold i hvert enkelt tilfælde. Alligevel skal vi forsøge at finde nogle fællesnævnerne for udviklingen i ZR's brandvæsen.
6.1. Brandvæsen-situationen i Danmark i 1930'erne
Med Brandpolitiloven for landkommunerne, der trådte i kraft 1. september 1926 2) var der åbnet for konkurrence mellem Falck og de kommunale brandvæsener om at tilbyde slukningshjælp til de mange sognekommuner, som efter loven skulle organisere og opretholde et forsvarligt motoriseret brandvæsen. Med ZR's etablering var der blevet tre aktører på markedet, og som det er beskrevet i kapitel 3, var Falck og ZR ikke bange for at underbyde hinanden, når kontrakter skulle i hus. Denne underbudspolitik underminerede uden tvivl de kommunale brandvæseners konkurrenceevne; hvor Københavns Brandvæsen i 1937-1938 kostede kr. 4,39 pr. indbygger, kostede brandvæsenet i landkommunerne mellem 15 og 50 øre i samme periode.3).
Formentlig som følge heraf foretog Dansk Brandinspektørforening i 1938 en henvendelse til Justitsministeriet med henblik på en revision af lovgivningen om brandvæsenet udenfor København 4), og man har uden tvivl haft i tankerne at få oprettet et statsbrandvæsen på linie med enhedspolitiet, som var indført 1. april 1938.5). Falck var på dette tidspunkt blevet landets største brandvæsen dækkende 17 købstæder og 675 sognekommuner.6).
Henvendelsen vakte debat om den fremtidige ordning af brandvæsenet i Danmark. Det slagkraftige Falck bidrog hertil ved at udsende spørgeskemaer til alle kommuner og forsikringsselskaber som korpset betjente, og bagefter optrykte man 754 positive besvarelser i bogform, som i juni 1939 blev udsendt til ministre, rigsdagens medlemmer, amtmænd og amtsrådsmedlemmer, politimestrene, by- og sogneråd samt forsikringsselskaberne.7).
Justitsministeriet var enig med brandinspektørforeningen i, at der var behov for en revision af loven, og ministeriet begyndte at sammensætte en kommission. Udbruddet af 2. verdenskrig 1. september 1939 satte en stopper for planerne, og først i 1945 blev der nedsat en brandkommission.8). Til at udfylde ventetiden indtil man kunne få en brandkommission, nedsattes i 1941 et brandudvalg med kontorchef Wilhelm Boas som formand og tre medlemmer fra hhv. Københavns Brandvæsen, Dansk Brandinspektørforening og Dansk Brandværns-Komité. Udvalgets opgave var at være bindeled mellem Justitsministeriet og Statens Civile Luftværn i spørgsmål om luftbeskyttelsesforanstaltninger, som berørte brandvæsenet, samt at yde Justitsministeriet bistand på brandvæsenets område. Brandchef, dr. tekn. Povl Vinding repræsenterede Københavns Brandvæsen.9). Under udvalget blev nedsat et såkaldt anerkendelsesudvalg som fik til opgave at gennemgå landets brandstationer og -kontrakter.
Brandudvalget var ikke Falcks kop te. I Falcks årsberetning 1944 indleder man med om udvalget med slet skjulte henvisninger til ZR's brandvæsen at anføre, at Falck måtte hilse faste retningslinier med glæde, men at det havde vist sig, at udvalget og de tilknyttede distriktsbrandinspektører ikke arbejdede sagligt loyalt; når ikke de kunne få et statsbrandvæsen under de herskende forhold, bekæmpede de i stedet det private brandvæsen med det formål at få det gjort kommunalt....... Falck skrev, at Justitsministeriet uden lovhjemmel havde fået gennemført en ordning der indebar, at ministeriet skulle godkende alle brandslukningskontrakter, kommunerne indgik.10). At Falck nok ikke havde helt uret i, at Brandudvalgets skjulte dagsor |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 88
 | Da distriktbrandinspektør Beldring i sommeren 1943 inspicerede Baarse-stationen, skrev han, at ZR's sprøjter var små ombyggede personvogne. Det var navnlig brugte luksusvogne, ZR købte til dette formål. De var hurtige og havde stor motorkapacitet til at trække pumpen. Billedet viser Baarse-stationens Ford A 1930. Eksemplerne er i øvrigt mange: |
 | Studebaker 1928, stationeret først i Eskildstrup, senere i Slemminge. |
 | Fiat 519 fra 1926 var Fiats dyreste og største vogn. Den blev stationeret i Aarhus ved indvielsen 1938. Billedet er taget i Eskildstrup. |
 | Cadillac V12 1931, udstillet i Forum 1931 hvor den blev købt af slagtermester Ryholt. Omkring 1938 solgt til ZR og stationeret i Eskildstrup. |
 | Reo 1931, stationeret i Helsinge fra 1. december 1941 til 17. august 1956, hvor den blev foræret til en børnehave i Lynæs. |
den var at få brandvæsenerne gjort kommunale, viser en sag om de sydfalsterske kommuner Skelby-Gedesby, Idestrup og Væggerløse, som oprindeligt havde kontrakt med ZR i Eskildstrup. Brandudvalget ville ikke godkende den lange kørevej, og henviste i følge skrivelse af 20. april 1945 kommunerne til at træffe aftale med Nykøbing F. kommunale brandvæsen. 18. september 1945 kunne distriktsbrandinspektør Beldring imidlertid meddele Brandudvalget, at kommunerne havde truffet aftale med Falck i Nykøbing F, hvilket han fandt "overraskende". Distriktsbrandinspektøren tilføjede: Det maa nu befrygtes, at Zonen køber et nyt Slukningstog og indretter Station i Nykøbing for at holde paa de øvrige kommuner. 11).
Spørgsmålet er dog, om ikke Brandudvalget i høj grad var med til at styrke Falcks brandvæsen i forhold til ZR. Vi kan tage ZR's station i Baarse som et godt eksempel:
6.2. Nederlaget i Baarse
I Baarse havde ZR haft brandstation siden 1927. Ved forhandlingerne mellem ZR's stiftere kom spørgsmålet om Baarse til at spille en central rolle, stationen gik økonomisk godt, og den blev af mange betragtet som en af ZR's mønsterstationer.12) Af en oversigt over sprøjteøvelser i 1941 fremgår, at man havde kontrakt med 20 kommuner 13), og 10. marts 1943 havde Anerkendelsesudvalget godkendt ZR's station i Baarse, selvom stationen ved en brande 21. juli og 25. august 1942 var mødt med utilstrækkeligt materiel som gjorde, at man intet kunne foretage sig, før Vordingborg Brandvæsen var mødt.14).
Den 17. maj 1943 var en sort dag for stationen. Det brændte på hofjægermester Harald Collets ejendom Lundbygaard i Lundby Kommune. Det er uklart, hvorfor der var to sprøjter på stationen, (måske pga. de to uheld), men de afgik begge, bemandet med tre mand. Denne slukningsopgave var som at blive sat på en uriaspost, idet Harald Collet ikke alene var bestyrelsesformand for Falcks Redningskorps Næstved A/S, han var tillige medlem af De Danske Rednings |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 89
 | Buick 1931, købt af Færdselspolitiet og stationeret i Eskildstrup. Billedet er taget ved en brand på herregården Kringelborg ved Nykøbing F. i maj 1942. |
 | Lokomobil ca. 1920, foto fra den periode, hvor ZR havde sprøjter placeret på Næstved Brandstation. Se nærmere herom stationssiden for Næstved. Vognen havde to-hjuls bremse og måtte derfor kasseres, da den ikke kunne godkendes til udrykningskørsel. |
 | Buick 1926, stationeret i Nakskov. |
 | Parckard 1930, stationeret først i Søllested, fra 1941 i Nakskov. Ved rattet Ernst Petersen, som makker Knud Peter Frederiksen. Ved flaget Verner Abildgaard. |
korps Fællesforbunds Præsidium.15). Falcks motorsprøjte fra Næstved mødte på brandstedet - og det er næppe utænkeligt, at den var tilkaldt af bestyrelsesformanden selv, for det var langt udenfor dens slukningsområde, og der var kommunale brandvæsener tættere på. ZR havde to slangesprængninger og måtte låne to længder slanger af Falck. Beldring kom til stede og overværede branden. Han skrev i sin rapport, at ZR mødte med kun ca. 300 meter brugelige slanger mod de krævede 500 meter. Mindst 5 C-slanger var så hullede, at en mand endnu ved 11-tiden om formiddagen var beskæftiget med at sætte bandager på de værste lækager.
Den 3. juni og 12. juli var Beldring på stationen for at besigtige forholdene. Han bemærkede: Zonens Motorsprøjter er ombyggede smaa Personvogne. Allerede ved besøget 3. juni var der kommet nye slanger, men ingen koblinger, og Beldring måtte 16. august 1943 meddele Brandudvalget, at forholdene endnu ikke var i orden.
Selvom Anerkendelsesudvalget som anført 10. marts 1943 havde godkendt stationen, var det efter de to første uheld tilsyneladende allerede begyndt at rumle med rygter om, at Brandudvalget ikke ville godkende ZR's brandkontrakter, for 30. januar 1943 sendte ZR en skrivelse til alle kommunerne og tilbød opnormering af stationen til to sprøjter, 1000 meter slange og fire mands betjening, til en pris der var 25-30 øre billigere end et tilbud afgivet af Falck.16). Falck havde nemlig truffet aftale med Præstø Kommune om pr. 1. oktober 1943 at oprette station i Præstø på en grund, der frit var stillet til rådighed af kommunen, og med et tilskud på kr. 15.000 til opførelse af en stationsbygning. Falck overtog samtidig Præstø brandvæsens to sprøjter. Falck har formentlig regnet med at kunne snuppe ZR's kontrakter som økonomisk underlag for stationen. Brandudvalget anbefalede herefter kommunerne under ZR Baarse at tegne kontrakt med Falck, men kun seks accepterede; de sidste tretten (heraf Lundby) ønskede at fortsætte med ZR, mens én kommune var sivet til Haslev Brandvæsen. 17. august 1943 blev holdt møde mellem amtmanden og de stedlige politimestre om situationen. Man vedtog at afsende følgende skrivelse til Justitsministeriet: Efter det i Sagen passerede var der Enighed om, at det ikke nyttede at forhandle yderligere med de Sogneraad, der ikke havde tilsluttet sig Ordningen med Falck, idet man beklageligvis har fået det indtryk, at disse Sogneraad sætter Hensy |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 90
 | ZR's idé med de små sprøjter var bl.a. at de hurtigt kunne komme frem og foretage brandbekæmpelse, inden ilden fik for godt fat. I bedste tråd hermed har Falck umiddelbart samtidig med denne bogs udgivelse indsat denne sprøjte bygget på et varevognschassis på stationen i Hillerød - med nøjagtig samme bevæggrund. At historien gentager sig understeges af, at der blandt de kommunale brandinspektører er skepsis overfor køretøjet. Foto: jens Johannesen. |
 | 1930'ernes standardsprøjter var bygget som åbne sprøjter på et Ford eller Chevrolet lastvognschassis. ZR havde kun få sådanne "rigtige" sprøjter - her den ene, en Chevrolert 1929 stationeret i Frederikssund. |
 | Brandslukning på landet var baseret på frivillig hjælp - situation fra gårdbrand på Lolland. |
net til Prisbilligheden over Hensynet til Sikkerheden....Uagtet at der Gang paa Gang er henstillet til Zonen at forbedre Materiellet, og der er givet Zoneredningskorpset Advarsler efter Brandene i Store Røttinge den 17. August 1939, i Brøderup den 30. juni 1940 og i Remkolde den 21. juli 1942, har Redningskorpset ikke fundet anledning til at forbedre sit materiel.....Under Hensyn hertil indstiller samtlige Deltagere i Mødet til Justitsministeriet, at de indgaaede Overenskomster mellem Kommunerne og Zoneredningskorpset nægtes godkendt.17)
Præstø Amtsråd indstillede den 29. november 1943 til Brandudvalget, at man nægtede godkendelse af kontrakterne med ZR, så nu var det altså politikere der lagde pres på et udvalg, som udelukkende bestod af sagkyndige. Resultatet var da også givet: Justitsministeriet meddelte 25. august og 4. september 1944, at de tretten kommuners kontrakt med ZR ikke kunne godkendes. De kommunale brandvæsener og Falck delte rovet: to kommuner blev henvist til Næstved Brandvæsen, hvor Beldring selv var brandinspektør, fire blev henvist til Vordingborg Brandvæsen og syv til Falck i Præstø. Slaget var tabt for ZR, der måtte nedlægge sin Baarse-station med udgangen af 1944. Ufatteligt er det, at Falck i sin årsberetning samme år hæmningsløst skosede Brandudvalget.
Det må anses for oplagt, at når ZR mistede brandslukningen i Sydsjælland, var årsagen først og fremmest for dårligt materiel, selvom der nok kunne siges et og andet om inhabilitet hos den distriktsbrandinspektør, der deltog i afgørelsen. Det var måske af samme årsag, at mødedeltagerne behændigt undgik at skrive i brevet til Justitsministeriet, at det var planen at dele rovet. Hvad man imidlertid må undre sig over er, at ZR efter det foreliggende ikke gjorde noget for at forbedre materiellet eller i øvrigt prøvede at påvirke de øvrighedspersoner, der tog del i afgørelsen. Fra 31. maj 1944 - altså på samme tidspunkt som Baarses dødsdom blev skrevet - har vi breve om, at Wiboltt havde klaget til Beldring over en prøve afholdt i Eskildstrup, hvor pumpen var målt til at give 800 l/m, mens Wiboltt mente, at den skulle give 1000 l/m. Beldring var straks næste dag kørt til Eskildstrup sammen med den brandinspektør, der havde foretaget prøven, og Suhr havde da givet ham ret i, at pumpen ikke kunne yde mere end 800 l/m, medmindre én mand holdt på speederen og én mand holdt på klappen i sugestutsen. Klagen var således uberettiget og at klage på dette tidspunkt var nok ikke velvalgt i forhold til Beldring, der netop havde overværet ZR's mangelfuldhed ved branden på Lundbygaard den 17. maj.18). Wiboltts klage kan tyde på, at han havde overtaget ansvaret for ZR's brandslukning efter Reinholdt Hansens død, idet en klage over en prøve foretaget i Eskildstrup naturligt hørte under Hare. Men det kan også tænkes, at Hare ikke interesserede sig for brandvæsen, og at Wiboltt var den eneste, der var villig til at foretage sig noget, jf. afsnit 6 med beretning fra Frode Olsen. At Baarse var tabt havde man imidlertid formentlig indset allerede i sommeren 1944 hvor Wiboltt 22. juni skrev til Anerkendelsesudvalget og anmodede om godkendelse af en række stationer, hvori Baarse ikke var nævnt.19). Der er således intet der tyder på, at nogen, bortset fra januarskrivelsen, gjorde noget for at forhindre nederlaget i Baarse.
6.3. Forsømmelser
6.3.1. ZR's brandmateriel
Det er en kendt sag, at ZR's brandmateriel i 1930'erne navnlig bestod af selvbyggede køretøjer. 1930'ernes sprøjter blev - i modsætning til de sprøjter som i 1920'erne var leveret til Zone-Brand-Vagterne - normalt bygget efter et stort set ensartet koncept, hvad enten det var Falck-sprøjter eller kommunale sprøjter, typisk som åbne vogne på et Ford AA eller Chevrolet lastvognschassis.
ZR havde i denne periode kun få sådanne sprøjter, bl.a. én i Rønne og én i Frederikssund - resten - og det har været langt den overvejende del - var ombyggede personvogne, således som også Beldring konstaterer i rapporten fra besøget i Baarse, jf. foran.
Dengang var personvognene noget større og tungere end i dag, og ved valget af såkaldte luksusvogne opnåede ZR flere fordele: Bilerne var hurtige, de havde kraftig motor til brug for pumpearbejdet, de var billige i indkøb og kunne opbygges af det mandskab, der alligevel var på vagt i Eskildstrup, hvor mange om- og opbygninger blev foretaget. Ulempen var køretøjernes lasteevne. De kunne ikke forsynes med vandtank og de kunne ikke bære den mængde slanger, som efterhånden blev krævet af myndighederne.
I 1935 var blevet vedtaget en lov om foranstaltninger til beskyttelse af den civile befolkning ved luftangreb, og indenrigsministeren havde i henhold til loven udstedt bestemmelser for en del af det nuværende Storkøbenhavn, herunder om samordning af brandmateriellet. Der blev som følge heraf nedsat forskellige udvalg som skulle gennemføre ensartethed i brandvæsenernes materiel, således at de nemmere kunne arbejde sammen på brandstederne. Et udvalg udarbejdede bl.a. forslag til såkaldte Normaltyper for brandslukningskøretøjer, der i 1939 blev tiltrådt af de kommuner, der var omfattet af Indenrigsministerens bestemmelse. Normaltype I for hovedstaden, normaltype II for omegnskommunerne og normaltype III for landkommunerne.20). Imidlertid bredte dette system sig til den øvrige del af landet, formentlig ikke mindst i forbindelse med, at Falck lod det gennemføre som princip ved valget af nyt brandmateriel i årene efter 1939.21). Justitsministeriets Brandudvalg har ved besigtigelsen af ZR's stationer næppe kunnet undgå at se skævt til de små personbiler, som på ingen måde levede |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 91
 | Brandforsikringsselskaberne havde 21. november 1940 indgået en overenskomst om iværksættelse af rednings- og beskyttelsesforanstaltninger ved ildebrand. Overenskomsten indebar, at Brandforsikringsselskaberne kun kunne anerkende et redningskorps til brandredning i hver kommune, og på baggrund heraf afviste Brandudvalget at gå ind i sagen om tilkaldelse af ZR til brande i Aarhus. ZR var derfor afskåret fra at yde denne bistand til sine abonnenter i de byer, hvor Falck var kommet først. (Og vice versa). Aftalen var formentlig ikke mindst betinget af benzinrationeringen, men ulykken 11. juni 1938, hvor ZR's katastrofevogn kolliderede med Odense Brandvæsen under udrykning til en strygejernsbrand og to mennesker blev dræbt, har givet også haft betydning. |
op til normaltype III begrebet, der bestod af en sprøjte på lastvognschassis med 5400 kg. i tilladt totalvægt, 1000 liter vandtank, plads til fem mand, og 300 meter slange.22).
16. november 1944 godkendte Brandudvalget stationerne i Eskildstrup, Frederikssund, Helsinge, Nakskov, Neksø, Rønne og Slemminge. Godkendelserne var imidlertid meget begrænsede. Eskildstrup og Frederikssund blev kun godkendt for to år med mulighed for forlængelse for fem år, såfremt stationerne rådede over to motorsprøjter (formentlig en automobilsprøjte med påhængssprøjte), (hver 1000 l/m) , som ikke måtte være over ti år gamle, mindst 1000 meter slange og fast uddannet mandskab til to slukningstog. Helsinge, Nakskov, Neksø, Rønne og Slemminge blev godkendt på samme betingelser, idet de dog kun skulle råde over én motorsprøjte med tilhørende mandskab. Hundested, for hvilken bizone der i øvrigt havde været en del problemer, jf. stationsberetningen, blev ikke godkendt, idet stationens sprøjte kun kunne yde 250 l/m og kun havde 240 meter slange.23).
Overenskomsterne for Maribo Amt blev godkendt ved en skrivelse af 20. april 1945, dog bortset fra nogle sydfalsterske kommuner, jf. foran. Af denne skrivelse fremgår, at der fra Brandudvalget var sendt en indberetning vedrørende en brandinspektion foretaget i Eskildstrup 10. marts 1945. Det fremgår ikke, hvilke fejl der var fundet, men kun, at Justitsministeriet havde fundet anledning til at præcisere overfor ZR, at korpsets forpligtelser nøje skulle overholdes.
Utvivlsomt trængte ZR's brandmateriel til udskiftning, og det hastede, hvis ikke man helt skulle miste sit brandvæsen. En materielopgørelse fra 1939 viser, at sprøjten i Helsinge var fra 1927, i Thorup fra 1930, i Esrom fra 1927, i Hillerød fra 1927 og i Sorø fra 1930.24). Det værste tilfælde var nok Hillerød, hvor bilinspektøren 30. juni 1939 kassererede sprøjten pga. så alvorlige mangler, at den ikke kunne synes.25).
6.3.2. Bornholm
På Bornholm var forholdene ikke meget bedre. Et udklip fra Bornholms Tidende fra juli 1943 meddeler: Som bekendt har Zonens Sprøjte i Østermarie i nogen tid ikke været i brugbar Stand, og man paatænker at anskaffe nyt Materiel. I den senere Tid har Kranvognen ogsaa været ude af Funktion, idet Dækkene er sendt over til Vulkanisering. Østermarie-Zonen ligger altsaa helt stille og lader eventuelle Alarmeringer gaa videre til Rønne.
Et udklip, hvis dato ikke kendes, men som formentlig kan dateres til samme periode, meddeler følgende: Østermarle-Zonens Forhold. Til almindelig Overraskelse kom Østermarie-Zonens Brandbil som meddelt i Gaar kørende til Branden paa Klintgaard i Vestermarie, efter at den i længere Tid har været ude af Funktion. Mekaniker Hansen erklærer i den Anledning, at Bilen er i saa daarlig Forfatning, at han ikke ønsker at køre med den mere. Det var, saa vidt vi forstaar, en ren Undtagelse, at Bilen kom kørende til Branden i Gaar.
Ikke længe efter fik ZR kærligheden at føle, idet ZR's arvefjende fra Baarsesagen, distrikts |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 92
 | ZR forsømte sit brandvæsen i Hillerød. Sprøjten, en Chevrolet 1930, var bygget bl.a. med et karrosseri fra en Ford T sprøjte fra 1920'erne fra Gentofte Brandvæsen. Her fotograferet under øvelse på Frederiksborg Slot 12. juni 1941 med deltagelse af bl.a. C.B.-korpset. |
 | Den gamle Ford T fra Gentofte Brandvæsen, som ZR anvendte til opbygning af Chevroletten. |
 | Sådan ombygges en flot luxus personvogn til en (endnu flottere) sprøjte - her er det ZR's Packard i gården i Eskildstrup før og efter ombygning. |
 | |
brandinspektør Beldring fra Næstved 8. august 1943 var på Bornholm og foretage sprøjteøvelse. ZR's stationsleder Kruse Hansen skrev således til Eskildstrup: Rønne, den 28. August 1943. Zone-Redningskorpset, Eskildstrup F. Ved en i Aften afholdt Pumpeprøve for Herr Distriktsbrandinspektør Beldring, Næstved, viste det sig at vor Pumpe ikke kunde yde de krævede 6 Atm, og som Følge heraf ikke kunde maales. Begge Rønne Brandvæsens Sprøjter var i fineste Orden, og gav henholdsvis 850 og 1150 M.L. Brandinspektøren udtalte, at han ogsaa havde været i Østermarie, og her nær havde faaet et Slagtilfælde ved at se den Forfatning Brandmateriellet var i. Videre udtalte han, at Stationslederne selvfølgelig ikke kunde gøre for det, vi havde jo kun det Materiel at arbejde med, som vi fik udleveret, og han kunde trøste os med, at det ikke var stort bedre paa mange af de andre Z.R. Stationer, han havde besøgt, iøvrigt var det hans Indtryk at Z.R. laa lidt bagefter med sit Materiel. Jeg spurgte ham, om han saa gav en Indberetning til Direktionen, men det svarede han nej til, hans Kommentarer gik lige til Justitsministeriet. Om vor Pumpe udtalte Brandinspektøren, at han ikke tvivlede om, at den kunde bruges til Entreprenørpumpe, men som Brandpumpe duede den absolut ikke. Med Højagtelse f. Zone-Redningskorpset..(sign. Arne Kruse Hansen)
Hovedkontoret videresendte straks 9. september 1943 skrivelsen til Wiboltt med følgende bemærkninger: I Anledning af medfølgende Brev af 28' Aug. fra Rønne vil vi gerne anmode Direktøren om at tage Affære overfor Sprøjterne baade i Rønne og Østermarie. - Det er mildest talt ikke godt med Brandmateriellet derovre, og i Betragtning af, at Sprøjten i Østermarie ikke har været køreklar det sidste halve Aar, kan man vist godt med Rette anvende kraftigere Udtryk for Materiellets daarlige Stand. - Stationsleder Kruse har ellers faaet Ordre til, at lade Sprøjten i Østermarie gøre køreklar, saaledes at den dog kunde anvendes indtil den Sprøjte, der saalænge har været Tale om at faa bygget, kom frem, men heller ikke dette er der tilsyneladende gjort noget ved, idet Kruse meddeler, at Pumpen paa Sprøjten i Rønne er havareret og sendt os til Reparation og at han midlertidig har laant Pumpen fra St. Østermarie, da Sprøjten jo alligevel ikke kan køre. - Pumpen fra Rønne er idag ankommet hertil, men vi har efter en Undersøgelse straks videresendt den til Ellehammer i Hellerup, da Reparationen er ret omfattende og derfor vil blive udført bedst hos Ellehammer.- Med Højagtelse ZONE-REDNINGSKORPSET... (sign. Ulrik Falskov).25A).
6.3.3. Krigsforholdene
Også slangemateriellet var mangelfuldt. Som eksempel kan nævnes, at Uvelse Sogneraad i et møde omtalt i dagspressen 18. januar 1944 vedtog at skifte fra ZR til Falck, fordi ZR ikke kunne garantere at møde med 1000 meter slange. 8. september 1944 blev holdt møde hos Meisner-Jensen mellem - må det antages - repræsentanter for Brandudvalget, for at vurdere ordrebeholdningen af slangemateriel i forhold til leveringsmulighederne. Det fremgik, at man hidtil kun havde været i stand til at levere 33% af ordrerne. Af i alt 14.700 meter slange var kun 200 meter leveret til ZR og 500 meter til Falck - resten var gået til Københavns Brandvæsen, de kommunale provinsbrandvæsener og ikke mindst Statens Civile Luftværn, der havde modtaget 7800 meter slange efter at have lagt stærkt pres på Meisner-Jensen. I den i note 19 anførte skrivelse anfører Wiboltt, at ZR i halvandet år havde ventet på slanger bestilt hos Meisner-Jensen, og han bad udvalget om at foranledige, at ZR kom i betragtning ved fordeling af slanger. Også af Zone-Redningskorpset på Bornholm fremgår, at ZR havde problemer med at få slanger. 4. marts 1944 kunne Bornholms Social Demokrat meddele, at ZR af 4000 meter bestilt slange kun havde modtaget 600 meter, og ved indvielsen af Nexø-stationen udtalte Wibollt i følge udklip i Bornholms Tidende 24. maj 1944, at der var 500 meter slange, ikke af bedste kvalitet, hvilket skyldtes forholdene. Det synes således på baggrund af det anførte urimeligt at laste ZR for, at slangemateriellet var dårligt.26).
Et brev af 8. april 1947 fra ZR's hovedkontor til ZR København siger lidt om materielsituationen efter besættelsen: Efter forskellige Reklamationer fra Stationsleder Laur. Olsen...har vor Driftsleder Suhr i Paasken været i Helsinge...Det viser sig, at Sprøjten (Reo 1931 Nr. 138) tiltrænger andre Forskærme, da de nuværende faktisk er fortæret af Rust....Er der ikke Mulighed for at De i København i Ophug - eller paa anden maade kan fremskaffe et saadant par Forskærme....Kranvognen (Ford AA 1930 Nr. 224) er ganske uanvendelig, men da vi ikke for Øjeblikket har en Vogn til Udskiftning vil vi bede Dem undersøge, om der ikke fra Deres Station kan udstationeres en anden Kranvogn deroppe ??.....27).
Selvom der nok kunne siges en del til undskylding pga. vareknaphed og restriktioner under besættelsen, må vi konstatere, at fornyelsen af ZR's brandmateriel gik meget langsomt. ZR nåede aldrig at få en eneste sprøjte, der helt levede op til Normaltype III begrebet, allerede fordi der i ZR's sprøjter kun var plads til to mand. ZR's svar på Normaltype III sprøjten blev en lukket sprøjte bygget på et Bedford-chassis med en tilladt totalvægt på 4100 kg. Den første sprøjte blev leveret til Nakskov (v. 263) i 1948, herefter fulgte tre ens sprøjter til Slemminge (v. 307) i 1950 samt til Helsinge (v. 376) og Horsens (v. 378) i 1951.28).
I modsætning til disse stationer fik hverken Frederikssund, Hillerød eller Slagelse nye sprøjter. Slagelse var ejet af Hans Hansen, og fornyelse af materiellet var i realiteten hans ansvar, men også Hillerød er et eksempel på, at ZR mistede brandslukningen som følge af for dårligt materiel. |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 93
 | Stationsleder Arthur Petersen i Horsens skaffede brandslukningskontrakter med 18 kommuner under Horsens og 12 kommuner under Vejle. 30. oktober 1942 arrangerede ZR demonstration af nye sprøjter til de to stationer, bygget på over 10 år gamle chassiser. Det kan brænde 18 Steder paa een Gang, og vi vil være i Stand til at udføre Slukningsarbejde ved dem alle. Horsens er derved forholdsmæssigt en af de bedst stillede Byer i Landet var Luftværnssekretær Kaptajn Malling citeret for at udtale efter øvelsen.
Reo 1930. |
 | Reo'en bagfra. Det er tydeligt, at der er tale om en tidligere personvogn. |
 | På stationen i Eskildstrup kunne mandskabet udfylde tiden mellem udrykningerne med at bygge køretøjer op. Her er Reoen og Buicken ved at blive gjort klar til levering til Vejle og Horsens. Bemærk også ambulancen bagest i garagen. |
 | Buick 1932. I 1948 mistede ZR brandslukningen i Vejle, og vognen kom til Hillerød som "ny" sprøjte til afløsning for en to år ældre Chevrolet. Da ZR i 1957 skulle levere sit bidrag til Nordisk Forlags Unions Hjælp Brand- og Redningsarbejdet i Danmark, bragtes et billede af Buicken med teksten: En brandsprøjte til brug for Zonens landbrandvæsen anvendt på stationen i Hillerød 1934 (!). |
 | Ford A ca. 1930. Vognen er en tidligere Ford værkstedskranvogn ombygget til sprøjte. Zone-manden ved projektøren er i følge sine distinktioner salgsinspektø. |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 94
 | ZR havde et godt forhold til Aarhus Brandvæsen og distriktsbrandinspektøren støttede godkendelsen af ZR's brandvæsen overfor Brandudvalget og anbefalede at ZR blev tilkaldt til brandredning. De to korps spillede hver sommer vandbold. Erik Tage Fabricius Rasmussen overrækker pokalen til brandchef Bredahl. Pokalen var muligvis en vandrepokal. |
 | Chevrolet 1934 stationeret i Aarhus efter at ZR i 1940 havde fået vristet tre kommuner fra Falck. Vognen var ikke bygget på et personvognschassis og var formentlig ZR's største sprøjte på det tidspunkt. |
6.3.4. Hillerød
Bedre var det ikke i Hillerød, hvor ZR siden 1927 havde haft kontrakt bl.a. med Frederiksborg Slotssogn. Som nævnt kunne sprøjten fra 1927 ikke blive synet i 1939, og i stedet fik stationen en "ny" sprøjte i form af en Chevrolet fra samme år, som tidligere havde været stationeret i Rønne. Denne sprøjte bestod af et karrosseri, ZR må have erhvervet fra en udrangeret Ford T fra 1920'erne fra Gentofte Brandvæsen. 1. april 1948 overtog Hillerød tre kommuner fra det nedlagte ZR-brandvæsen i Frederikssund, bl.a. Lynge-Uggeløse og Skævinge-Gørløse, og samtidig meddelte avisen, at stationen fik en ny sprøjte. Reelt var der tale om, at man fik Olaf Larsens udrangerede Chevrolet fra 1929 til erstatning for den tidligere sprøjte, som var væltet under udrykning. 18. oktober 1948 kunne man under overskriften Brandøvelse giver Anledning til voldsom Kritik af Zonen i Hillerød i Berlingske Tidende læse en stort opsat artikel om en fatal brandøvelse med dette køretøj, arrangeret af brandinspektør Axel Krieger fra Helsingør. Vognen mødte på prøveplader, den var kasseret af bilinspektøren pga. rust, den havde ikke de foreskrevne 500 meter slange, og pumpen virkede ikke. Sagen gav genlyd i hele Hillerød-pressen, og Wiboltt måtte dagen efter forklare sig overfor den borgerlige avis Amtstidende, der ellers nok var på de private redningskorps' side. Wiboltt undskyldte sig med, at det var vanskeligt at skaffe nyt materiel under krigen, men at ti nye sprøjter var i bestilling. Avisen bemærkede hertil: Zoneredningskorpsets Hovedledelse maa meget hurtigt vise sin gode Vilje og sine Evner, for at man ikke skal begynde at drage i Tvivl, at det har været saa helt umuligt at forbedre Materiellet og for, at man ikke skal tro, at der ligger Ønsker om ikke at belaste Regnskaberne med saa faa store Udgifter som muligt bag. Der er jo andre Korps, der i ganske anderledes høj Grad, trods Tidens Vanskeligheder har kunnet holde Materiellet up to date. 20. november kunne avisen berette, at stationen nu til erstatning for den famøse sprøjte havde fået en Chevrolet midlertidigt fra Slemminge, og at man 1. november ville få en Buick med påhængssprøjte. Denne sprøjte kom fra Vejle, hvor ZR netop pr. 31. oktober 1948 havde mistet brandslukningen. Vognen var en Buick fra 1932 bygget på personvognschassis og den levede på ingen måde op til normaltypen. Det blev stationens sidste sprøjte, og Hillerød nåede således aldrig at få en ny sprøjte. Som kuriosum kan nævnes, at da ZR i 1957 skulle levere sit bidrag til Nordisk Forlags Unions udgivelse Hjælp Brand- og Redningsarbejdet i Danmark, bragtes et billede af Buicken med billedteksten: En brandsprøjte til brug for Zonens landbrandvæsen anvendt på stationen i Hillerød 1934. (!) 28A) . De ti sprøjter i bestilling Wiboltt havde omtalt, var reelt kun fem, jf. foran. Lidt lyspunkter var der da også. 26. juli 1947 kunne Amtstidende berette, at der havde været holdt brandøvelse med ZR Hillerød og Helsinge i Tjæreby, og at politimester Lassen bagefter havde udtalt fuld tilfredshed med øvelsen, og da Hillerød Slotsogns brandinspektør Balsløw i 1950 gik af efter 25 år udtalte han, at der altid havde været det bedste samarbejde med Zonen. 11. april 1954 meddelte dagspressen, at Slotssognet i forbindelse med sammenlægning af sit brandvæsen med Hillerød var sprunget til Falck, og at ZR (herefter) havde opsagt kontrakten med Lynge-Uggeløse kommune med omgående virkning, således at der med udgangen af april 1954 var en ZR-brandstation mindre på landkortet.29).
6.3.5. Høng / Gørlev og Vejle / Brædstrup
ZR forsømte imidlertid ikke kun materiellet, man forsømte også at sikre kvalitet i arbejdet. Som flere gange tidligere omtalt plantede Falck 1. april 1931 en station i Ruds Vedby, lige midt i et stærkt ZR område. Efter få år fik stationen så godt fat, at ZR i Ruds Vedby måtte opgives og flyttes til Høng. Vi ved, at ZR en kort overgang havde brandslukning i Høng og sprøjte i Gørlev, men som det fremgår under stationssiden for Gørlev, var der fra kommunernes side utilfredshed med betjeningen, og formentlig som følge heraf måtte brandslukning i området helt opgives. Gørlev blev lukket omkring 1940, og Høng blev reduceret til kranvognsstation omkring 1938.
I Vejle var forholdet, at der ved Arthur Petersens mellemkomst fra 1. november 1942 var tegnet elleve kommuner, og ZR havde til betjening heraf stationeret en Studebaker 1927 katastrofevogn med frontpumpe og en Buick 1932 sprøjte, begge opbygget på personvognschassiser.31). Kontrakterne udløb 30. oktober 1947, og 19. juli 1947 kunne Arthur Petersen skrive til Louise Reinholdt Hansen, at han var blevet kaldt til møde på Højskolehjemmet, hvor kommunerne var samlet med amtsrådsmedlem Mikkelsen for at drøfte ZR's mangelfulde betjening af kommunerne. Dels var der begået fejl under slukningsarbejdet, dels var der ikke blevet holdt øvelser som aftalt. Kommunerne var således mere utilfredse med mandskabet end med materiellet. Det lykkedes formentlig at formå kommunerne til at forlænge kontrakterne for et år, for da Frisholt 11. maj 1948 forlod Vejle, aflagde han sammen med den nye leder, Jørgen Wiboltt, besøg hos alle sognekommunerne, herunder hos Mikkelsen. Imidlertid kan kommunerne ikke have været tilfredse, for 1. november 1948 sprang de til Falck.32).
Også i Brædstrup mistede ZR sin brandslukning, men det skyldtes nogle helt særegne omstændigheder hvorom henvises til stationssiden. |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 95
 | Indvielse af fælles Zone- og brandstation i Maribo 10. marts 1962. Ved slangen borgmester Alfred Ebsen, brandinspekør Hans Madsen og stationsleder Hans Lohse Hansen. En lignende aftale var indgået i Nakskov, og der var igangværende forhandlinger i Nykøbing F. |
 | I en periode passede ZR Frederikssund Brandvæsens sprøjte. I 1948 afgav ZR sit brandvæsen i oplandskommunerne til Frederikssund Brandvæsen uden kamp. |
6.3.6. Aarhus
I Aarhus havde ZR med virkning fra 1. april 1940 fået vristet de tre kommuner Aaby, Holme-Traabjerg og Vejlby-Riisskov fra Falck, og 17. april 1940 klagede Falck til Brandudvalget over kommunernes overgang til ZR. Falck påstod, at ZR's materiel var for dårligt, bl.a. anskaffede ZR ikke en stålstige, som havde været med i Falcks tilbud. Desuden anførte Falck, at korpsets nabostationer i Hornslet og Hammel lå nærmere end ZR's i Randers og Horsens, og derfor hurtigere kunne skaffe assistance ved større brande. Klagen kom til udtalelse hos distriktsbrandinspektøren i Aarhus amt, brandchef for Aarhus Brandvæsen Harald Møller. Han svarede, at når der blev taget hensyn til ZR's materiel og det område der skulle dækkes, bød ordningen med ZR på mindst lige så stor sikkerhed som Falcks. I tilfælde af større brande, eller i tilfælde af stigeopgaver, kunne ZR rekvirere assistance fra Aarhus Brandvæsen, og Møller indstillede derfor til Brandudvalget, at ZR's kontrakt blev godkendt. Det tiltrådtes af Brandudvalget.
Men i det hele taget er der noget der tyder på, at Harald Møller i Aarhus var positivt stemt overfor ZR. 3. januar 1946 skrev han til Brandudvalget og beklagede sig over, at brandforsikringsselskaberne ikke ville honorere ZR's brandredningsarbejde, selvom ZR blev tilkaldt til brande på linie med Falck. Brandudvalget svarede, at det 21. november 1940 havde indgået en aftale med Brandforsikringsselskaberne der indebar, at udvalget kun kunne anerkende ét redningskorps til brandredning i hver kommune.
Brandkontrakterne gav ZR mulighed for efter en kritik af Aarhus Brandvæsens indsats ved en brand i Jydsk Telefon 9. marts 1944 den 24. august 1944 at indgå aftale med brandvæsenet om at yde assistance til store brande. Falck havde også givet tilbud, men havde forlangt at få et fast beløb til dækning af beredskabet, og det kunne byrådet ikke godkende. Det blev derfor kun ZR, der fik kontrakt med Aarhus Brandvæsen.
I 1945 blev de tre landkontrakter forlænget til 1. april 1950, men ultimo 1948 skrev ZR til de tre kommuner og bad om at blive løst fra kontrakterne før tid. Som årsag angav man, at materiellet var nedslidt, og at det ville være uforholdsmæssigt dyrt at forny det for blot et år - ZR havde altså på forhånd indstillet sig på at afstå fra forlængelse. Kommunerne accepterede, og Falck overtog kontrakterne. I samme forbindelse mistede ZR aftalen med Aarhus Brandvæsen. 33).
6.4. Økonomi
Det har vist aldrig været en guldgrube at drive brandvæsen, men var man først inde med brandkontrakter, lå det lige for også at få andre opgaver, navnlig patientbefordring, for kommunerne. Men der er i øvrigt heller ikke noget der tyder på, at vi kan give dårlig økonomi i selve brandtjenesten skylden for de omtalte forsømmelser.
I stationsregnskaberne var de særlige indtægter og udgifter forbundet ved brandslukning ført særskilt for hver station som tillæg til det almindelige stationsregnskab - formentlig netop for at gøre det muligt at vurdere økonomien i brandtjenesten. De generelle omkostninger til husleje, telefon m.v. var ført under stationsregnskabet og kom således ikke til at belaste brandregnskabet, bortset fra Slemminge og Hundested, som kun var brandstationer.
For de enkelte stationer viser regnskabet for 1946:33A)
| Station | Indtægter kr. | Udgifter kr. | Resultat kr. | Antal udr. | Antal km. |
| Brædstrup | 00.008,93 | 00.227,89 | 00.218,96 (-) | 5 | 74 |
Eskildstrup /
Nykøbing F. | 10.665,26 | 12.845,18
00.851,27 | 02.179,92 (-)
00.851,27 (-) | 30 | 993 |
| Frederikssund | 16.042,24 | 06.243,87 | 09.798,37 | 45 | 607 |
Helsinge /
Hundested | 10.649,57 | 06.685,09
02.664,31 | 03.964,48
02.664,31 (-) | 36
3 | 625
24 |
| Hillerød | 00.323,61 | 00.718,96 | 00.395,35 (-) | 11 | 280 |
| Horsens | 05.980,51 | 00.293,00 | 05.687,51 | 13 | 447 |
| Maribo | 00.773,45 | 01.442,24 | 00.668,79 (-) | 35 | 628 |
| Nakskov | 09.471,70 | 11.914,82 | 02.443,12 (-) | 20 | 557 |
| Nexø | 03.990,75 | 00.400,75 | 03.590,00 | 13 | 221 |
| Rønne | 05.367,04 | 01.240,26 | 04.126,78 | 13 | 308 |
| Slemminge | 13.981,95 | 11.120,53 | 02.861,42 | 42 | 1081 |
| Vejle | 08.475,64 | 01.842,56 | 06.633,08 | 20 | 554 |
| Aarhus | 05.203,66 | 00.461,45 | 04.742,21 | 31 | 468 |
| Ialt | 90.934,31 | 58.952,18 | 31.982,13 | 317 | 6867 |
| Til den bemærkelsesværdige del af tallene må fremhæves de meget lave indtægter for Hillerød. Vi har ikke nogen anden forklaring, end at nogle af indtægterne må være ført under Frederikssund, hvis indtægter er meget høje. Det gode resultat for Helsinge blev ødelagt af underskudsforretningen i Hundested. De lave indtægter for Maribo passer med, at stationen ikke havde selvstændige kontrakter men kun fungerede som assistancebrandvæsen for de øvrige stationer på Lolland-Falster. Bemærk at Lolland-Falster samlet gav underskud, hvilket formentlig skyldtes periodeposteringer og måske også tilfældigheder i forbindelse med store brande etc. - i 1945 gav brandtjenesten på Lolland-Falster et samlet overskud på over kr. 12.000. |
Regnskabet er som nævnt et rent driftsregnskab hvori der navnlig savnes afskrivninger, og det er således vanskeligt at vurdere rentabiliteten i brandtjenesten, men med en omsætning på kr. 90.000 synes imidlertid et overskud før renter og afskrivninger på 1/3 ikke at være noget ringe resultat. Det kan derfor formentlig konkluderes, at tjenesten gav økonomisk dækning til nyanskaffelser, men at overskuddet ikke blev anvendt til dette formål.
|
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 96
 | Hadsten Brandvæsen og ZR havde fælles station og aftale om at ZR skulle foretage 1. udrykning . |
 | Også i Lemvig havde brandvæsen og ZR fælles station, men her var det brandvæsenet, der skulle foretage ZR's udrykninger. Bilen er en Ford A 1930. |
 | I 1944 reorganiserede ZR sit brandvæsen på Bornholm og holdt 3. marts 1944 sprøjteøvelse ved Sejersgaard i overværelse af autoriteterne. Bornholms Avis skrev: Demonstrationen forløb i enhver Henseende tilfredsstillende og man vil sikkert overalt paa Bornholm hilse med Glæde, at Zonen i en Krisetid som denne udlægger mere end det dobbelte af det Pumpemateriel, Zonen har forpligtet sig til. |
6.5. ZR's forhold til de kommunale brandvæsener
Hvor Falck ofte kom til at optræde i rollen som konkurrent til de kommunale brandvæsener 33B), forsøgte ZR sig med en politik som gik ud på ikke at lægge sig ud med dem. Fra Helsingør har vi eksempel på en standardaftale mellem ZR og Helsingør Brandvæsen af 18. februar 1932, i følge hvilken brandvæsenet skulle tilkalde ZR til brandredning, mod at ZR var pligtig til enhver tid at yde vederlagsfri assistance til brandvæsenets køretøjer ved uheld og motorskade.33C). Som beskrevet under stationssiden for Esbjerg etablerede ZR sig fra 1933 i tæt samarbejde med Esbjerg Brandvæsen, der bl.a. indebar, at ZR drev brand- og redningsstation i økonomisk samarbejde med brandvæsenet. Samarbejde - ikke Konkurrence skrev ZR om arrangementet i et særtillæg til Politiken, ZR udgav 24. juli 1935.34). De gode relationer kom også til udtryk i den betænkning, som brandkommissionen afgav i 1952, jf. note 4. Både Wiboltt og William Falck sad i kommissionen, og William Falck ønskede tilføjet en mindretalsudtalelse om at nogle udgifter hos de kommunale korps angivet i betænkningen var stigende. Wiboltt tilsluttede sig ikke denne udtalelse.
Allerede i 1940 måtte ZR vinke farvel til Esbjerg, som blev overtaget af Falck, men i mellemtiden var et lignende samarbejde etableret i Lemvig, et samarbejde der dog ikke blev passet af ZR. Med Esbjerg-konceptet var der imidlertid skabt grobund for etablering af fælles brand- og ZR-station, og dette skete flere steder i landet, se herom foruden Lemvig stationssiderne for Allingåbro, Farsø, Hadsten og Sæby.34A). Særligt kom samarbejdet til udtryk på Lolland-Falster med fælles brand- og ZR-stationer i Nakskov, Maribo og Nykøbing F.34B). Med dette koncept kunne de kommunale brandvæsener og ZR gensidigt spare omkostninger og styrke hinanden i kampen mod Falck. Zonen ønsker ikke de kommunale brandkorps afskaffet, men gerne et samarbejde blev Hare citeret for ved indvielsen af fælles brand- og redningsstation i Maribo 10. marts 1962.34C). Også i Hørsholm var et samarbejde under etablering, og formentlig kun sammenslutningen gjorde, at brand- og redningsstationen indviet i Hørsholm 1964 ikke blev en ZR-station.
I Bogen om Falck & Zonen skrev forfatterne om ZR's brandvæsen: Zonen fandt igen alternativet. Man lancerede sig som redningskorpset, der i stedet for at konkurrere med de kommunale brandvæsener ville komme med en hjælpende hånd til redningsarbejde og lignende. Og det gav mange tilhængere blandt dem, der så Falck som en konkurrent til deres eget brandvæsen. Men visse steder, f.eks. på Lolland-Falster og i Helsinge, var Zonen tillige brandvæsen ! 34D). Det er klart, at der kunne opstå konflikter ved den politik, ZR havde valgt, og at det ikke var muligt at gennemføre den entydigt. At ZR's brandvæsen kunne betyde indskrænkninger for de kommunale korps viser en sag fra Maribo, hvor ZR's aftale med kommunen 1. oktober 1934 indebar, at kommunen kunne spare en underassistent og tre meninge, som blev opsagt.34E).
ZR's politik medførte imidlertid formentlig som udgangspunkt navnlig en vis tilbageholdenhed med at skaffe sig kontrakter på bekostning af de kommunale brandvæsener, men det er vanskeligt at konkludere noget om det på baggrund af det foreliggende materiale, men vi kan måske placere Frederikssund, Slagelse og Bornholm i denne gruppe.
6.5.1. Frederikssund og Slagelse
Som nævnt havde Brandudvalget forlangt, at ZR skulle have to slukningstog i Frederikssund, og dette krav var ZR åbenbart ikke sindet at opfylde, for som konsekvens af kravet opsagde ZR aftalen med Frederikssund Kommune, således at det var ZR's plan kun at være oplandsbrandvæsen. ZR tilbød at anskaffe det fornødne materiel til bybrandvæsen, hvis kommunen ville betale renter og afskrivninger, hvilket vel nærmest var det samme som at sige, at kommunen kunne anskaffe materiellet selv, hvad den da også besluttede at gøre.30) I en periode be- |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 97
 | Med denne Ford V8 1946 var Nykøbing F. først med at få nyt brandmateriel efter ophøret af besættelsen. |
 | Omsider i 1947 påbegyndte ZR en egentlig modernisering af sit brandmateriel, og fire stort set ens sprøjter blevet bygget på Bedford chassiser hos karetmager Nielsen i Nakskov. De blev leveret til Nakskov (1947), Slemminge (1949), Helsinge (1951) og Horsens (1952) og er alle bevaret. På billedet den første sprøjte, som blev leveret til Nakskov under indsats ved en pakhusbrand på havnen 1956. |
 | Samme vogn bagfra. Jørgen Nielsen skriver i sit album som billedtekst: For sidste gang rykker Zonens sprøjte i Nakskov ud. Det sker 14. juli 1963 og gamle Zone-folk gjorde sig deres tanker derved. Vemod fyldte sindene, for sprøjten var i topform, da den jo var moderniseret så sent som i 1960. Udrykningen gjaldt en maskinhusbrand i Højrebyhuse, altså også i en gammel Zone-kommune. Det var som om sprøjten selv ville tage afsked på værdig vis. Vognen kom herefter til Horslunde og herfra til Fejø. Den tilhører i dag baron Otto Reedtz-Thott, der fik den i bryllupsgave af Falck-Museet. |
stod der herefter et vist samarbejde mellem kommunen og ZR om brandvæsenet, men i 1948 var det definitivt slut med ZR's brandvæsen i Frederikssund. På et møde refereret i dagspressen 10. januar 1948 på Frederikssund rådhus med deltagelse af Frederikssund byråd, brandkommissionen, repræsentanter for omegnskommunerne, brandinspektør Engberg fra Roskilde samt Olaf Larsen og Wiboltt, blev man enige om, at Frederikssund Brandvæsen 1. april 1948 skulle overtage brandslukningen i omegnskommunerne fra ZR. I følge avisen udtalte Wiboltt, at ordningen var rimelig og i pagt med tiden. Fra flere sider blev udtrykt anerkendelse af ZR's arbejde gennem de forløbne 20 år. Reelt var der således tale om, at ZR uden kamp opgav sit brandvæsen og forærede det hele til Frederikssund kommunale brandvæsen, dog bortset fra to eller tre kommuner, der kom til ZR Hillerød.
Noget tilsvarende kan med nogen ret anføres om Slagelse, jf. stationssiden om Slagelse.
6.5.2. Bornholm
På Bornholm havde ZR haft brandslukning siden sin etablering på øen i 1931 med stationer i Rønne, Østermarie og Klemensker, og alt tyder på, at ZR var indstillet på at gøre skaden fra 1943 god og at leve op til kravene og levere to velfungerende up-to-date slukningstog, omend man også her opgav at være bybrandvæsen. Bornholms Social Demokrat kunne 4. marts 1944 meddele, at ZR efter aftale med landkommunerne nu kunne præstere to brandvæsener. Korpset rådede over i alt seks sprøjter (må være to sprøjter og fire påhængssprøjter), der kunne levere 5000 liter vand i minuttet, det dobbelte af den tidligere kapacitet. 3. marts 1944 holdt ZR sprøjteøvelse ved Sejersgaard i overværelse af sognerådsforeningens bestyrelsesformand, amtman v. Stemann, amtsfuldmægtig Abitz og politimester d'Auchamp. Aviserne roste øvelsen i høje toner, og bl.a. skrev Bornholms Avis således: Demonstrationen forløb i enhver Henseende tilfredsstillende og man vil sikkert overalt paa Bornholm hilse med Glæde, at Zonen i en Krisetid som denne udlægger mere end det dobbelte af det Pumpemateriel, Zonen har forpligtet sig til. 22. juni 1944 kunne Wiboltt skrive til Anerkendelsesudvalget, jf. note 19, at sprøjten i Østermarie var flyttet til Nexø og at den var blevet udskiftet, at der var stationeret en to-hjulet sprøjte i Gudhjem og at aftalerne med Rønne by var opsagt, således at ZR Rønne kun var oplandsbrandvæsen. Wiboltt anmodede derfor udvalget om at godkende stationerne.
Vi ved ikke om aftalerne blev godkendt, men alt tyder på, at det blev de. Formentlig havde Beldring imidlertid ikke glemt skandalen fra 1943, og i 1946 gik det galt. 14. maj 1946 refererer dagspressen et møde i Rønne mellem samtlige sogne- og byråd, amtmanden, brandinspektør Wegener, Rønne, distriktsbrandinspektør Beldring, Næstved, sekretær Blom-Andersen, Justitsministeriet, brandinspektør Schrøder, Brandudvalget og kontorchef Boas, Indenrigsministeriet. På mødet var det blevet aftalt at opdele øen i tre områder. De to skulle betjenes af CBU-kolonnen, det tredje af Rønne Brandvæsen. En følge heraf ville være, at ZR's brandvæsen skulle glide ud. Avisen skriver, at det var nødvendigt at forhandle ordningen med ZR, der havde røgtet sin opgave på den allerbedste og smukkeste måde. Allerede 28. november 1947 fremgår det imidlertid af en artikel i Bornholms Tidende, at Rønne Brandvæsen havde haft forhandlinger med Falck. Hare udtrykker i avisen sin forbavselse herover, idet ZR i sin tid afstod dette arbejde frivilligt, fordi CBU-kolonnen jo skulle have noget at bestille. Noget tyder altså på, at ZR uden sværdslag accepterede at opgive sit brandvæsen på Bornholm selvom kontrakten ikke var udløbet, og forklaringen kan meget vel være, at man ikke ønskede at lægge sig ud med Rønne Brandvæsen. Men der kan naturligvis også være tale om, at man blot har opgivet at stille noget op.35). Med til denne del af historien hører dog også, at ZR 1. september 1960 fik overdraget pasningen af Rønne Brandvæsens alarm.36).
6.6. Revance for ZR's brandvæsen ?
6.6.1. Randers og Haderslev
1. april 1958 overtog Falck Randers Brandvæsen, og overtagelsen medførte, at Falck skulle genforhandle kontrakterne med de oplandskommuner, Randers Brandvæsen havde haft.37). 18. januar 1958 skrev Wiboltt til Hare, der netop på det tidspunkt opholdt sig i Randers, at Neumann var af den opfattelse, at der måtte gøres alt for at få brandvæsenet i landkommunerne omkring Randers, og at han havde tilbudt at stille kapital til rådighed til indkøb af det nødvendige materiel. Om sagen oplyser Peter Straarup i forbindelse med manuskriptgennemgang, ...at ZR - iøvrigt på min foranledning - blev bedt om et tilbud, der skulle afleveres |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 98
 | Til den hæderkronede station i Helsinge, der lå som en isoleret ZR-brandstation, kunne der blive til to sprøjter. Denne Dodge Power Wagon 1954 blev sat i drift 29. august 1958. Med kasket stationsleder Laurits Olsen. |
 | Stationen i Nørre Snede modtog i 1956 denne Ford Thames 1951 som erstatning for en Reo 1930. Vognen blev bygget af personalet på Horsens-stationen. |
og åbnes i overværelse af de bydende. Falcks kuvert indeholdt et udførligt tilbud med omfattende beregninger.... ZR's "tilbud" var et brev på to linier, der alene udtrykte ønsket om nye forhandlinger. Den endelige overenskomst var resultatet af en tretrinsraket. Det var naivt at ZR's ledelse kunne tro, at man kunne udskille landkommunerne.
Også om Haderslev har Straarup en beretning: Efter en forespørgsel fra byrådet havde jeg udarbejdet et tilbud på brandslukning m.v., og jeg havde været dum nok til at aflevere det uden at sikre mig, at det ikke faldt i uvedkommende hænder. ZR blev gjort bekendt med tilbudet - jeg tror jeg ved hvordan - og tilbød kort tid efter, at man ville kontrahere på nøjagtig samme måde som Falck, men lidt billigere. Der blev ikke noget ud af det. Men derefter sikrede Falck sig, at alle tilbud skulle afleveres samtidigt og åbnes i de bydendes nærvær. Jeg mindes ikke, at der derefter er kommet noget tilbud fra ZR. Omkring 1960 dukkede spørgsmålet op igen, og da ved jeg med sikkerhed, at ZR var inde i billedet, men vistnok aldrig kom med et egentligt tilbud. Falcks forhandlere var tilsagt til møde med borgmesteren, og da vi indfandt os på Rådhuset, så vi Hare og Jørgen Pedersen på vej ned ad trappen....
Det anførte viser, at ZR ikke havde opgivet tanken om etablering af brandvæsen, omend det med Straarups bemærkninger kan diskuteres, hvor helhjertet indsatsen var.38).
6.6.2. Risø
Det hele var dog ikke kun ned ad bakke. I hæftet Mit liv i Zone-Redningskorpset 40) har Frode Olsen berettet om etableringen af en brandvagt på Risø Atomforsøgsstation i 1956. Selvom beretningen er optrykt tidligere, kan den nok bære at blive det igen, ikke mindst fordi den siger noget om de vilkår, man arbejdede under: Et andet tilfælde, hvor det lykkedes at ramme Falck på dets ære, var da vi fik overdraget at oprette en brandvagt på atomforsøgsstationen Risø, medens den var under opførelse. Det lykkedes kun under et intenst kapløb med tiden. Vi fik en opfordring til at komme med et forslag og et tilbud på et brandberedskab, som skulle kunne yde en forsvarlig slukningsindsats i de første 15 minutter af en brand, det tidsrum som man måtte regne med, der ville gå for Roskilde Brandvæsen at nå frem. Tidspresset fremkom ved, at tilbuddet skulle være fremme i Indenrigsministeriet næste dag kl. 12 middag, og at brandvagten skulle være indsatsklar senest 8 dage efter. Det var en opgave, som jeg var meget varm på at gå i gang med, ikke mindst fordi jeg vidste, at det ville overraske Falck meget, hvis vi kom med i billedet. De vidste lige så godt som vi, at vi ikke var i stand til at trække et brandkøretøj fra nogen station, medens det ikke ville være noget problem for Falck selv. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at deres tilbud ville ligge i overkanten. Det var så uheldigt eller heldigt, at direktør Wiboltt og Bille, som dengang var kontorchef på Platanvej, var på rundrejse i Tyskland i forbindelse med udlandstjenesten, og ikke var til at komme i forbindelse med. Jeg vidste helt sikkert, at hvis jeg spurgte direktør Hare om tilladelse, ville det blive et nej. Tilfældet ville, at vi på Platanvej havde stående en kranvogn, som vi lige havde pillet kranen af, fordi den skulle udgå. Jeg vidste, at station Helsinge havde en Aster frontpumpe liggende, og at der på station Randers lå nogle vandtanke, som stammede fra de vogne, man havde købt af et amerikansk boreselskab, og endelig kendte jeg en smed i Helsinge, som var helt eminent til usædvanlige opgaver. Da jeg havde sikret mig, at jeg kunne få de forskellige ting bragt sammen og havde regnet lidt på økonomien, overskred jeg på det groveste min kompetence og afsendte tilbuddet. To timer efter at tilbuddet den følgende dag var afleveret i ministeriet, fik vi en foreløbig besked om, at vores tilbud var antaget, og så gik det stærkt med at få den gamle kranvogn bygget om til landets første tanksprøjte, og med at få givet de folk, der skulle bemande den, en foreløbig uddannelse. Da direktør Wiboltt et par dage efter kom hjem, forelagde jeg selvfølgelig sagen for ham og fik straks hans godkendelse. Ad omveje fik jeg senere at vide, at direktør Hare via stationen i Randers, hvor vi skulle have tankene, havde fået nys om sagen, og at han i en telefonsamtale med direktør Wiboltt havde talt med temmelig store bogstaver, og at jeg vistnok havde været temmelig tæt på at blive fyret. Alt lykkedes imidlertid efter planen, og på ugedagen efter at vort tilbud var blevet accepteret, åbnede brandvagt Risø |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 99
 | I 1930'erne var det kranvognen der med frontmonteret pumpe måtte yde bistand til ZR's brandvæsen. Her er det Nakskov der bistår ved brand på avlsbygningen til Christiansdal Gods. |
 | Senere var det katastrofevognen der ofte blev anvendt som ekstra sprøjte. Situation fra Nykøbing F. Sprøjten er en Ford F600 1956, katastrofevognen bagved er en Ford Thames 1952. |
bemandet med to mand på døgnvagt, således at den samlede styrke var fem mand, hvoraf den ene skiftevis afløste på døgnvagternes fridøgn og passede sin tjeneste på Platanvej. Tilbudet var baseret på, at brandvagten skulle fungere i 3 måneder indtil atomforsøgsstationen selv kunne få etableret et brandberedskab. Det blev imidlertid til 1½ år, og på den tid slukkede brandvagten 69 brande, alle sammen inden Roskilde Brandvæsen nåede frem. Den deltog desuden i mange spændende opgaver med trykprøvning af reaktortanke og sådan noget, og ledelsen af Risø gav da også udtryk for stor tilfredshed, da vi sluttede dernede. Da tilbuddet var udregnet på grundlag af, at alt skulle være afskrevet på de oprindelig bestemte 3 måneder, blev det også til et ikke ubetydeligt økonomisk udbytte.
6.6.3. Aarhus
I samme beretning fortsætter Frode Olsen senere om sin stationslederperiode i Aarhus i perioden lige før sammenslutningen: Falck havde jo brandslukningsoverenskomst med samtlige kommuner rundt om Århus. At ikke alle kommunerne var tilfredse med Falcks virksomhed på dette område gik op for os, da repræsentanter for en kreds af kommuner, naturligvis i dybeste hemmelighed, henvendte sig for at undersøge, om vi havde mulighed for at påtage os brandslukningsforpligtigelser. Der var selvfølgelig ikke noget jeg hellere ville, men jeg var forberedt på at løbe ind i store vanskeligheder, ikke mindst med at få direktionen til at acceptere det. Igen fik jeg stor støtte af Jørgen Pedersen, og ved hans indsats fik vi, til min store overraskelse, direktør Hares tilladelse til at arbejde videre med planerne. Alle vore planer stoppede dog brat i juni 1962, da hemmeligheden om salget til Falck slap ud til offentligheden.
6.7. Konklusioner
ZR førte en - for at sige det mildt - defensiv politik på brandslukningsområdet, der indebar, at man efterhånden mistede sit brandvæsen. Ved sammenlægningen var det kun på Lolland-Falster, hvor ZR etablerede sig i tæt samarbejde med de kommunale brandkorps, man stod stærkt, ellers var ZR's brandvæsen i Helsinge, Horsens og Brædstrup enlige øer, som var afhængige af bistand fra kommunale korps ved storbrande, og dermed sårbare overfor Falck. |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
Zone-Redningskorpset i Danmark side 100
 | Kombineret sprøjte og kranvogn på stationen i Frederikssund under besættelsen. Bilen er en GMC 1931, der tidligere havde kørt som mandskabsvogn ved Københavns Politi. Køretøjsinteresserede kan måske huske den fra filmen "Panserbassen" med Ib Schønberg. Olaf Larsen forsynede den med frontpumpe, vandtank - og kran. Den kom omkring 1948 til Helsinge, hvor man i 1951 afmonterede pumpen og kun anvendte den som kranvogn. Udrangeret 1954. |
 | Når man driver brandvæsen, sælger man også brandmateriel. Her en brochure fra omkring 1960. |
Frode Olsens beretning viser imidlertid, at man ikke havde opgivet nyetableringer, hvor muligheder bød sig.
At det gik som det gjorde må antages primært at skulle forklares med ZR's kaotiske økonomiske og ledelsesmæssige forhold. I modsætning til ZR's ambulancetjeneste og øvrige virksomhed (bortset fra flyvetjenesten) var brandtjenesten med offentligt ansatte brandinspektører underlagt offentlig kontrol, som blev intensiveret ved etableringen af Brandudvalget i 1941. Normalisering af sprøjter og bemanding krævede kapital, og fra kapitlet om ZR's organisation ved vi, at var der noget ZR manglede, var det netop kapital til investeringer i dyrt materiel. Desuden krævede brandvæsenet pasning, orden og system, og ZR's løse organisation med deraf frie råderum for de enkelte ledere passede ikke hertil. Falck var som nævnt allerede før besættelsen blevet Danmarks største brandvæsen, og kunne ved forhandlinger med kommunerne garantere yderligere slukningshjælp fra andre Falck-stationer uden ekstraomkostninger, hvilket blev vanskeligere og vanskeligere for ZR at hamle op med, efterhånden som ZR's brandstationer blev nedlagt.40). Hertil kom, at ZR's samarbejde med forskellige kommunale korps og politik på området gjorde det vanskeligt for ZR at etablere sig i en egentlig konkurrence med de kommunale korps.
6.8. Brandkøretøjer kendt fra vognlister:
For de materielinteresserede bringes en liste over brandkøretøjer fra ZR's vognlister.41) Ikke alle vogne er på listen, idet vognnumre blev først indført 22. august 1939 og museets tidligste liste over brandkøretøjer er fra 1944. Påhængspumper/sprøjter er ikke med på listen. Det samme gælder katastrofevogne, som indgik som supplement til brandberedskabet eller blev anvendt som bistand til ZR's brandvæsener. Katastrofevognen i København fungerede således som "back-up" på hele Sjælland 42), og i Ringsted havde ZR aftale om udrykning med en påhængssprøjte trukket af kranvognen.43). I Brædstrup fungerede en katastrofevogn som ekstra hjælp til Nørre Snede.44). Det samme var tilfældet i Vejle, jf. foran og Frisholts beretning i kapitel 2 afsnit 7.1. Der er givetvis flere eksempler.
| ZR nr. | Model | Årgang | Station |
| 3 | Hudson | 1928 | Eskildstrup |
| 5 | Nash | 1929 | Eskildstrup, Slemminge |
| 7 | Fiat 519 | 1926 | Eskildstrup, Aarhus |
| 27 | Chevrolet | 1931 | Nakskov |
| 48 | Ford | 1931 | Frederikssund, Horsens |
| 57 | Chevrolet | 1930 | Rønne, Slemminge, Brædstrup |
| 63 | Ford | 1930 | Baarse, Slemminge, Gedser, Nørre Alslev |
| 73 | Ford | 1931 | Østermarie, Neksø |
| 81 | Ford | 1931 | Eskildstrup, Næstved |
| 84 | Locomobil | | Søllested, Næstved, Eskildstrup |
| 87 | Ford T | 1926 | Slemminge, Gedser, Søllested |
| 88 | Chevrolet | 1929 | Slemminge, Nørre Alslev |
| 128 | Chevrolet | 1927 | Rønne, Hillerød |
| 129 | Buick | 1931 | Eskildstrup, Nykøbing F., Maribo, Slemminge, (Herning) |
| 130 | Chevrolet | 1929 | Frederikssund, Hillerød |
| 131 | Ford | 1930 | Amager, Torup/Hundested |
| 135 | Cadillac | 1931 | Eskildstrup, Nykøbing F. |
| 138 | Reo | 1931 | Helsinge |
| 152 | Reo | 1931 | Horsens, Nørre Snede |
| 153 | Buick | 1932 | Eskildstrup, Vejle, Horsens, Hillerød |
| 155 | Packard | 1929 | Baarse, Brædstrup |
| 167 | Packard | 1928 | Eskildstrup, Søllested, Nakskov |
| 176 | Chevrolet | 1933 | Horsens, Aarhus |
| 249 | Ford V8 | 1946 | Nykøbing F., Stubbekøbing, Maribo |
| 254 | G.M.C. | 1931 | Frederikssund, Helsinge (kranvogn/sprøjte) |
| 263 | Bedford | 1947 | Nakskov |
| 284 | Chevrolet | 1946 | Risø |
| 307 | Bedford | 1949 | Slemminge, Maribo |
| 376 | Bedford | 1950 | Helsinge |
| 378 | Bedford | 1950 | Horsens |
| 406 | Ford V8 | 1946 | Nørre Alslev |
| 520 | Ford Thames | 1951 | Horsens, Nørre Snede |
| 619 | Dodge | 1954 | Helsinge |
| 712 | Ford F 600 | 1956 | Nykøbing F. |
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt.
www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk |
| |