Noter

Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt Zone-Redningskorpsets Venner www.zone-redningskorpset.dk info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 263 Kapitel 1: Optakten 1) Falcks Redningskorps 3. oktober 1906 - 1931 udgivet af samme 1931 p. 21. 1A) Eskildstrup staves i denne bog på samme måde som i ZR's tid, d.v.s. med d, selvom den korrekte stavemåde i dag er Eskilstrup. På samme måde er andre bynavne stavet som dengang, f.eks. Uggerløse, Baarse etc. 2) Hurtig hjælp er dobbelt hjælp af Sally Dorset og Preben Kjær, udgivet af Falck Bladets Forlag ApS 1981 p. 73 ff. Det rigtige årstal for brandvagtens officielle åbning er i øvrigt 1925. 3) Telefonsamtale med Jørgen Nielsen 5. september 1998. 4) Ketty Lykke Jensens beretning er trykt i Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbog 1980, udgivet af samme, p. 95 ff. 5) Zone-Redningskorpset til lands, udgivet af Fonden Redningsteknisk Samling 1985, p. 9 ff. 5A) Skrivelse fra Ketty Lykke Jensen af 4. december 1998. Museets sag 11.6.1. Af et fremsendt avisudklip fremgår, at Johannes Hare året forinden havde overtaget manufakturforretningen. Hvis det rigtigt, at det var denne brand, der førte til oprettelse af en brandvagt, er både Falck og ZR stiftet p.g.a. brande i opstået i oktober måned. 5B) Avisudklip i museets sag Stationsmappe 824 Eskildstrup. 5C) Historisk beretning indsendt til museet af Aage Christensen, modtaget 21. maj 1998. Museets sag 11.6.1. 5D) I forbindelse med undersøgelsesarbejde som led i materiale til denne bog, har Ketty Lykke Jensen gennemgået Sogneprotokollerne 1915 - 1929 uden at finde noget om Reinholdt Hansen, jf. dog note 9. 5E) Interview af 30. januar 1999 museets sag 5.10.854. 6) De Danske Redningskorps Fællesforbund Beretning 1906 - 1921 udgivet af samme 1926 p. 52 og 35. 6A) I følge en personaleforetegnelse i Falcks arkiver blev Wiboltt ansat i Redningskorpset i juni 1922 og i 1928 udnævnt til underdirektør. Dette stemmer dog ikke med, at han i Falcks 20-års beretning fra 1926 står angivet som underdirektør. I KRAKS Blå Bog 1967 er om Wiboltt anført bl.a.: ...selvstændig forretning en gros i London 1919, senere i en årrække ansat i Falcks Redningskorps, fra 1926 som underdir... I museets arkiv findes akter der viser, at Wiboltt var i London 1921, museets arkiv sag 11.2.7.1. 7) Falck Paa Fyn i 25 Aar af H. Duelund, udgivet af De Danske Redningskorps Fællesforbund 1944, p. 25. 8) Kopi af aftale af 12. februar 1927 i museets arkiv sag 11.6.1.1. Originalen findes i Falcks arkiver. Se også instruktionsskrivelse af 29. december 1927 fra De Danske Zone-Brand-Vagters Hovedkontor til Zone-lederne, museets arkiv Rapportbog nr. 22. Afregning fra Forsikringsselskaberne fremgår af interview med Reinholdt Hansen i Lolland-Falsters Venstreblad 5. august 1930. Museets arkiv sag 11.6.1.6. 8A) Omtales i materialet af og til som Nord- og Nordvest Sjællands Zone-Brand-Vagter. 9) Lolland-Falsters Folketidende omtaler 17. juli 1925, at Zone-Brandvagten nu er i virksomhed, og at sprøjten i aftes blev demonstreret i Eskildstrup. Tilstede var foruden Reinholdt Hansen underdirektør Wiboltt, København og Sognerådsforeningens formand, Amtsrådsmedlem Chr. Krog, Oustrup. Avisudklip i museets arkiv sag 11.6.1. Af sagsakter modtaget fra Ketty Lykke Jensen fremgår, at Eskildstrup Sogneråd først 14. januar 1927 vedtog at tegne abonnement på Zone-Brand-Vagten, og det endda til dumpingpris: 7 øre pr. indbygger det første år, og 4 øre de følgende år. Samme sag. 10) Sagsakter fra Reinholdt Hansen i museets arkiv, sag 11.2.7.3.2.1. 11) Samme som note 2 p. 73 ff og note 5 p. 9 ff. 12) At dette er muligt, skyldes først og fremmest en fremadsynet landsretssagfører Johannes Marcussen i Nykøbing F. Johannes Marcussen var advokat for Louise Reinholdt Hansen, og han skrev den 30. marts 1949 til hende: Jeg har jo en rigdom af gamle papirer og regnskaber m.v. liggende vedrørende Zone-Redningskorpset...Herefter nævnes en række kontrakter m.v. Landsretssagføreren slutter brevet således: Disse dokumenter har jo historisk interesse og bør alene af den grund opbevares, men de kan ogsaa i givet fald faa juridisk interesse og bør ikke mindre af den grund omhyggeligt opbevares. Museets arkiv sag 11.2.7.3.2.1. Museet har 4. januar 1999 rettet henvendelse til advokat Svend Marcussen, som er søn af Johannes Marcussen. Det blev oplyst, at alle akter korpset vedrørende var bortkastet. 13) Peter Straarup i forbindelse med manuskriptgennemgang, museets arkiv. 15) Sagsakter fra Reinholdt Hansen i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.1. 16) Hares påtegning ses ikke på originalkontrakten, der alene bærer hans signatur. Påtegningen ses derimod på en afskrift af originalkontrakten, foretaget af hrs. Stig Rode, formentlig i 1944. Sagsakter fra Reinholdt Hansen i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.2. 17) Sagsakter fra Reinholdt Hansen i museets arkiv sag 11.6.2. 18) Samme som note 6, p. 101 og 103. 18A) Abonnementskontrakt dateret 1. april 1926 i museets arkiv scrapbog nr. 104 modtaget fra Jørgen Nielsen. 19) Om brandvagten i Skælskør se samme note som note 6 p. 105. 20) Sagsakter fra Reinholdt Hansen i museets arkiv: Genpart af købekontrakt af 16. april 1926 sag 11.2.7.3.2.1. 20A) Sagsakter fra Hugo Tegne-Hansen i museets arkiv: Genpart af kontrakt af 1927 sag 11.6.1. 20B) Allerede i Falcks 1926-beretning (se note 6) nævnes det p. 104, at det er tanken at udvide Slemminge og Søllested med redningskorps. Kontrakten mellem Reinholdt Hansen og Johannes Hare er derfor formentlig fra begyndelsen af 1927. 21) Sagsakter fra Reinholdt Hansen i museets arkiv: Anmeldelse til Handelsregisteret sag 11.2.7.3.2.1. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 264 22) Samme som note 6, p. 107. Denne brandvagt har utvivlsomt været ejet af Weinreich selv. 23) Kopi af overenskomst i museets arkiv sag 11.6.1.1. Originalen i Falcks arkiv. 23A) Da ZR i februar 1962 præsenterede et nyt blad "ZONEN - Organ for Dansk redningstjeneste" (Museets arkiv sag 11.2.4.2.13), indeholdt det en artikel om ZR's historie med omtale af Reinholdt Hansen, Wiboltt og Hare som korpsets initiativtagere. Artiklen afstedkom en reaktion fra en i dag ukendt person, der med afsenderadresse Hellerup den 14. februar 1962 skrev således til artiklens forfatter, journalist Harald Andersen i Nykøbing F.: Der er noget der senere er faldet mig ind og det er med hensyn til starten af Zone-Redningskorpset, da mener jeg det er sådan, at "vuggen" stod på "Lindenborg Kro", hvor Reinholdt Hansen og E.J. Wiboltt af Carl Weinreich, Snertinge købte noget sprøjtemateriel på en veksel og lavede Zonebrandvagterne, hvoraf Zonen senere har udviklet sig. Det med Reinholdt Hansen er ikke helt korrekt i forhold til kontrakten mellem Weinreich og Wiboltt, mens ellers tyder alt på, at brevskriveren har været godt orienteret, omend mødet på "Lindenborg Kro" ikke kan bekræftes i dag. I sagsakter fra Wiboltt findes en genpart af skrivelsen, der ikke angiver nogen afsender, formentlig fordi afsenderen personligt har underskrevet på originalen efter at have fjernet karbonpapiret. Eftersom afsenderen angiver "Hellerup" er det sandsynligt, at brevet er udfærdiget af Alfred Jensen. Museets arkiv sag 11.2.7.1. Arne Vagn Jensen har anført, at det også er muligt, at brevet er skrevet af Hare, som på det tidspunkt boede i Hellerup. 23B) Mødereferat af møde 5. maj 1927. Fotokopi i museets arkiv sag 11.6.1.1. Originalen i Falcks arkiv. Ikke noget at sige til, at Duelund i sin bog betegnede aftalerne som "svævende". Hvad er en slags interessentskab ? 23C) Regnskaber i museets arkiv sag 11.6.2. fra Reinholdt Hansens arkiv. 23D) Den tidligere leder af Redningsteknisk Institut Aage Rørmark gennemgik omkring 1980 Zonens arkiver og udtalte i forbindelse med gennemgangen flere gange i samtaler med forfatteren, at Wiboltt havde forberedt ZR bag Falcks ryg for Falcks regning. Peter Straarup har i forbindelse med manuskriptgennemgang oplyst, at Wiboltt og Weinreich også havde samarbejde om salg af skumvæske til Schröder van Deurs systemet. Museets arkiv. 23E) Weinreichs bekræftelse findes både på en skrivelse af 16. juli og en skrivelse af 4. august 1927. Fotokopi i museets arkiv sag 11.6.1.1. Originalerne i Falcks arkiv. 23F) Skrivelse af 27. oktober 1928 til Reinholdt Hansen. At skrivelsen kun er stilet til ham bekræfter formodningen om, at Falck ikke vidste, at Wiboltt var med med halvdelen af brandvagterne. Fotokopi i museets arkiv sag 11.6.1.1. Originalen i Falcks arkiv. 23G) Skrivelse af 30. august 1929. Fotokopi i museets arkiv modtaget fra Falcks arkiv. Museets sag 11.6.1. 24) Sagsakter fra Reinholdt Hansen i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.1. 25) Samme kilde som note 24. 26) Sagsakter fra Reinholdt Hansens arkiv: Skrivelse fra Wiboltt af 29. december 1929 i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.1. Borup Svendsen var således Wiboltts advokat. 27) Sagsakter fra Reinholdt Hansens arkiv: Afskrift af skrivelse fra Reinholdt Hansen af 3. januar 1930 i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.2. 27A) Sophus Falcks frygt for samfundets manglende forståelse for ikke at kunne rykke ud til samtlige abonnenter på én gang var ubegrundet. Som eksempel kan nævnes et læserbrev i en Randers-avis (Dagbladet nr. 48) 26. februar 1934, hvor en læser havde besværet sig over, at ZR ikke kunne komme alle til hjælp under en storm. Redaktionen skrev i en note: Vi synes, man maa bære over med, at Zone-Redningskorpset ikke kunde møde overalt paa Uvejrsdagen.... Efter stormen 3. december 1999 havde Danmarks Radio lørdag morgen en reportage om skaderne, hvoraf fremgik, at Falck havde flere dages ventetid på udrykning til stormskade, hvilket DR-medarbejderen på samme måde som Randers-avisen gav indtryk af at have forståelse for. 27B) I samme kilde som note 7 giver H. Duelund en ganske god beskrivelse af hele filosofien p. 7 og 8. Såvidet det er museet bekendt, havde Duelund tegningen af private abonnenter i en slags entreprise med Falck. Duelund modtog provision af tegningen og rådede over et korps af abonnemenstegnere. Bare i Falck Næstved A/S fik Duelund i 1934 udbetalt provision på kr. 7.000 - det svarede til 2 redderlønninger. Museets arkiv Falck Intern A31. 28) Bogen om Falck og Zonen af Preben Kjær m.f. udgivet af Politikens Forlag 1975 p. 218 ff. Falcks Redningskorps Næstved A/S stiftedes 1930. Peter Straarup har i forbindelse med manuskriptgennemgang oplyst, at der desuden var stationer i Svendborg, Horsens, Kolding og Thisted. Museets arkiv. 28A) Udateret kontrakt. Fotokopi i museets arkiv modtaget fra Falcks arkiv. Museets sag 11.6.1. Det skal bemærkes, at museets eksemplar ikke bærer parternes underskrifter. 29) Sagsakter fra Reinholdt Hansens arkiv: Kontrakt af 30. juni 1930 i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.1. 30) Kommanditselskab: Komplementarerne hæfter personligt solidarisk med hele deres formue, kommanditisten hæfter kun med sit indskud. At Wiboltt kun var kommanditist skyldtes, at han havde gæld som gjorde, at han ikke kunne hæfte udadtil, jf. skrivelse fra landsretssagfører Marcussen til højesteretssagfører Stig Rode af 24. november 1944, museets arkiv sag 11.2.7.3.3.7. sagsakter fra Reinholdt Hansen arkiv. jf. i øvrigt 2. kapitel afsnittet om forholdene efter Reinholdt Hansens død. 31) Sagsakter fra Reinholdt Hansens arkiv: Kontrakt af 30. juni 1930 i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.1. 32) Det anførte fremgår ikke helt soleklart af aftalerne, men er forklaret i en skrivelse fra landsretssagfører Marcussen til højesteretssagfører Stig Rode af 24. november 1944, museets arkiv sag 11.2.7.3.3.7. 32A) Sagsakter fra Reinholdt Hansens arkiv: Kontrakt af 30. juni 1930 i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.1. Kontrakten indeholder 2 skrivefejl. For det første anføres det, at aftalerne ikke skal træde i kraft, såfremt Weinreich i Snertinge ikke vil "træde". Der kunne altså være tale om både "tiltræde", "udtræde" eller "indtræde" At det nødvendigvis må være "tiltræde" fremgår af, at Weinreich 10. juni 1930 accepterede, at Wiboltt overdrog 1/3 af sine 2/3 til Reinholdt Hansen/Hare. Desuden er kontrakten dateret 8.5.1930 og ikke som de øvrige 8.6.1930. Da Snertinge ikke er nævnt, må man gå ud fra, at Weinreich i forbindelse med Hares og Reinholdt Hansens indtræden beholdt Snertinge for sig selv. Af en ikke-underskrevet kontrakt af 29. december 1932 (Museets sag 11.6.1.1. Originalen i Falcks arkiv) mellem Weinreich og Wiboltt fremgår, at Weinreich pr. 31. december 1932 udtrådte af Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter. Weinreich beholdt Snertinge og Uggerløse. 33) Nykøbing Social Demokrat 6. august 1930, avisudklip i museets arkiv sag 11.6.1. 33A) Diverse kopier af akter og artikler fra Falcks arkiv i museets sag 11.6.1.1. samt stationsmappe 364 Slagelse. 33B) De forskellige selskaber handlede med hinanden. I museets arkiv sag 11.6.1.1. findes en kopi af en afskrift af en skrivelse af 25. marts 1931 (originalen i Falcks arkiv) hvor Wiboltt på ZR's vegne overfor Weinreich Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagters vegne bekræfter, at Weinreich kan lade ZR's "Udrykningsvogne" (d.v.s. kranvogne) i Sorø, Frederiksværk, Helsinge, Hillerød, Gilleleje, Holbæk, Kalundborg og Frederiksund montere med pumpe, slanger og skumvædske, således at disse kan assistere Zone-Brand-Vagterne ved brande. 33C) Sagsakter fra Reinholdt Hansens arkiv: ZR's regnskab for 1934 i museets arkiv sag 11.6.2 - 1934. 33D) Sagsakter fra Reinholdt Hansens arkiv: ZR's regnskab for 1936 i museets arkiv sag 11.6.2 - 1936. 34) Udskrift af Handelsregisteret i museets arkiv sag 11.6.1. Anmeldelse til Frederiksberg Handelsregister skete 15. oktober 1930 med adresse Madvigs Allé 15, Frederiksberg. Navnet "Zone-Redningskorpset" ses første gang anvendt i en annonce i Lillerød Avis 27. juli 1929 med teksten: Lillerød Autodepot. Autohjælp. H.J:Hansen. Station for Zone-Redningskorpset. Formentlig har der været tale om en Autohjælpestation under Weinreich og Wiboltts brandvagt i Hillerød. Annoncen dokumenterer, at Wiboltt var i gang med redningskorps udenfor København, mens han var ansat i Falck. Avisudklip i scrapbog fra H.J. Hansen betegnet "ældre udklip". Uregistreret i museets arkiv. 34A) F.eks. er samtlige de breve, som er udsendt fra Eskildstrup til Zone-Brand-Vagten i Slemminge udsendt på ZR's papir. (Se note 8 sidste pkt.). Giroindbetalingskort udstedt af Lolland-Falsters Redningskorps med ZR's bomærke perioden 1941 - 1943 i museets tryksagsarkiv 11.3.6 - 10 ex. 1 - 8. 34B) Indkaldelse fra De Danske Zone-Brand-Vagter af 16. august 1930 til ekstraordinært møde i Tietgensgade 67. Fotokopi i museets arkiv modtaget fra Falcks arkiv. Museets sag 11.6.1 34C) Kopi af skrivelse fra Falbe Hansen til Fællesforbundet m.v. af 10. maj 1930 og kopi af skrivelse af 5. juni 1930 fra Falck til Reinholdt Hansen. Falcks arkiv i museets sag 11.6.1.2. 35) Beretningen stammer fra samtidige avisudklip fra forskellige aviser på Lolland-Falster, som Reinholdt Hansen og Hare blev interviewet til efter bruddet. Allerede 1. august 1930 var Falck begyndt at udsende erklæringer om, at man ikke længere kunne påtage sig ansvaret for Reinholdt Hansens virksomhed, se museets arkiv sag 11.6.1.2 samt avisudklip i museets arkiv sag 11.6.1. Et udførligt referat af mødet hos Falck findes i Zone-Redningskorpset til lands p. 12ff, jf. note 5. 36) Skrivelsen er omtalt i et interview med Johannes Hare i Lolland-Falsters Venstreblad 5. august 1930. Museets arkiv sag 11.6.1. I følge den aftale, der er omtalt i note 32, fik ZR fuldmagt af Weinreich at anlægge sag mod Falck for kontraktsbrud. Museet har ikke kendskab til, at der blev rejst en sådan sag. 37) Jf. kilde angivet under note 7. 37A) Kopi af udskrift af forhandlingsprotokollen for De Danske Redningskorps Fællesforbund (Falck) 29. januar 1931. Fotokopi i museets arkiv sag 11.6.1. Modtaget fra Falcks arkiv. 38) jf. note 1A. Allerede i 1930 havde man indført falken forsøgsvist, bl.a. havde Næstved A/S en falk på brevpapiret i 1930, men det blev ikke den, man valgte til officielt bomærke. Museets arkiv sag Falck intern A 31. 39) Morten Mandel Hansen tillægger det i sin opgave betydning, at Falck blev tilkaldt til brande i Odense som redningskorps. Dette er imidlertid formentlig uden betydning for Falcks indgang til at udføre brandslukning, for Falck oprettedes netop som "ildebrandsredningskorps", og var siden 1906 blevet tilkaldt til brande i København for udførelse af brandredning. Dette arbejde gav imidlertid Falck kontakten til brandforsikringsselskaberne, og det kan have været forklaringen på, at Guldbrandsen henvendte sig til Falck om at udføre brandslukning. Hertil kom, at Falck fra 1909 havde forhandling af brandmateriel, herom senere. Se også samme kilde som note 7, men side 21 ff. Duelund anfører her, at branden i Lunde fandt sted 21. februar 1921. 39A) Falcks Redningskorps, 25 Aar i Aalborg, udgivet af Falcks Redningskorps Aalborg A/S 1945. 40) Skrivelse fra Villy Pedersen på foranledning af Lokalhistorisk Arkiv i Skælskør af 3. maj 1999. Museets arkiv stationsmappe 366 Skælskør. 41) Kopi af skrivelse fra Weinreich af 12. juni 1925. Museets arkiv sag 11.6.1. 42) Kopi af kontrakt i museets arkiv sag 11.6.1. 43) Som note 6 og note 17 samt materiale i museets arkiv i stationsmapper 791 Slemminge, 721 Søllested, 568 Glumsø og 603 Baarse. 43A) Dokument af 1. oktober 1926. Fotokopi i museets arkiv modtaget fra Falcks arkiv. Museets sag 11.6.1. 44) Kontrakt af 16. juni 1925 mellem Dahlberg Hansen og Falck. Tillige anvendt som grundlag for aftale mellem Falck og Hans Hansen i Slagelse, forsynet med et håndskrevet tillæg af 11. september 1925 i følge hvilket Falcks ret/pligt til at overtage stationen kun gjalt den situation, hvor statsmagten måtte ønske at overtage brandvæsenet, (det var før Brandpolitiloven fra 1926, og man har ikke vidst, om man fik lov til at opretholde et privat brandvæsen), eller såfremt brandvagten blev misrøgtet. Museets arkiv stationsmappe 364 Slagelse. Kapitel 2: Organisation 1930-1962 1) Kontrakt af 1. april 1926 med barber Magnus Christensen i Eskildstrup. Original kontrakt i scrapbog nr. 104 i museets arkiv, modtaget fra Jørgen Nielsen. Som det fremgår af 1. kapitel var Sophus Falck imod tegning af disse private abonnenter - han frygtede for konsekvenserne, hvis de alle kaldte på hjælpen samtidig. 2) Udrykning med kranvogn læsset med carbogenapparat til genoplivning ses af fotos fra begyndelsen af 1930'erne fra Randers. Et avisudklip fra Vestkysten 27. december 1937 omtaler, at en mand var reddet fra døden i garagen ved ZR's carbogenapparat fra Lemvig. Apparatet kan kun have været fremført med kranvogn, idet stationen ikke havde ambulance. Det pågældende apparat var anskaffet af Lemvig Brandvæsen i 1933 og må være tænkt fremført med en sprøjte. Udklip i museets arkiv stationsmappe 2404 Lemvig. 3) Tryksag i museets arkiv reg. nr. 11.3.1-1 ex. 1. 4) I følgende byer var telefonnummeret på ambulance sammenfaldende med ZR's nummer: Eskildstrup, Fakse, Helsingør, Hillerød, Kalundborg, Køge, Nykøbing S., Næstved, Præstø og Slagelse. Formentlig var det kun ambulancerne i Eskildstrup, Næstved, Slagelse og Hillerød der var ZR ambulancer - resten var baseret på aftaler. 5) Kontrakt i museets arkiv reg. nr. 11.3.7.30-5 ex. 1. Termen "police" blev ZR i øvrigt dømt til at opgive, idet denne term var forbeholdt forsikringsselskaber, jf. dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1938 p. 566. 6) Se f.eks. HJÆLP udgivet af De Danske Redningskorps Fællesforbund nr. 5 1976. Af en skrivelse af 19 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 265 december 1931 fra Ford-Forhandler-Foreningen i Danmark fremgår, at forhandlingerne med værkstederne gik gennem denne forening. Museets arkiv sag 11.6.50.2. 6A) Original instruktionsskrivelse fra stationen i Slemminge i museets arkiv i rapportbog 22. Et eksemplar af den forseglede kuvert findes i museets udstilling fra stationen i Baarse - kuverten er fortsat uåbnet. 7) Tryksag i museets arkiv reg. 11.3.1-2-ex. . Stationer og henvendelsessteder var på Sjælland: Birkerød, Baarse, Fakse, Frederikssund, Frederiksværk, Fuglebjerg, Haslev, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Holbæk, Høng, Kalundborg, Korsør, København, Køge, Lillerød, Nykøbing S., Næstved, Ringsted, Roskilde, Ruds Vedby, Skælskør, Slagelse, Snertinge, Store Heddinge, Vordingborg, på Lolland-Falster: Eskildstrup, Maribo, Nakskov, Nykøbing F., Slemminge, Søllested, på Fyn: Assens, Bogense, Faaborg, Kerteminde, Middelfart, Nyborg, Odense, Ringe, Svendborg, og i Jylland: Bramminge, Brønderslev, Dronninglund, Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Grenaa, Grindsted, Haderslev, Hadsund, Herning, Hjørring, Hobro, Holstebro, Horsens, Hurup, Kolding, Lemvig, Nykøbing M, Odder, Randers, Ribe, Ringkøbing, Silkeborg, Skagen, Skanderborg, Skive, Sønderborg, Tarm, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Viborg, Aabenraa, Aalborg, og Aarhus, hvortil kom Rudkøbing, Rønne, Østermarie og Stege 8) Udgivet af Kraks Forlag. Findes i Kraks arkiv. 9) Avisinterview bragt 8. januar 1933, formentlig i "Politiken", museets arkiv sag 11.6.1.7. Ophavsmand til artiklen var ZR's forsmåede stationsleder i Espergærde, direktør Sigurd Jørgensen, som efter uoverensstemmelser var udtrådt af korpset i efteråret 1932. 10) Allerede i Kraks vejviser for 1934 er de mange kranvognsaftaler udgået af stationsfortegnelsen. I stedet er anført: Desuden ca. 40 Stationer under Oprettelse i det øvrige Land. Se også stationssiden for Odense, hvor Hare under en retssag måtte forklare begrebet Henvendelsessted. 11) Se telefontavler i museets arkiv, tryksagsregistrering gruppe 11.3.1. 12) Mange af de stationer, man fik etableret i begyndelsen, holdt med den samme stabile leder eller dennes familie i mange år, flere helt til sammenslutningen. Eksempler er Birkerød, Helsinge, Frederikssund, Slemminge/Maribo, Søllested/Nakskov, Næstved og Ringsted. 13) Christian Jensen i Randers udvidede selv sit stationsnet med Hadsten, Rønde og Allingaabro. 14) Referat af FZ lokalmøde (Betegnelse for møde afholdt mellem Falck og ZR i forbindelse med sammenslutningen) Syd- og Sønderjylland 4. juli 1962, museets arkiv sag 11.4.1. 14A) Jf. Suhrs besøgsrapport for samtlige stationer af 17.10.1958, hvoraf fremgår, at de privatejede stationer ikke indsendte rapporter. Det gjaldt dog også visse forpagterstationer. Kopi i museets sag 11.7.1. 14B) Et eksempel er Harry Hvidts kontrakt med ZR om drift af stationen i Maribo af 1. juni 1944. Hvidt fik kr. 1.000 pr. måned for at drive stationen incl. det til udrykningernes foretagelse nødvendige mandskab, som han selv skulle aflønne og bære ansvaret for. Han skulle holde materiellet i god og driftssikker stand, sørge for døgnvagt og indsende rapporter til ZR hver uge. Benzin, olie og generatorbrænde blev godtgjort efter regning. Original kontrakt i museets arkiv stationsmappe 703 Maribo. 15) H. Duelund i Falck Paa Fyn i 25 Aar, udgivet af De Danske Redningskorps Fællesforbund 1944, p. 26. 16) Alle typer af mellemformer kunne tænkes. Nogle af vognene kunne være ejet af ZR, andre af forpagteren, der kunne være tale om sameje etc. Et eksempel er Brovst, hvor det i vognlisten for 1951 (jf. note 17) er anført, at "Denne vogn tilhører Zoneleder Frederiksen, mens kranen og det løse materiel tilhører Aalborg a Meta". 17) Materielliste i museets arkiv sag 11.7.1. Stationen i Odder (privatejet) fremgår ikke af listen, hvilket må være en fejl, ligesom Amager og Hellerup blev ført under København. Det reelle stationstal var således 68 stationer i 1951. 18) Forpagtningskontrakt af 14. marts 1950 mellem Zone-Redningskorpset og Martinus Holm Hansen om drift af stationen i Silkeborg fra 1.4.1950. Museets arkiv. Stationsmappe 2059 Silkeborg. (Folio). 18A) Jf. Bogen om Falck og Zonen af Preben Kjær m.fl. udgivet af Politikens Forlag 1975 p. 26. Jf. også samme kilde som note 15 p. 19, hvoraf fremgår, at Falck i 1921 forventede, at der ville blive oprettet flere lokale aktieselskaber med fremmed kapital, som var medlemmer af Falcks organisation "De Danske Redningskorps Fællesforbund". 18B) I samme kilde som note 22 lægger Wiboltt afgørende vægt på det økonomiske incitament: Da vi på et tidspunkt, da det var vanskeligt at finde den rette driftsform for mange stationer, fandt frem til en forpagtningsaftale, der skulle gøre stationslederne interesserede i den mest økonomiske drift af stationen... 18D) Scrapbog nr. 7 i museets arkiv modtaget fra Fritz Knudsen, Haarby. 18E) Museets sag 11.2.5. : Teksten lyder: Den søde kone ved telefonen - er nu til festmiddag her på Zonen - og alle vil hende hædre højt - for hendes job er ærlig talt lidt drøjt. Men med et smil og en venlig stemme - hun husker alt og vil intet glemme - ja, hun kan ordne både Per og Poul - og overkommer også meget mer'. Vi løfter glasset til hendes ære - og håber altid at hun vil være - den brave støtte for sin Zonemand - det har hun vist hun både vil og kan. 18F) Jf. note 92. 18G) Museets arkiv. Emnemappe 682 Folmer Kolding under stationsmappe 2084 Hadsten. 18H) Opgørelse over udbetalte lønninger fra Maribostationen dateret 1960. Museets arkiv. Rapportbog nr. 21. 18I) Jf. Zone-Redningskorpset til lands p. 45. 18J) Samtale i 1989 med Willy Henriksen, som var med til at smide bøgerne ud efter Hares død. Gengivet efter hukommelsen. 18K) I museets journalsystem er ringbindene registreret under "rapportbøger", hvor de har nr. 21 og 22. 18L) Museets arkiv, originalerne i Falcks arkiv. Se f.eks. stationsmappe 227 Holbæk, rapport af Arnold Pilemand af 13. februar 1931, eller i gruppe 11.6. rapport af 9. april 1932 udfærdiget af Sigurd Jørgensen efter besøg på 14 Sjællandske stationer. 18M) Museets arkiv gruppe 11.6. Originalen i Falcks arkiv. 18N) Museets arkiv sag 11.6.2. Der findes ikke stationsregnskaber for alle årene. 18O) Kopi af afskrift i museets arkiv, modtaget fra Falcks arkiv. Placeret gruppe 11.6. 19) Jf. til eksempel Frode Olsen i Mit liv i Zone-Redningskorpset p. 15, udgivet af museet 1996. 19A) Originalskrivelse fra Reinholdt Hansens arkiv i museets sag 11.2.7.3.2. 19B) I Falck-Museet i Odense var indtil lukningen 31. oktober 1989 udstillet en skrivelse, hvor Weinreichs sagfører ophævede samarbejdet med ZR som følge af misligholdelse. Det var ikke været muligt ved henvendelse til Falck RTI at lokalisere skrivelsen. 20) Skrivelse i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.3. fra Wiboltts arkiv. 21) Tage Fabricius-Rasmussen var bror til Hares kone Paula. Han var muligvis den første "spion", Eskildstrup sendte til København, men han var ikke den sidste. Det pudsige er, at flere af disse "spioner" efterhånden kom på god fod med Wiboltt. Bille er et godt eksempel. 22) Wiboltts notat findes i hans arkiv på museet sag 11.2.7.1.1. Vi skal senere vende tilbage til dette notat. Der kom også andre "spioner" fra Eskildstrup til København. Se om "Æblemorderen" i Arne Vagn Jensens bog Zone-Redningskorpset i København under besættelsen udgivet af museet 1994. 22A) Originalskrivelse i museets arkiv: Rapportbog reg. 22. Bogen (ringbindet), der stammer fra Slemminge, indeholder adskillige tilsvarende skrivelser om betaling med veksler, navnlig fra 1935. 23) Den originale bestilling i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.3. fra Reinholdt Hansens arkiv. Bestillingen må være udleveret til Reinholdt Hansen af Ford-forhandleren. 24) I følge en afskrift af en vognliste pr. 30. juni 1947 kostede Vogn 100 kr. 8.307,08 , hvilket må have været for det rene chassis uden karrosseri. 25) Original genpart i museets arkiv sag 11.2.7.3.13 fra Reinholdt Hansens arkiv. Af en skrivelse fra Wiboltt i samme sag fremgår, at Reinholdt Hansen forinden havde ringet til Wiboltt om sagen, idet Wiboltt allerede den 16. juli 1937 skrev til Reinholdt Hansen, at (bestillingen) drejer sig om en speciel Ambulance her til København. Wiboltt har øjensynligt ikke turde fortælle Reinholdt Hansen, at der var afgivet bestilling på noget nær et reklamekøretøj, som vogn 100 vel først og fremmest var. 26) Original i museets arkiv sag 11.2.7.3.13 fra Reinholdt Hansens arkiv. 27) Samme som note 26. 28) Samme som note 26. 29) Samme som note 26. 30) Samme som note 26. Hertil kommer, at Reinholdt Hansen formentlig tillige har indset, at selvom han kunne få lov at beholde Lolland-Falsters Redningskorps for sig selv efter en opløsning af ZR, ville dette selskab miste en væsentlig del af sin goodwill, hvis ikke det kunne tilbyde sine abonnenter autohjælp "fra Skagen til Gedser". Men Reinholdt Hansen kan på den anden side nemt have drømt sig tilbage til tiden før oprettelsen af redningskorps, hvor Zone-Brand-Vagterne for de mange landkommuner gav et betydeligt overskud, jf. foran kapitel 1, og formentlig krævede langt mindre arbejdsindsats. 31) Det eneste resultat af anstrengelserne vi kan se er, at Reinholdt Hansen, Hare og Wiboltt den 21. marts 1938 underskriver en bekræftelse af, at man i 1930 har aftalt, at Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter skulle optages under ZR, jf. original afskrift i museets arkiv sag. 11.6.6. fra Wiboltts arkiv. Det fremgår dog også af den opstilling, Marcussen havde udfærdiget med hjælp fra revisor, fremsendt 26. januar 1938. 32) Sagsakter fra Reinholdt Hansens arkiv i museets sag 11.6.2.-1936. Kravet kan være udsprunget af Reinholdt Hansens kontrakt med Wiboltt af 4. december 1926 (jf. 1. kapitel), hvoraf fremgik, at Reinholdt Hansen i et vist omfang skulle have penge for udførte sprøjteøvelser m.v. Noget sådant fremgår imidlertid ikke af 8. juni 1930-aftalerne, der tværtimod fremhæver, at alle tidligere aftaler imellem parterne herefter ophæves. Hertil kom, at parterne i følge kontrakten havde pligt til at arbejde efter bedste evne i selskabet. Reinholdt Hansens krav må have virket absurd på Hare og Wiboltt. 33) Jf. forrige kapitel note 29. 34) Originale akter i museets arkiv sag. 11.2.7.3.1.3 fra Wiboltts arkiv. 36) Falck skulle bare have vidst, hvordan konkurrenten var ved at gå i opløsning på selveste Falcks "fødselsdag". 37) Originale akter i museets arkiv sag. 11.2.7.3.1.3 fra Wiboltts arkiv. I sagen endvidere originale regninger, forsynet med stempel af ZR's revisor, udstedt til Reinholdt Hansen, med dennes påtegning om betaling via ZR h.h.v. Lolland-Falsters Redningskorps, som angiveligt har skullet dokumentere Hare og Wiboltts påstand om, at private regninger blev betalt via redningskorpsene: Udgifter til brænde, jagtpatroner, brandforsikringspræmie etc. 38) Udførligt notat udfærdiget af Reinholdt Hansen, formentlig for at kunne huske begivenhedsforløbet under en evt. senere sag. Det fremgår også af notatet, at Reinholdt Hansen og Hare ikke havde talt sammen i flere måneder inden episoden. Oplysningen om det brækkede ribben stammer fra et samtidigt notat, Wiboltt har udfærdiget. Begge notater i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.3. 39) Original genpart i museets arkiv, i øvrigt som note 26. 40) Se originale akter i museets arkiv sag. 11.2.7.3.1.3. perioden ultimo 1939 - 10. januar 1939 der også indeholder forskellig øvrig advokatkorrespondance, notater m.v. 41) Originalt mødenotat af 13. december 1938. I øvrigt som note 26. 42) Originale kommentarer fra Hare i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.3 fra Wiboltts arkiv. Udateret. Der foreligger fra Reinholdt Hansens arkiv også et papir, som må være udfærdiget af Wiboltt efter mødet den 13. januar, idet det indeholder flere begunstigelser til Wiboltt. Bl.a. foreslås, at ZR skal hjælpe med at finansiere Wiboltts skat. Der skulle derhos tages hensyn til, at Wiboltt i sin tid havde givet afkald på 7% af Lolland-Falsters Redningskorps m.v. Hvilke 7% det er, Wiboltt har tænkt på, er ikke klart, men der kan muligvis være tale om værdien af den overskudsandel, som er omtalt i kapitel 1 afsnit 5. I øvrigt ønsker Wiboltt, at bestyrelsen skal tituleres "Præsidium". 43) Jf. bøgerne Zone-Redningskorpset i luften og Zone-Redningskorpset i København under besættelsen, begge udgivet af museet h.h.v. 1988 og 1994 samt afsnittet i denne bog om ZR's søredningstjeneste. Ikke mærkeligt, at Wiboltt i et notat fra 1940 i forbindelse med Elmosesagen anfører, at han har været overanstrengt. Museets arkiv sag 11.2.7.5. 44) Likviditetsopgørelser m.v. Originale akter i museets arkiv fra Wiboltts arkiv sag 11.6.2. 45) Som note 26. Museet har ikke materiale der viser, at præsidiet nogensinde mødtes. Overflytning af hovedkontoret til København blev (heller) ikke til noget. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 266 46) Akter i museets sag 11.7.5. bestående i avisudklip, politiets akter, dommen samt en række originale akter fra Wiboltts arkiv. Det fremgår af et samtidigt notat udfærdiget af Wiboltt, at hele affæren var en udløber af det dårlige forhold til hovedkontoret, som efter Wiboltts opfattelse havde svigtet med hjælp til administration. Wiboltt havde anvendt sin fulde arbejdskraft på de mange udadvendte projekter, og havde derfor ikke kunnet overkomme også at tage sig af de interne forhold, hvilket var årsagen til, at Elmose havde haft så vide beføjelser. I sagen findes også et notat udfærdiget af Elmose efter ophøret af varetægtsfængslingen, hvor han forsøgte at få politiet til at rejse sag mod ZR for forskellige forhold, bl.a. ulovlig indsamling til Flyve-Ambulancen m.v. Da politiet tilsyneladende intet foretog sig, sendte Elmose - efter det foreliggende - den 16. maj 1941 materialet til pressen, hvilket muligvis var årsagen til, at politiet rejste sag mod Wiboltt for overtrædelse af Lotteriloven, Straffelovens bogføringsregler m.v. 22. september 1941 måtte Wiboltt vedtage 25 dagbøder a kr. 15. Dom i museets arkiv sag 11.2.7.1. 47) Jf. note 22 48) Det betyder ikke nødvendigvis, at Reinholdt Hansen og Hare hermed kom på talefod. Da ZR 28. september 1941 markerede sit 10 års jubilæum under stor festivitas i København med adskillige indbudte, deltog Reinholdt Hansen ikke. I følge Jørgen Nielsens undersøgelser fordi arrangementet kostede mere end en ny kranvogn, jf. skrivelse fra Jørgen Nielsen i museets arkiv. Frode Olsen mener, at årsagen til Reinholdt Hansens fravær skyldtes, at han på det pågældende tidspunkt var syg. 49) Der blev ikke tilkaldt nogen ambulance. Man afventede dr. Gulmann, der ikke var hjemme, og som ved ankomsten kun kunne konstatere, at døden var indtrådt. Reinholdt Hansen blev lagt på lit de parade i garagen, og der blev taget en gipsafstøbning af hans ansigt, som i dag befinder sig i familien Suhrs varetægt. Til begravelsen blev Reinholdt Hansen lagt på en vogn fra tørvemosen trukket af hans egen ridehest. Han blev begravet i et sæt blåt tøj. Beretning i museets arkiv sag stationsmappe 824 Eskildstrup skrevet af Aage Christensen efter interview af Willy Henriksen og Ely Suhr. 50) Lollands-Posten Maribo 23. januar 1943, museets database under Reinholdt Hansen. Talen tillige trykt i mindehæfte om Reinholdt Hansen, udgivet af Zonelederforeningen for Sjælland, Lolland-Falster og Møn. Museets sag 11.2.7.2. 51) Som sådan vil hun blive tituleret i bogen, selvom "Reinholdt" var mandens fornavn og vel ikke hendes navn, men sådan blev det anført i papirerne dengang, og som sådan kaldte hun sig selv. Der var i øvrigt ikke noget at arve. Den negative kapital i ZR oversteg aktiverne, og boet blev udlagt til kr. 0, jf. akter modtaget fra Rigsrevisionen, museets sag 11.2.7.2. Man havde dog ikke aktiveret goodwill, og da man efter Reinholdt Hansens død udarbejdede ny status pr. 1. januar 1943 med henblik på omdannelse af virksomhederne til aktieselskab, opskrev man ejendomme og materiel med kr. 600.000 - en formue dengang. Udkast til ændret status pr. 1.1.1943. Original i museets arkiv sag 1.2.7.3.3.4. fra Reinholdt Hansens arkiv. 51A) Det er derfor ukorrekt, når vi i Zone-Redningskorpset til lands p. 56 anførte, at Louise Reinholdt Hansen overdrog sin ejerandel til Hare og Wiboltt straks efter Reinholdt Hansens død. 52) Nekrolog af 12. juni 1959, museets database under Louise Reinholdt Hansen. Marcussen fik 22. september 1943 generalfuldmagt til at repræsentere Louise Reinholdt Hansen i alle spørgsmål vedrørende ZR med tilknyttede virksomheder. Original i museets arkiv sag 1.2.7.3.3.4. fra Reinholdt Hansens arkiv. 52) Opdelingen i de mange selskaber var så uoverskuelig, at selv indehaverne ikke kunne redegøre for ejerforholdene overfor personalet. Hovedbogholder Falskov udarbejdede pr. 2. marts 1943 en opstilling over ejerforholdene, der indledtes således: Saavidt det har været Hovedkontorets Personale bekendt efter Samtaler med D'Herrer Direktører Reinholdt Hansen og Johs. Hare, hvilket ogsaa kan støttes paa de aarlige Skatteopgørelser, har Ejendomsretten indenfor de enkelte Selskaber været betragtet saaledes... Akter fra Reinholdt Hansens arkiv, museets sag 11.6.2. - 1942. 53) I det hele originale akter i museets arkiv sag 1.2.7.3.3.4. fra Reinholdt Hansens arkiv. 54) Afskrift af skrivelse af 30. december 1943 fra Borup Svendsen til Marcussen, i øvrigt som note 53. 55) Når dette forløb kan beskrives så forholdsvist udførligt skyldes det, at Reinholdt og Louise Reinholdt Hansen havde tre plejebørn - nevøer - som de opfattede som deres børn, hvilket der også var taget hensyn til i aftalerne. Disse plejebørn var urolige for, om Marcussen var ved at "undsige" Louise Reinholdt Hansen i forhold til Hare, og de overtalte hende til i november 1944 at få højesteretssagfører Rode i København til at se på Marcussens arbejde, hvorfor Marcussen i to skrivelser af 24. og 25. november 1944 "måtte forklare sig" overfor Rode, herunder redegøre for forhandlingsforløbet. Det fremgår heraf, at det var afgørende for Marcussen at få skabt ro om ZR's forhold, at få slået fast, at Reinholdt Hansen var korpsets initiativtager (begrundelsen for at tillægge Louise Reinholdt Hansen en årlig ydelse), at sikre at Louise Reinholdt Hansen fortsat kunne udøve kontrol med, hvad der foregik, og endelig sikre hendes fremtid. Om gasmaskesagen skrev Marcussen: Dette Tilsagn, som jeg ikke Mindes at have hørt om før, maa ses som et Udtryk for Reinh. Hansens Vilje til "uden Smaalighed" at faa gennemført en Nyordning, som han vel ved denne Gestus har haabet at opnaa Wiboltts Bistand til. Rode afsluttede hurtigt sagen, og Marcussen fortsatte som advokat for Louise Reinholdt Hansen. Originale akter fra Reinholdt Hansens arkiv i museets sag 11.2.7.3.3.7.. Der er ingen tvivl om, at Wiboltt var en dygtig forhandler, og at han må have spillet sine kort godt. Det fremgår også af andre sager, jf. til eksempel Wiboltts forhandlinger med Røde Kors om flyveambulancen som beskrevet i museets bog Zone-Redningskorpset i luften, navnlig p. 93 ff. 56) Skrivelse fra Marcussen af 12. august 1943 med originale akter i museets arkiv sag 1.2.7.3.3.2. fra Reinholdt Hansens arkiv. Der ses ikke udarbejdet aktionæroverenskomst, men til gengæld indeholder direktørkontrakterne vilkår, der - i hvert fald i dag - ville have været indarbejdet i en aktionæroverenskomst, således om aktieoverdragelse, voldgift m.v. 56A) Af bestyrelsesprotokollen for aktieselskabet, jf. note 92, p. 61, fremgår, at formandshvervet skulle gå på skift mellem Borup Svendsen og Marcussen hvert andet år i henhold til den hidtidige praksis. 57) Genpart af skrivelse af 2. november 1944 fra Marcussen til Hare med afskrift af skrivelse fra Wiboltt af 1. november 1944. Museets arkiv sag 1.2.7.3.1.8. fra Reinholdt Hansens arkiv. 58) Stiftelsesoverenskomst af 15. juli 1944 med bilag. Originale akter fra Reinholdt Hansens arkiv museets sag 11.2.7.3.1.4. Oplysningen om revisorvalget findes dog i Falskovs interne notat af 3. januar 1948, museets sag 11.2.7.3.1.8. Se herom note 65. 59) Originale referater i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.6 fra Reinholdt Hansens arkiv. Referaterne førtes altid af Marcussen. 59A) Samme som note 59. 60) Kopi af revisionsrapport i museets arkiv, modtaget fra Landsarkivet. Museets sag 11.6.2. 61) Det fremgår også, at Louise Reinholdt Hansen var ængstelig for direktionens dispositioner, og at hendes ængstelse ikke var aftaget, men nærmere øget, hvorfor hun ønskede status udarbejdet med henblik på udtræden. Museets arkiv sag 11.2.7.3.1.8. 62) Skrivelse fra Marcussen af 8. september 1947 i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.8 fra Reinholdt Hansens arkiv. 63) Skrivelse fra Marcussen af 28. maj 1947 i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.8 fra Reinholdt Hansens arkiv. 64) Samme som note 59. 65) Falskov udarbejdede et langt notat af 3. januar 1948, som det vil føre for vidt at komme ind på. Det fremgår, at revisors ønske om omlægning af stationsregnskaberne for at få mere kontrol og overblik var umuligt at gennemføre. Dels ville man ikke på stationerne være i stand til at administrere efter systemet, dels ville det kræve et betydeligt ekstra personale. Materiale i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.8 fra Reinholdt Hansens arkiv. 65A) Originalskrivelse i museets arkiv sag 11.2.7.3.1.8. fra Reinholdt Hansens arkiv. Selve spørgsmålet om Poul Hjorts udtræden blev en minifarce oven i alt det andet: 27. oktober 1947 skriver Hjort, at han på baggrund af et møde med bestyrelsen 20. oktober 1947 alligevel er indstillet på at fortsætte som revisor, såfremt de krav imødekommes, som han er blevet lovet mundtligt, hvilket han ønsker at få bekræftet skriftligt. Kravene er: 1) At Suhr frit kan udføre sine opgaver som tilsynsførende, 2) At der ansættes en regnskabschef 3) At det nødvendige personale til det interne bogholderi ansættes, således at bogføringen kommer ajour 4) At direktionen loyalt støtter det arbejde, Suhr og regnskabschefen skal udføre. Da bekræftelsen udebliver, og da Hare tværtimod stiller sig tøvende, udtræder Hjort definitivt 5. december 1947, hvorefter korpset er uden revisor til 15. januar 1948, hvor man accepterer Hjorts krav. I øvrigt overtog Hjort den interne revision fra 1. januar 1948. Akter fra Reinholdt Hansens arkiv i museets sag 11.2.7.3.1.8. 66) Samme som note 59. 67) Likviditetsopgørelse pr. 31. august 1948 af 2. september 1948. Original i museets arkiv fra Reinholdt Hansens arkiv. Museets sag 11.2.7.3.1.8. 68) Marcussens skrivelse af 6. september 1947 i museets sag 11.2.7.3.1.8 samt referat i museets sag 11.2.7.3.7 fra Reinholdt Hansens arkiv. Mødet fredag varede fra kl. 10.00 - 21.00, og lørdag fra 6.00 - 10.30. 69) Likviditetsopgørelse pr. 3. december 1948 af samme dato. Original i museets arkiv fra Reinholdt Hansens arkiv. Museets sag 11.2.7.3.1.8. 70) Underretningsskrivelse fra Marcussen til Louise Reinholdt Hansen af 9. december 1948. Original i museets arkiv fra Reinholdt Hansens arkiv. Museets sag 11.2.7.3.1.8. 71) Referat i museets sag 11.2.7.3.7 fra Reinholdt Hansens arkiv. 72) Original opgørelse modtaget fra Martinus Holm Hansen i stationsmappe 2059 Silkeborg. (Folio) Rapporttal fra 1946 i samme sag. 73) Skrivelse fra Marcussen til Louise Reinholdt Hansen af 24. januar 1949. Original i museets arkiv fra Reinholdt Hansens arkiv. Museets sag 11.2.7.3.1.8. 74) Skrivelse fra Marcussen til Louise Reinholdt Hansen af 10. marts 1949 samt aftale af 17. marts 1949. Originaler i museets arkiv fra Reinholdt Hansens arkiv. Museets sag 11.2.7.3.1.8. 75) Dokument betegnet Forskellige oplysninger til regnskabet 1948. Original i museets arkiv fra Reinholdt Hansens arkiv. Museets sag 11.6.2. 75A) Kopi af referat i museets sag 11.6. Originalen i Falcks arkiv. 75B) Materiale findes i museets sag 11.2.7.3.5.4 fra Reinholdt Hansens arkiv. 76) Likviditetsopgørelse af pr. 7. juni 1949 af 10. juni 1949. Original i museets arkiv 11.6.2 fra Wiboltts arkiv. 77) Zone-Redningskorpset i luften, side 130 ff., udgivet af museet 1988. 78) Originalt gennemslag i Stig Frisholts arkiv i museet. Skrivelsen også gengivet i museets blad ZONE-NYT nr. 21. 79) Interview med Annelise Sejr Jørgensen 30. januar 1999, emne 854. 80) Akter i museets arkiv fra Reinholdt Hansens arkiv i stationsmappe 703 Maribo. 81) Akter i museets arkiv: Stationsmappe 121 Hellerup/Østerbro og museets sag 11.6.5. 82) Invitation til gamle medarbejdere til efter indvielsen at komme til Hare på Tranegårdsvej 26 i museets sag Stationsmappe 121 Hellerup/Østerbro, sendt til Louise Reinholdt Hansen. Louise Reinholdt Hansen kom rent faktisk til indvielsen, og det eneste billede museet har af hende, er fra denne begivenhed. 83) Akter i museets sag 11.6.5. Asta Jensen har i telefonsamtale 25. juli 2000 oplyst, at N.K.Kristensen og K. Kristensen er henholdsvis hendes bror og hendes far. Endvidere, at kautionen blev slettet i løbet af kort tid. 84) Se Zone-Redningskorpset til lands p. 59ff. 84A) Akter i museets arkiv: Stationsmappe 121 Hellerup/Østerbro. 85) Akter i museets sag 11.6.5. 86) Akter i museets sag 11.6.5. 87) Sandsynlige navne er den senere 5-mands-gruppe: Suhr (Nykøbing F.), Neumann (Ringsted), Jørgen Pedersen (Aalborg), Eigil Løkkegaard (Wiboltts kontorchef i København) og så naturligvis Alfred Jensen. Formentlig har kontorchef Falskov i Nykøbing F. også deltaget, og der kan også have været andre. 88) Akter i museets sag 11.6.2. Akter fra Hugo Tegne-Hansens arkiv. Pligt til for forpagteren at indtræde i et Direktionsråd er også nævnt i korpsets standardforpagtningskontrakt, jf. note 18. 89) Akter i museets sag 11.6.3. Akter fra Hugo Tegne-Hansens arkiv. 89A) Folder i museets arkiv, effekt nr. 11.3.6.-5 ex. 1. 89B) Kontrakt i museets arkiv effekt nr. 11.3.7.50-1 ex. 21 fra september 1951 indeholder ikke den pågældende passus, det gør derimod kontrakt effekt nr. 11.3.7.50-1 ex. 30 fra november 1952. 89C) Materiale fra Wiboltts arkiv i museets sag 11.2.7.1.1. 89D) I en kontrakt fra 1956 (11.3.7.50-1 ex. 9) ses reguleringen forhøjet til 50%. 89E) Jyllands-Posten 7. oktober 1954. Museets udklipsarkiv sag 11.3.2. Artiklen afstedkom en spydig kommentar i Falcks Personaleforenings blad "Falcken" nr. 5 / 1954. Sagen bredte sig til landspressen, se B.T. 11. oktober 1954 hvor Wiboltt måtte udtale sig, og Ekstra Bladet samme dag. Selve henvendelsen fra ZR findes desværre ikke i museets arkiv, men en standardblanket fra ZR i Nakskov i museets sag 11.3.2. er i samme retning, idet det anføres, at der er tale om forhøjelse på frivillig basis, og at abonnenten ikke har Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 267 pligt til at betale. 90) Lov om skattefri afskrivninger nr. 199 i 1957 fremsat af 11. juni 1957 af Finansministeren. Museets sag 11.6.3. 91) Kopi i museets sag 11.6.3. Oplysningerne bekræftes af flere samtaler med fhv. landsretssagfører Mogens Glistrup. Glistrup har forklaret, at der netop i 1957 gennemførtes en ny afskrivningslov, der muliggjorde det pågældende arrangement. Oplysningen om besparelser ved dieselvogne bekræftes af et foredrag, Jørgen Wiboltt holdt på museet i 1989. 92) Museets arkiv sag 11.6.8. Hvor der i det følgende ikke er anført kilde, er kilden bestyrelsesprotokollen. 93) Se foran og note 46. Udateret notat udarbejdet af Wiboltt. Årsagen til Løkkegaards optagelse som aktionær var formentlig udelukkende, at Aktieselskabsloven dengang krævede, at der skulle være mindst 3 aktionærer ved stiftelsen. Hare må have haft tillid til Løkkegaard, idet han med sin aktiepost kom til at sidde med den udslagsgivende stemme. Straks efter stiftelsen - i mødet 29.-30. november 1957 - afleverede Løkkegaard sine aktier med hver halvdelen til fru Wiboltt og fru Glerup. I øvrigt lånte Løkkegaard ZR kr. 50.000 i forbindelse med stiftelsen, jf. referat af første bestyrelsesmøde i ZR. 94) Hele A/S 1957 - 1964 sagen foreligger i kopi i museets arkiv sag 11.6.3., modtaget fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 1999. 94A) Notat om samtale med Frode Olsen 29.5.1999 indhæftet på side 29 i museets eksemplar af protokollen. 94B) Uniformsreglement, der kan dateres til 1958. Museets arkiv. Rapportbog 21. 94C) Skrivelse fra ZR til samtlige stationer af 10. september 1958. Museets arkiv. Rapportbog 21. 94D) Museets vognkartotek samt opgørelse foretaget af John Hansen. De 314 vogne fordelte sig på 127 ambulancer, 110 kranvogne, 13 bugservogne, 12 katastrofevogne, 9 sprøjter, 21 personvogne, 18 varevogne, 1 entreprenørvogn, 2 dyreambulancer og 1 frømandsvogn. 94E) Om Jessen se beretning fra Mogens Gebbel i museets arkiv stationsmappe 1003 København, i følge hvilken Wiboltt kendte Jessen fra sin ungdomstid i Nakskov. Marnefrid Suhrs kone Elly Suhr var niece til Reinholdt Hansen. 95) Original cirkulæreskrivelse i museets arkiv sag 11.6.3. fra Reinholdt Hansens arkiv. Louise Reinholdt Hansen må så sent som på det tidspunkt have fulgt med i, hvad der skete i korpset. 95A) I forbindelse med sammenslutningen besøgte Falcks direktør Henry Jørgensen 20. og 22. august 1962 ZR's kontorer i Nykøbing F. og Hellerup. Kontoret i Nykøbing F. betegnede han i sin rapport af 29. august 1962 som en skolestue med 30 skriveborde stillet op på 2 rækker med en gang ned imellem. Selve lokalet beskrev han som meget dårligt vedligeholdt og at det nærmest så farligt ud. Kontorerne i Hellerup beskrev han som gode og moderne lokaler med separate kontorer. Fotokopi i museets arkiv sag 11.4.1. modtaget fra P. Straarups arkiv. 95B) Meddelelse fra Løkkegaard til samtlige stationer af 2. oktober 1959. Museets arkiv. Rapportbog 21. 96) Måske var Neumann mest af alt kommet med, fordi man skyldte ham det, efter at han i ZR's svære år ydede korpset så mange økonomiske tjenester, ikke mindst med købet af ambulanceflyvemaskinen, jf. Zone-Redningskorpset i luften, se note 77. 96A) Kopi af udateret og ikke-underskrevet kontrakt med Mobil Oil i museets sag 11.4.8. Afskrift formentlig foretaget i forbindelse med sammenslutningen. Stationerne var Sæby, Brønderslev, Nibe, Hobro, Silkeborg, Holstebro, Aalborg og Lemvig. 96B) Meddelelsen til stationerne findes i museets arkiv: Rapportbog 21. 97) Girokort i museets arkiv genstand nr. 11.3.6-8 ex. 1. 98) Samme kilde som note 89C. 99) Notatet er omtalt i note 22 og 47. Alderen 75 var en forlængelse på 5 år i forhold til 1944-ordningen, jf. afsnit 2.3. I museets arkiv findes Hares ansættelseskontrakt af 9. februar 1959, og her står ikke noget om, at han skulle fratræde som 75-årig. Det ses ikke af kopien, om kontrakten er underskrevet. Originalen i Falcks arkiv. Museets sag 11.2.7.3. 99A) Skrivelse fra Hare til samtlige stationer af 5. december 1961. Museets arkiv. Rapportbog nr. 21. 100) Akter fra Wiboltts arkiv i museets sag 11.2.7.1. 101) Bladet findes i museets arkiv sag 11.2.4.2. og må være blevet udsendt, for eksemplarer er modtaget fra flere forskellige sider. På forsiden er anført "Prøvenummer", og på bagsiden er på en seddel anført: Dette blad fremkommer som et prøvenummer og må ikke benyttes offentligt eller refereres, idet der er fremkommet forskellige fejl og forglemmelser, hvoraf nævnes:....... Museet er dog også i besiddelse af et blad uden disse angivelser. Kapitel 3: ZR contra Fack 1) I Børsens Nyhedsmagasin, tillæg november 1984, er offentliggjort en AIM undersøgelse af befolkningens kendskab og holding til de 200 største virksomheder i Danmark. Falck kom ud som topscorer, kun overgået i kendskab af Danmarks Radio. AIM havde valgt følgende kriterier for et godt omdømme: Produkter af høj kvalitet, dygtigt og veluddannet personale, driver virksomheden ærligt og regulært, tilbyder trygt og fast arbejde og tænker ikke kun på fortjenesten. Navnlig vedrørende det sidste spørgsmål adskiller Falck sig fra de øvrige med 369 points mod DSB med 213 points og Danmarks Radio med 192 points, mens f.eks. A.P. Møller opnåede -5 points. Museets arkiv: Falck usorteret. 1A) I personalebladet Falcken nr. 4 1948 og nr. 5 1951 findes eksempler på, at medarbejderne beklagede sig over, at Falck var for tilbageholdende i sin markedsføring. 1B) Jf. kapitel 1 note 1A. 2) Jf. kapitel 1 note 2. 2A) Der findes endog eksempler på, at i hvert fald ZR i en reklamebrochure har anvendt avisoverskrifter fra færdselsuheld m.v. som led i agitationen. Museets database gruppe 11.3.1. Originalen i Falcks arkiv. 2B) Museets arkiv rapportbog 22. 3) Udklip i museets database under Eskildstrup. 3A) Eksempler findes beskrevet i f.eks. Bogen om Falck og Zonen af Preben Kjær m.f. udgivet af Politikens Forlag 1975 p. 58, Hurtig hjælp er dobbelt hjælp af Sally Dorset og Preben Kjær, udgivet af Falck Bladets Forlag ApS 1981 p. 82, Zone-Redningskorpset til lands, udgivet af museet 1985, p. 23 ff. 3B) Jf. kapitel 2 note 71. 4) Udklip i museets database under København. 5) Berlingske Tidende 16. april 1937. Avisudklip fra ZR's abonnement på udklipsbureau. P.t. uregistreret i museets arkiv. 6) Aftenbladet 14. august 1937, Berlingske Tidende 15. august 1937, Frederiksborg Amtstidende 16. august 1937. P.t. uregistreret i museets arkiv: H.J. Hansens udklipssamling. 6A) Flere udklip p.t. uregistreret i museets arkiv: H.J. Hansens udklipssamling. 6B) Jf. til eksempel De Danske Redningskorps Fællesforbund Beretning 1906 - 1926 med navn, titel og foto af medlemmerne af Bestyrelserne i Falck-selskaberne. For Nordjyllands Redningskorps findes p. 91 en liste over de største abonnenter. 7) Museets arkiv. P.t. uregistreret. Udstillet. 7A) Man var lidt sent på den. Faktisk burde 10-års jubilæet have været holdt i (1935 eller) 1940, jf. kapitel 1. Jubilæet er omtalt p. 40 i Zone-Redningskorpset i København under besættelsen af Arne Vagn Jensen. Museets forlag. 7B) Intet under, at ZR lod artiklen optrykke i en brochure. Museets tryksagsarkiv nr. 11.3.2.40-1 ex. 1. 7C) Berlingske Tidende 27. december 1958. 7D) Falck lod artiklerne optrykke. Uregistreret tryksag udstillet i museet. 7E) Beretning til forfatteren fortalt af Ivan Jørgensen, tidligere ZR-abonnementsinspektør. Gengivet efter hukommelsen. 7F) Historie fortalt omkring 1982. Gengivet efter hukommelsen. 7G) Museets database under Rønne. Se også udklip samme sted 16. august 1947 under Randers, hvor politikommissær Aage Jæger udtaler: Ambulancernes "Reklamekørsel" maa ophøre. 7H) Beretning med fotos til forfatteren i skrivelse af 30. september 1999 fra Jørgen Hofman-Bang. Forkortet citat. 7I) Beretning fra Arne Vagn Jensen: ZR og luftfarten, museets arkiv. 7J) Politiken 7. august 1936, p.t. uregistreret i museets arkiv: H.J. Hansens udklipssamling. 8) At det var rigtigt, at ZR tilkaldte Falck, når problemer opstod, viser et udklip fra 8. oktober 1945. ZR i Maribo fik under udrykning til en brand motorstop og tilkaldte Falck. Begge udklip i museets sag 11.4.1. Museets udklipssamling og database under denne gruppe indeholder andre tilsvarende eksempler på, at Falck undlod at tilkalde ZR. Fra Brovst har vi et omvendt eksempel, idet en avis i et udateret udklip beklager sig over, at ZR Brovst lod tilkalde en ambulance fra Aalborg, fordi man ingen ambulance havde. Falck havde hoveret, men måtte i samme artikel se sig hængt ud for at have undladt at kalde hjælp fra ZR Fredericia til et færdselsuheld, hvor de tilskadekomne i stedet havde måttet vente på hjælp fra Middelfart og Kolding. Se også Socialdemokraten 9. maj 1936, p.t. uregistreret i museets arkiv: H.J. Hansens udklipssamling. Jørgen Olsen, der i en periode fungerede som vagtmester på Platanvej, har i samtale med forfatteren 12. januar 2000 oplyst, at der var stående ordre til at tilkalde Falck, hvis ZR ingen ambulancer havde, og at det af og til skete, at man gjorde det. ZR derimod fik aldrig meldinger fra Falck. 9 og 9A-9C) Samme som note 8. 9D) Amtstidende 1. oktober 1936, p.t. uregistreret i museets arkiv: H.J. Hansens udklipssamling. 10) Berlingske Aftenavis 19. oktober 1936, p.t. uregistreret i museets arkiv: H.J. Hansens udklipssamling. 11) Oversprunget. 12) Nationaltidende 2. februar 1943, optrykt af "Krigsaviserne" 1999. Se også Zone-Redningskorpset i København under besættelsen p. 45ff. 13) Bogen om Falck & Zonen af Preben Kjær m.f. udgivet af Politikens Forlag 1975. 14) Kapitel 1 note 7. 15) At Børge Johansen var forfatter er bekræftet af Peter Steerup i forbindelse med manuskriptgennemgang. Museets arkiv. Kongelig Dansk Automobil Klub. Eksisterer ikke mere. Stenfiskeren må være Aalbæk, kolonialhandleren kan være Høng mens tankpasseren kan være adskillige (især) jyske stationer. 15A) Samtale med Peter Straarup 19. juli 1999 og bemærkninger i forbindelse med Straarups manuskriptgennemgang, museets arkiv. 16) Andre Falck-ledere m.v. kunne dog også være med. Eksempler findes f.eks. i Falcken nr. 4/1948, 4/1951, 5/1954, 1/1955, 2/1957, 4/1957. 16A) Ivan Jørgensen, tidligere ZR-abonnementsinspektør, har til forfatteren fortalt, at Falcks kranvogn i Nykøbing S. engang i 1950'erne stod hos en murer, og at han har set kranvognen påmalet Falcks Redningskorps køre rundt med murerspande og mørtel i gaderne i Nykøbing S. Gengivet efter hukommelsen. 16C) En ikke komplet samling af blade findes i museets sag 11.2.4.2. 16C) Zone-Redningskorpset i luften p. 96 ff. 17) Udateret avisinterview med initiativtageren til Katastrofefondet E. von Holstein-Rathlou i museets arkiv sag 11.4.7. 18) De Danske Redningskorps gennem 60 år - 1967 by E. Juel Wiboltt og Nordisk Forlags Union. At det pågældende afsnit er skrevet af Børge G. Johansen fremgår ikke af bogen, men af Preben Kjærs anmeldelse i Meddelelser fra Falck & Zonen nr. 2 1968. 19) De Danske Redningskorps Fællesforbunds Meddelelser nr. 4 1957 og kopi af kontrakt om SOS tjeneste med mekaniker Jens Mikkelsen, Pandrup, af 1. juni 1959, museets arkiv sag 11.4.6. modtaget fra P. Straarups arkiv. Materialet om skadedyrsbekæmpelse findes i rapportbog 21. 20) Aarhuus Stiftstidende 5. juli 1938. Museets arkiv stationsmappe 2056 Aarhus. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 268 21) Faktura af 10. december 1937 udstedt af Falck i Skælskør for autohjælp til Zone-abonnent, museets arkiv. rapportbog nr. 107, og faktura udstedt af Falck i Ringsted 15. november 1941 til ZR Ringsted uregistreret i museets arkiv, udstillet. 22) Interview foretaget af Aage Christensen. Museets arkiv stationsmappe 2588 Esbjerg. 22A) Udklip i museets database gruppe 11.4. Stort set tilsvarende historie findes i en bornholmsk avis 1. september 1954, museets arkiv, udklipsbog 23. 23) Udgivet af museet 1996. 24) Museets tryksagsarkiv: Falckbrochurer - agitation før 1940. 25) Falck-brochure fra 1934 Nat og Dag Kald Falcks Redningskorps. Museets tryksagsarkiv: Falckbrochurer - agitation før 1940. 26) ZR annonce gengivet i Zone-Redningskorpset til lands p. 29. 27) Museets arkiv sag 11.4.1. Duelund er i sin bog, jf. kapitel 1 note 7, p. 39 inde på samme betragtninger. 28) Avisudklip i museets arkiv sag 11.4.1. Uidentificeret avis, formentlig fra Lolland. 29) Som note 13. 30) Det havde ZR dog næppe, for i forsøg på at få sygekørsel i Glostrup, argumenterede Wiboltt i 1959 for Holbæk-modellen, jf. stationssiden under Glostrup. I øvrigt samme kilde som note 18. 31) De Danske Redningskorps Fællesforbunds Meddelelser nr. 1/ 1963. Materiale i museets arkiv sag 11.4.3. synes at vise, at man også i ZR var klar over, at man fik for lidt for militærkørselen. 31A) Se navnlig stationsberetningerne bagest i bogen. Kilde til de angivne Falck-oplysninger er Falcks Redningskorps årsberetning 1961, udgivet af De Danske Redningskorps Fællesforbund 1962 og Bogen om Falck & Zonen. 31B) I forbindelse med manuskriptgennemgang har Straarup identificeret Kastberg, hvis navn var ulæseligt. Om konklusionen skriver Straarup: Rent sludder nej - det William Falck sen. ønskede var at alle ZR stationerne var underkastet samme betingelser som Falck stationerne. Mit indtryk er, at sagen løb ud i sandet. Museets arkiv. 31C) Børge G. Johansens beretning med brev fra Kastberg m.v. i museets sag 11.2.1. modtaget fra Falcks arkiv. Se også personaleforeningens blad Falcken nr. 2 1957, med en "historie" fra papiret. 32) Jf. note 18. I forbindelse med manuskriptgennemgang har Straarup anført, at Børge G. Johansen var utilfreds med, at han ikke i højere grad blev inddraget i forhandlingerne om sammenslutningen, og at han senere var meget bitter. Museets arkiv. 33) Jf. note 13. 34) Sammenlægningen til De Danske Redningskorps Falck & Zonen i 1962-63 af Peter Straarup, november 1995. Utrykt manuskript i Falcks arkiv. Benyttet med tilladelse fra Peter Straarup og Falcks Redningskorps. 35) Original skrivelse i museets arkiv sag 11.2.7.3.2.2. Fra Reinholdt Hansens arkiv. Gengivet i Nyt fra Zone-Museet nr. 5 1990. 36) Udgivelsesåret må antages af være slutningen af 1950'erne. Museets bogsamling. 37) Jf. kapitel 1 note 31. 38) Skrivelse fra Sigurd Jørgensen af 4. december 1930 til Reinholdt Hansen fra dennes arkiv. Museets arkiv sag 11.2.7.3.2.3. Kopi af fuldmagt fra Weinreich og Hans Hansen, Slagelse udstedt til landsretssagfører Borup Svendsen om anlæggelse af sag mod Falck samt kopi af aftale om Weinreichs udtræden af Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter af 29. december 1932 med fuldmagt til at anlægge sag mod Falck. Originalerne i Falcks arkiv. Museets sag. 11.6.1.1. Sagsanlæg blev dog museet bekendt ikke til noget. 39) Kopi i museets arkiv sag 11.4.1. Originalen i Falcks arkiv. I forbindelse med manuskriptgennemgang har Straarup anført, at ordene bestemt er Rudolf Falcks, at Wiboltt givet havde talt med sine venner i Falck-direktørerne i Aarhus (Harry Falck) og i Vejle (Ahrentz) og at Wiboltt tidligere havde været nær ven med William Falck sen. Museets arkiv. 40) Jf. note 8. I samme retning er et interview med Rudolph Falck bragt dagen før. På spørgsmålet om samarbejde mellem Falck og ZR svarer Rudolph Falck: Et Samarbejde regner jeg ikke med, i Dag langt mindre end for et Aar siden..... 41) Kopi i museets arkiv sag 11.4.1. modtaget fra Falcks arkiv. Referatet bærer præg af, at Falbe Hansen ikke kendte meget til ZR. Hovedstationen på Harsdorffsvej omtales som "Hostrupsvej", og direktør Christian Jensen i Randers omtales som "en Hr. Chr. Jensen". 42) Kopi af afskrift i museets arkiv sag 11.4.1. Originalen i Falcks arkiv. 43) Kopi af original i museets arkiv sag 11.4.1. Originalen i Falcks arkiv. 44) Kopi af original i museets arkiv sag 11.4.1. Originalen i Falcks arkiv. Oplægget kan meget vel være skrevet af Duelund, som også førte pennen under forhandlingerne i 1962, jf. senere. 45) Museets arkiv. Uregistreret samling af udklip fra bladudklipsbureau. I øvrigt som note 5. I forbindelse med manuskriptgennemgang har Straarup anført, at Falcks bitterhed mod Wiboltt har fået Falck til at stå af. Museets arkiv. 46) Betænkning afgivet af den ved Justitsministeriets skrivelse af 29. oktober 1945 nedsatte kommission angående organisering af brandvæsenet i Danmark. 1952. Museets bogsamling p. 19ff. 47) Falcks Redningskorps 1944 udgivet af De Danske Redningskorps Fællesforbund 1945. Museets tidsskriftsamling. 48) Beretning om Falcks Redningskorps Virksomhed som Brandvæsen udgivet af Falcks Redningskorps 1939. 49) Afskrift i museets arkiv: Scrapbog 22 fra Slemminge ZR. Et eksempel på at udrykning med to ambulancer til samme ulykke forargede offentligheden pga. benzinmanglen findes i Aarhuus Stiftstidende 7. juli 1940. Museets database gruppe 11.4. 50) Museets database gruppe 11.4. 51) Samme artikel i Politiken 6. januar 1944. Museets database gruppe 11.4. Der er næppe tvivl om, at det er korrekt, at det var Falck der havde taget initiativ til mødet, for om det spørgsmål udtalte Hare, at han ikke vidste, hvem der havde taget initiativet til sammenkomsten. 51) Udførlig beretning i museets bog Zone-Redningskorpset i luften, udgivet af Fonden Redningsteknisk Samling 1988. Kildematerialet til beretningen er primært materiale modtaget fra Landsarkivet. Museets arkiv sag 11.4.7. 52) Skrivelse fra Marcussen af 27. december 1949 til Hare og Wiboltt. Museets arkiv gruppe 11.4. Originalen i Falcks arkiv. Det virker påfaldende, at Marcussen, der netop havde repræsenteret Louise Reinholdt Hansen ved salget, og som fortsat var hendes sagfører, nu repræsenterede Hare og Wiboltt i salgsforhandlinger overfor Falck, men der kan være mange forklaringer. Den direkte årsag må antages at være, at Marcussen havde opnået kontakter i Falck fra sit arbejde for Louise Reinholdt Hansen, og at man nu søgte at udnytte disse. 52A) Jf. Zone-Redningskorpset i luften, udgivet af Fonden Redningsteknisk Samling 1988, p. 60. 53) Jf. kapitel 1 note 5 side 62. Så vidt forfatteren erindrer blev afsnittet skrevet på baggrund af samtaler med Alfred Jensen. 54) Jf. kapitel 2 note 92 referatet af mødet 31. januar 1959. 54A) Notat udfærdiget af Marcussen 29. marts 1961. Museets sag 11.6.3. Falcks arkiv. Straarup mener i sin beretning om sammenlægningen, jf. note 34, p. 12, på baggrund af den lave kurs at kunne konkludere, at ZR økonomisk nærmede sig afgrunden. Det er næppe rigtigt. ZR's økonomi var langt bedre end den havde været i mange år. Forklaringen er nok snarere, at man ikke gjorde sig begreb om, hvad aktierne var værd. 55) Straarup mener i sin beretning om sammenlægningen, jf. note 34, at der var både svenske og schweiziske liebhavere. Han skriver, at William Falck i begyndelsen af 1962 havde fortalt ham, at han havde hørt, at et udenlandsk forsikringsselskab, vistnok schweizisk, ville købe ZR. De svenske liebhavere skulle være A/B Thule. Man skal være opmærksom på, at problemerne med A/B Thule og Redningskåren i referaterne ikke omtales under punktet om aktiesalg, men under andre selvstændige punkter, og at der derfor kun har været en reel forhandling, nemlig den schweiziske repræsenteret ved hrs. Eigil Michelsen. Marcussens ønske om at trække tiden med Michelsen kan dog tyde på, at man havde en forventning om at modtage en henvendelse om aktiekøb fra A/B Thule. Aage Christensen har i et interview med Aksel Skov, ZR Aalborg, fået oplyst, at der i forbindelse med forhandlingerne med et vistnok svensk selskab blev pakket et større antal breve med tilbud fra Aalborg-stationen til kommunerne. Det er uklart, hvad disse breve gik ud på, men der kan udmærket være tale om et propagandafremstød for opnåelse af sygetransportkontrakter, idet ZR i november 1961 sendte et sådant brev anbefalet til kommunalbestyrelserne. Hvis der er tale om dette brev, har afsendelsen intet med aktiesalg at gøre. Kopi i museets sag 11.1.3. Originalen i Falcks arkiv. 55A) Samme som note 13, p. 59. 55B) Kopi af skrivelsen i museets arkiv sag 11.1.3. Se også stationssiden for Skanderborg. 55C) Skrivelse fra Jørgen Pedersen til Wiboltt af 1. december 1961, museets arkiv stationsmappe 1452 Aalborg. 56) Jf. kapitel 1 note 6A. I forbindelse med manuskriptgennemgang har Straarup oplyst, at det formentlig kun var Wiboltt og Børge G. Johansen, der deltog i dette møde. Museets arkiv. 57) Hvor der i det følgende henvises til Straarup, er kilden som i note 34. 58) Der er med andre ord lidt usikkerhed om, hvem der deltog i det første møde hos Albert Christensen, men meget taler dog for, at det er det samtidige referat af mødet 30. april 1962, der er det rigtige. Wiboltts arkiv i museet sag 11.2.7.1.2.1. 59) Wiboltts arkiv i museet sag 11.2.7.1.2.1. Det mellemliggende møde er omtalt i et brev fra Marcussen af 28. maj 1962, museets sag 11.2.7.1.4.2 59A) Duelunds originale udkast af 6. juni 1962 med Straarups kommentarer i Falcks arkiv. Kopi i museets sag 11.4.1. 60) Referat udfærdiget af Marcussen 15. juni 1962 original i museets arkiv fra Wiboltts arkiv sag 11.2.7.1.4.1 61) Aktionærerne har åbenbart manglet nyt brevpapir, for man anvendte et ark, hvor Eskildstrup var angivet som hovedkonor - det må altså have været fra før 1946. Kopi i museets arkiv sag 11.2.7.1.2.2. Originalen i Falcks arkiv. 62) Korrespondance i museets sag 11.2.7.1.4.2. Wiboltts arkiv. 63) Wiboltts arkiv i museet sag 11.2.7.1.1.1.3. 64) Som note 62. 64A) Neumann må have fremsat forslaget på baggrund af en samtale med Straarup 26. august 1962, for Straarups telefonnotat findes i Falcks arkiv. Kopi i museets sag 11.4.1. 65) Referat udfærdiget af Borup Svendsen. I øvrigt som note 60. 66-67) Som note 60. Som det fremgår, var Duelund inde i sagen allerede i juni, og han var hovedmanden bag Juniaftalen. Han havde også samtale og møde med Wiboltt 9. og 12. juni 1962. Det burde derfor ikke være kommet bag på Marcussen og Borup Svendsen, at Duelund deltog, men måske angik bemærkningen, at de ikke brød sig om Duelund. Samtalerne med Wiboltt i Duelunds udaterede notat i Falcks arkiv. Kopi i museets sag 11.4.1. 68) Som note 65. 69-71) Som note 62. 72) Museets sag 11.2.7.1.2.3. med Wiboltts håndskrevne bemærkninger i margin. Af notatet omtalt i note 73 fremgår, at Straarup ret hurtigt udleverede sit notat af 5. november 1962 til ZR's aktionærer. I øvrigt som note 60. 73) Straarups notat af 17. november 1962 i Falcks arkiv. Kopi i museets sag 11.4.1. 74) Som note 72. 75) Museets sag 11.2.7.1.4.3. I øvrigt som note 59. Det vides ikke om brevet er afsendt, da det kun foreligger i kladde, men det er heller ikke afgørende for konstateringen af, at der også her var problemer. 76) I følge en skrivelse fra Jørgen Pedersen af 23. november 1962 var der tale om Olaf Larsen, Frederikssund, Laurits Olsen, Helsinge, Arthur Pedersen, Herning, Jes Jørgensen, Horsens (skal være Jürgensen), Frederik Sparre, Randers, Christian Jensen, Randers, Falskov, Nykøbing F., Hågen Jensen, Nykøbing F. og Wright, Nykøbing F. Wiboltt tilføjede i hånden O. Jessen, Frode Olsen og Jensen, Næstved. I øvrigt som note 72. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 269 Straarups notat af 17. november 1962 (note 73) omtaler også Marius Stad i Hobro. Det er uklart, hvem der skulle udrede disse pensioner, om det var ZR's aktionærer eller Falck. Formentlig var det en forpligtelse, Falck skulle påtage sig som led i købet af aktierne. 77) Mødereferat af møde 26. november 1962 på Falcks papir. I øvrigt som note 72. 78) Skrivelse fra Borup Svendsen til Falck 24. november 1962 med bilag samt Falcks svar i gennemslag af 28. november 1962 i Falcks arkiv. Brevet fra Falck er antagelig formuleret af Duelund. Kopi i museets sag 11.4.1. I følge Straarups beretning kom der aldrig noget forslag til selskabet for Lolland-Falster. 79) Mødereferat af Borup Svendsen, museets sag 11.2.7.1.4.4. I øvrigt som note 77. 79A) Mødereferater i museets sag 11.4.1. Lokalmødemødereferaterne er udarbejdet 25. juni 1962 om Kolding, 27. juni om Køge, Rønnede, Faxe og Vordingborg, 4. juli om Syd- og Sønderjylland, 6. juli om Roskilde, Holbæk, Nykøbing S. og Kalundborg, 13. juli om Frederikssund og Hillerød, 16. juli 1962 om Aalborg og omliggende stationer, 27. juli 1962 og 11.-12. oktober 1962 om stationerne i distrikt Falck Aarhus A/S, 14.-26. juli 1962 om Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Esbjerg med bistationer, 18. juli om Ringsted, Sorø og Slagelse, 27. juli 1962 om Aabenraa, 1. august 1962 om stationerne på Fyn, 9. og 13. august samt 21. november 1962 om stationerne i Storkøbenhavn, 17. august 1962 om Horsens, Brædstrup, Nr. Snede og Grindsted, 14. august 1962 om Nibe og Farsø, 14.-16. august 1962 om stationerne på Bornholm, 9. oktober om Aalborg og Sæby, 3. november 1962 om Nykøbing S., og 7. december 1962 om Birkerød og Hørsholm. Specialmøder navnlig om abonnement og akkvisition var holdt 4. juli 1962, 20. august 1962 og 3. oktober 1962. Organisationsmøder var holdt 20. juni 1962, 29. juni 1962, 3. august 1962, 19. september 1962 og 27. september 1962. Om årsagen til at der ikke findes flere organisationsmødereferater kan kun gisnes. De kan være bortkommet, og/eller der kan være tale om, at møderne blev afløst af forhandlingerne om det totale aktiesalg. Det sidste er det mest sandsynlige. Oplysningen om Falcks opsigelse af aftalen om militærkørsel pr. 1. oktober 1962 findes i De Danske Redningskorps Fællesforbunds Meddelelser nr. 1 1963. 80) Duelunds overenskomst, der er benævnt "slutseddel" henviser til 2 bilag. Det ene bilag var 26. november 1962-referatet, det andet en komplet oversigt over stationsspørgsmålene. Museets sag 11.2.7.1.2.3. Tilsvarende i Straarups beretning. 81) Gengivet i Zone-Redningskorpset til lands (jf. note 53) p. 66-67. 82) Skrivelsen foreligger i to udgaver. Første udgave, som der ikke kan have været læst korrektur på, og som foreligger i en slags kladdeform, har museet modtaget fra Herdis Lohse Hansen. Da Straarup i forbindelse med manuskriptet så de mange stave- og slåfejl i den citerede skrivelse, sendte han den rettede udgave, som er trykt på papir med det nye fællesbomærke, idet han samtidig kunne oplyse, at skrivelsen var konciperet af ham. Det var muligvis ikke i januar 1963 hensigten at slette A/S Zone-Redningskorpset fra Aktieselskabsregisteret, men rent faktisk var det hvad man gjorde 21. maj 1964, jf. Zone-Redningskorpset til lands p. 64. 83) Meddelelser fra Falck & Zonen nr. 3 1966. 84) De Danske Redningskorps Fællesforbunds Meddelelser nr. 1 1963. 85) De Danske Redningskorps Fællesforbunds Meddelelser nr. 3 1963. Det virker dobbeltmoralsk, at Børge G. Johansen ikke mente, at Zone-redderen skulle gå i rette med en journalist, for det var lige akkurat det, Børge G. Johansen selv havde gjort i artiklen om militærkørsel. 86) Wiboltts arkiv i museets sag 11.2.7.1.5.1.1. 87) Wiboltts tale i Falck arkiv. Kopi i museets arkiv sag 11.4.1. Dateringen begrundes med, at Wiboltt i talen omtaler, at det første år er gået. I Meddelelser nr. 1 1964 omtales Wiboltts tale ikke i en artikel om nytårsparaden i Falck-Huset 31. december 1963, og der er ej heller omtale af Wiboltts tilstedeværelse. Sandsynligvis har Wiboltt holdt talen på Platanvej. 88) Falck Bladet udgivet af De Danske Redningskorps Fællesforbund 1972. 89) Hjælp Meddelelser fra Falck nr. 2 1974. 90) Kapitel 1 note 28. 91) Hjælp Meddelelser fra Falck nr. 4 1978. 92) Gengivet i museets blad ZONE NYT nr. 23 1999. 93) Genstand 525MZR museets arkiv. Nedpakket. 94) Både brev og tale i Falck arkiv. Kopi i museets arkiv sag 11.4.1. 95) Materiale fra Falck i Aarhus lånt af Bjarne Hinge. Kopi i museets arkiv sag 11.4.1. 96) Udklip fra album lånt af Herdis Lohse Hansen i museets database 11.4.1. 97) Hjælp Meddelelser fra Falck. 98) Hurtig Hjælp er Dobbelt Hjælp af Sally Dorset og Preben Kjær, udgivet af Falck-Bladets Forlag 1981. 99) Meddelelser fra Falck & Zonen. Det var også et problem, at De Danske Redningskorps kunne forkortes til DDR, se artikel i Meddelelser 1968 p. 6 og Straarups artikel 1969 p. 228. 100) Bomærket med falken på et bånd ses første gang i Meddelelser fra Falck & Zonen nr. 1 1971 og anvendtes konsekvent på forsiden fra og med nr. 2. Fra 1972 skiftede Meddelelser fra Falck & Zonen navn til Hjælp med undertitlen Meddelelser fra Falck. 101) Bomærket uden Zone-navnet ses første gang på omslaget af Hjælp nr. 3 fra juli 1977, men herefter anvendes Falck-Zonen mærket på omslaget af resten af 1977-numrene. Først fra nr. 1 1978 anvendes bomærket konsekvent. 102) Fortegnelse over mærkningsmateriale til Falck-køretøjer af 1. december 1975. Ujournaliseret ringbind i museets bogsamling. Se også leder i Hjælp nr. 1 1978. 103) Se f.eks. Ny Dag 9. november 1967 der under overskriften Glider Zonen nu ud af billedet omtaler, at Falck fra 1. januar 1968 ikke længere er forpligtet til at anvende navnet Zonen. Børge G. Johansen afviser på spørgsmål fra journalisten dette som en "Mortensand", og følger i øvrigt dementiet op i en artikel i Meddelelser 1968 p. 6. Museets database gruppe 11.4.1. 104) Modtaget som e-mail 3. marts 2000. 105) Jf. note 81. 106) Kopi af cirkulæreskrivelse til stationerne af 21. december 1962 med afskrift af overenskomsten i museets sag 11.2.1. I overenskomsten er Falcks forpligtelse formuleret således: Falcks Redningskorps giver samtidig hermed forbundet tilsagn om, at man i videst mulige udstrækning vil overføre det hidtil af Zone-Redningskorpset beskæftigede mandskab hvilket gav anledning til en artikel i en avis på Lolland-Falster med overskriften: Må Zonens folk betale for Falck-samarbejdet ? Eftersom Falcks køb af ZR var solgt til personalet som en sammenslutning, var ZR's personale uforstående overfor, at der intet var nævnt om Falcks personale. Avisudklip i samme sag. 107) Diskretionshensyn udelukker nærmere kildeangivelse. 108) Bilag 2 til Decemberaftalen nævner eksempelvis, at Frode Sørensen i Holbæk måtte gå kr. 3.000 ned i løn årligt ved ansættelse under Falck. Museets arkiv sag 11.4.1. 109) Original skrivelse af 21. september 1962 i museets stationsmappe 853 Odense, oprindeligt modtaget fra Wiboltts arkiv, journaliseret under 11.2.7.1.3.1.2.6. 109A) Kopi modtaget fra Falcks arkiv. Museets sag stationsmappe 2252 Vejle. 110) Chaufføren Medlemsblad for Chaufførernes Fagforening København nr. 9 1962. Museets arkiv sag 11.4.1. Kun på Lolland-Falster synes der at have været problemer med tilpasning af personalet, jf. artikel i Meddelelser 1968 nr. 6. 111) Tallet 330 stammer fra Børge G. Johansens artikel nævnt i note 85. 112) Originalskrivelse i Falcks arkiv. Kopi i museets sag 11.2.4.1. Kapitel 4: Arbejdsvilkår Noter: 1) Museet har henvendt sig til Falck herom, som ved skrivelse af 15. april 1997 har meddelt, at der ikke findes nogen oversigt over overtaget ZR-personale. 2) Falcks tal stammer fra De Danske Redningskorps Fællesforbunds årsberetning 1962. ZRs tal omfatter kun assistancer udført af ZR eller for ZR af ikke-ZR ejede stationer (clearingkørsel), mens ZRs mandskabstal stammer fra kapitel 3, note 85. 2A) Skrivelse fra Frode Olsen 15. april 2000 i forbindelse med manuskriptgennemgang. Tilsvarende kommentar af Peter Straarup. Museets arkiv. 2B) Kopi i scrapbog 105 fra Torben Kjeldmann, museets arkiv. 3) Interview med Mogens Gebbel i emnesag 1054 emnemappe 3 København, museets arkiv. 4) ZR skrivelse af 11. marts 1947 til samtlige stationsledere i Stig Frisholts arkiv udlånt til museet. 5) I de kontrakter, museet har fra etableringen i Ruds Vedby, er der intet om krav til organiseringen af arbejdskraften, se stationssiden for Ruds Vedby. 6) Begge sager i museets avisudklipssamling i database under gruppe 11.2.1. 7) Original afskrift i Stig Frisholts arkiv udlånt til museet. Det er spørgsmålet, om der herfra kan sluttes, at der ikke eksisterede tidligere landsoverenskomster, idet der for redderne i Aarhus så sent som 3. november 1961 var separat overenskomst med Chaufførernes Fagforening i Aarhus. Museets sag 11.2.1. Men det var vistnok specielt for Aarhus. 8) Museets avisudklipssamling i database under gruppe 11.2.1. 9) Original afskrift i Stig Frisholts arkiv udlånt til museet. 10) Original afskrift i Stig Frisholts arkiv udlånt til museet. 11) Strejkevarslet er omtalt i et avisudklip i museets sag 11.2.1. Landsoverenskomsten i samme sag i kopi, originalen i Falcks arkiv. 12) Museets arkiv rapportbog 21. 13) Materiale modtaget fra Arbejderbevægelsens Arkiv. Museets sag 11.2.1. 14) Falcken Medlemsblad for Falcks Redningskorps Personaleforening, udgivet af samme. 15) Telefonsamtale med Henry Møller-Laustsen 25. marts 2000. 16) Arne Vagn Jensens skrivelse af 7. december 1998 i museets sag 11.2.1. i følge hvilken hans gennemgang af Falcks og ZRs overenskomst havde vist, at de var identiske f.s.v. angik løn og arbejdstid. 17) Afskrift af overenskomst af 3. maj 1938 mellem ZR København / Frederiksberg og Chaufførernes Fagforening under Dansk Arbejdsmands Forbund i Stig Frisholts arkiv udlånt til museet samt kopi af overenskomst mellem ZR og Chaufførernes Fagforening, København af 10. august 1961, modtaget fra Arbejderbevægelsens Arkiv, begge i museets sag 11.2.1. Arne Vagn Jensen oplyser i forbindelse med manuskriptgennemgang, at både Alfred Jensen og Christian Kisling har udtalt, at de i 1941 havde Kineservagt på Station Østerbro og Amager, så noget tyder på, at overenskomsten kun omfattede Platanvej. 17A) Artikel i Socialdemokraten 17. januar 1934 i museets sag 11.2.1., der også indeholder en overenskomst med forbundet af 7. september 1961. 17B) At stationslederbeskæftigelsen var en døgnbeskæftigelse er vist ikke nyt. Det er den f.s.v. den dag i dag, idet en stationsleder de facto altid er til rådighed. Hjælp bragte i 1973 p. 90 under overskriften FALCK-medarbejdernes hverdag: Stationslederen har også døgnvagt en artikel med samme budskab. Af ansættelsesaftalen med ZRs stationsleder i Aarhus Frode Olsen af 7. januar 1959 fremgår, at han ikke måtte være medlem af nogen arbejderorganisation. Museets arkiv stationsmappe 2056 Aarhus. 17C) Udklip i museets arkiv H.J.Hansens udklipssamling, p.t. uregistreret. I samtale med forfatteren oplyser Georg Tegne-Hansen 14. august 2000, at de lønnede stationsledere havde aftale om overskudsandel, hvilket svarer meget godt med museets arkivmateriale under Aarhus, Hjørring og Aalbæk. Formentlig har denne form for aflønning fra 1950'erne afløst den tidlige model, hvor lederen fik et fast beløb, og heraf selv skulle holde folk. 18) Den første af fem radioudsendelser produceret i Danmarks Radios Båndværksted af forfatteren. De 5 udsendelser blev sendt 25.-29. juni 1984 og igen 10.-14. december på DR P1. 19) Museets sag 11.2.3. 20) Historie fortalt af Stig Frisholt i forbindelse med, at han overdrog en kappe med ZR knapper i sølv til museet. Gengivet efter hukommelsen. Kappen er udstillet i museet. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 270 20A) Opfordring til indmeldelse. Kopi i museets sag 11.2.4.1. Originalen i Falcks arkiv. Foreningens første bestyrelse bestod af Olaf Larsen, Frederikssund som formand, Jens Peter Jensen i Næstved som sekretær, C.C. Rønnest i Kalundborg som kasserer og Marius Peerson i Maribo. 28. september 1941 var samtlige Zone-ledere samlet ved ZRs store 10 års jubilæum i København, og vi gætter, at det er i forbindelse med denne sammenkomst, at Zone-lederne er blevet enige om at danne en forening. 21) Materiale i museets sag 11.2.5. Museet har også i udstillingen en gave, der blev uddelt til deltagerne i festen i form af to glas og to flasker øl i gaveæske, og en dirigentklokke med bomærke, der blev givet af direktionen. Frode Olsen oplyser i forbindelse med manuskriptgennemgang, at foreningen reelt må have været virksom tidligere, idet der i forbindelse med ZRs store stand på Bellahøj i juni 1938 var arrangeret fællestur for ledere med koner. Overensstemmende hermed se ZONE-NYT nr. 1 juli 1938. Samme blad oplyser i sit marts nummer 1939 at ZRs stationsledere for Sjælland 18. marts under ledelse af Olaf Larsen havde afholdt møde på Platanvej for drøftelse af faglige spørgsmål. Samtlige kilder i museets arkiv. 22) Original skrivelse fra Reinholdt Hansens arkiv i museets sag 11.2.4.1. Frode Olsen oplyser i forbindelse med manuskriptgennemgang, at den jyske forening aldrig rigtig blev til noget før i ZRs sidste år, hvor den fik alle jyske stationsledere som medlemmer med Frode Olsen som formand. Museets arkiv. 23) Materiale i museets sag 11.2.4.1. 24) Wiboltts talepapir i Falcks arkiv. Kopi i museets sag 11.4.1. Det kan selvsagt ikke vides, om Wiboltt holdt talen, men han deltog i hvert fald i nytårsparaden, jf. De Danske Redningskorps gennem 60 år p. 4. 25) Historien gengivet efter hukommelsen. 26) Beretning i museets stationsmappe 1009 Haarby, gengivet i Zone-NYT nr. 23 1999. 27) Om regnskabsproblemer se afsnit 2.4. Diskretionshensyn udelukker nærmere udpensling af problemet. 28) Mindetavle for de ni er ophængt i museet. Om de enkelte sager se Zone-Redningskorpset i luften og Zone-Redningskorpset i København under Besættelsen samt stationsberetningerne bagest i bogen for Odense, Randers, Søllested, Thorsø, Gelsted, Viborg og Aalborg. 29) Akter fra Reinholdt Hansens arkiv i museets stationsmappe 2056 Aarhus. Til beretningerne om ulykker under udrykningskørsel hører også et antal beretninger om kvæstede redningsfolk. 30) Se f.eks. Zone-Redningskorpset til lands p. 84 med avisudklip der omtaler en ambulancekørsel fra Aalborg til Odense (257 km) på 2 timer og 33 minutter. 31) Historien gengivet efter hukommelsen. 32) Film modtaget fra Næstved Lokalhistoriske Arkiv, hvor originalen henligger. Kopi i museets filmsamling. 33) Museets Bedford-sprøjte fra Helsinge, leveret 1951, har ikke varmeapparat monteret, men motoren giver dog en udmærket varme i førerhuset. I museets Mercedes ambulance fra Sæby, leveret 1960, kan man ikke indstille fører- eller passagersæde. Kapitel 5: ZR's søredningstjeneste Noter: 1) Forfatterens privatarkiv. 2) Som note 1. 3) Rapportbog 44 i museets arkiv. 4) Som note 1. 5) Artikel i museets ZONE-NYT nr. 18, april 1997. 6) Som note 3. 7) Udklip i museets sag 11.1.8. 8) Som note 1. 9) Brochure i museets arkiv reg. 11.3.20.40-2 ex. 1. 10) Som note 1. 11) Hvor intet andet er anført, er kilden som i note 1. 12) Se om dette også udklip i museets sag 11.1.8. Filmen findes i museets arkiv. 13) Kopi af nytårstalen i museets sag 11.1.8. Originalen på Erhvervsarkivet. 14) Samtale med Hans Christiansen 1999. 15) Mit liv i Zone-Redningskorpset, foredrag af Frode Olsen, udgivet af museet 1996. 16) Som note 14. 17) Som note 1. 18) Materiale i museets arkiv Stationsmappe 2056 Aarhus. Det har ikke været muligt at få klarlagt, hvorlænge Buldog blev i Aarhus. Vi har billeder med Schou om bord. Frode Olsen har i telefonsamtale 27. juli 2000 oplyst, at Buldog var væk da han kom til i 1959. 19) Ikke-underskrevet kopi af kontrakten i museets sag 11.1.8. Originalen i Falcks arkiv. Da Tertia blev afmeldt fra Skibsregisteret i 1964 oplyste Hans Christiansen, at båden siden hans erhvervelse udlukkende havde været anvendt til lystsejlads. 20) Samtale med Hans Christiansen 1999. 21) Papirer fra Skibsregisteret i museets sag 11.1.8. 22) Som note 22. Modellen i museet synes meget nøjagtigt udført. 23) Hvor intet andet er anført, er kilden som i note 1. samt artikel i årsskrift fra Politihistorisk selskab 1989. 24) Skrivelse fra ZR af 11. juni 1940 til politikommissær Holten. Kopi i museets sag 11.1.8. Originalen i Falcks arkiv. 25) Som note 21. 26) Kontrakt i museets sag 11.1.8. 27) Dom i museets sag 11.1.8. 28) Beretning modtaget som e-mail 27. juli 2000. Opbevares i sin fulde længde elektronisk i sag 5.5182.660. 29) Hvor intet andet er anført, er kilden som i note 1. 30) Samtale med Jørgen Wiboltt 1993. Kapitel 6: ZR's entreprisebrandvæsen Noter 1) Straarup har påpeget, at et brandvæsen udover brandslukning udfører en række administrative opgaver som tilsyn, godkendelser, byggesagsbehandling m.v. Hvor der i forbindelse med Falck eller ZR anvendes betegnelsen brandvæsen, menes udelukkende brandslukning. 1B) Der henvises til stationssiderne bagest i bogen. Se udover de nævnte stationer også Risø, hvor ZR i 1956 for en kort stund fik demonstreret, at man fortsat var konkurrent til Falck på brandslukningsområdet. Listen er ikke udtømmende. Under redaktion af brandinspektør Axel Krieger i Helsingør udgav Arthur Jensens forlag i 1936 et bogværk, Danmarks Brandvæsener (De kommunale Brandvæsener), med beskrivelse af - må vi gå ud fra - samtlige kommunale korps i landet. Det var om disse brandvæsener også anført, om der var sluttet kontrakt med Falck eller ZR. Fra bogen nævnes de brandvæsener, der angav samarbejde med ZR: Følgende brandvæsener må dække over assistance i brandtilfælde: Brandvæsen, Hasle Brandvæsen, Hørsholm Brandvæsen, Maribo Brandvæsen, Rønne Brandvæsen, Sakskøbing Brandvæsen, Stege Brandvæsen og Vordingborg Brandvæsen. Følgende må dække over varetagelse af brandslukningen, tæt samarbejde etc.: Esbjerg Brandvæsen, Frederiksborg Slotssogns Brandvæsen, Frederikssund Brandvæsen, Helsingør Brandvæsen (overdragelse af sygekørsel), Lemvig Brandvæsen og Sorø Brandvæsen. Ingen af listerne er udtømmende om de faktiske forhold, f.eks. havde også Næstved Brandvæsen aftale med ZR om gensidig assistance, jf. stationssiden for Næstved. 1C) Fra forhandlingerne om sammenlægningen ved vi, at brandkontrakterne for kommunerne Ørridslev, Vedslet og Vrads i Jylland var opsagt i 1962. Museets arkiv stationsmappe 2057 Horsens. 2) Lov om brandpolitiet på landet af 31. marts 1926. Det i dette kapitel anførte kan formentlig bære en nøjere undersøgelse af hele brandvæsenets udvikling. 3) Beretning om Falcks Redningskorps Virksomhed som Brandvæsen, udgivet af Falcks Redningskorps 1939 p. 22. I det i note 1 nævnte værk udtrykte Krieger det p. 20 således: I de senere Aar har en Del af Falcks oprindelige Stationer udskilt sig og dannet et konkurrerende Selskab "Zoneredningskorpset", hvilket selvsagt ikke har gjort Forholdene mindre indviklede. 4) Betænkning afgivet af den ved Justitsministeriets skrivelse af 29. oktober 1945 nedsatte kommission angående organisationen af brandvæsenet i Danmark, København 1952 p. 5. Arne Vagn Jensen skriver i sin beretning jf. note 9: ZR som Brandvæsen, museets arkiv: I 1938 foretog Dansk Brandinspektørforening en henvendelse til Justitsministeriet, med henblik på ved lov, at få de aftaler med private brandkorps standset... 5) Det statslige enhedsbrandvæsen spøger også i Falcks beretning, jf. note 3, p. 33. (Enhedspolitiet er behandlet af Henrik Stevnsborg i Politiet 1938 - 1947, G.E.C. Gads forlag 1992). 6) Som note 3 p. 40. 7) Jf. note 3. Naturligvis var der også kritiske bemærker blandt de 754 besvarelser, men de var ret få. Det absolutte helhedsindtryk var, at Falcks brandvæsen fungerede til kommunernes og forsikringsselskabernes store tilfredshed. 8) Jf. note 4 ligeledes p. 5. 9) Arne Vagn Jensens beretning: ZR som Brandvæsen, museets arkiv. Arne Vagn Jensen skriver bl.a.:Det var en kendt sag, at Povl Vinding arbejdede på at få landets brandvæsener samlet i et Rigsbrandvæsen, i lighed med de kommunale politikorps som i 1938 blev samlet under Rigspolitiet. Det nærmeste han kom med disse bestræbelser var oprettelsen af CBU-kolonnerne i 1942, henlagt under Statens Civile Luftværn. Kun på Bornholm fik CBU i november 1947 en slukningsaftale med Allinge-Sanvig kommune i samråd med ZR. Ellers lå CBU som en større slukningshjælp som kunne tilkaldes til assistance. De eksisterer stadig, nu som Beredskabskolonnerne. 10) Falcks Redningskorps 1944 udgivet af De Danske Redningskorps Fællesforbund 1945, p. 7 ff. 11) Materiale fra Justitsministeriets Brandudvalg via Rigsarkivet. Kopi i museets sag 11.1.6. 19. september 1945 skrev Beldring, at når Nykøbing F. ikke havde fået kontrakten, var årsagen at brandinspektør Andersen havde modarbejdet sagen. Der var altså langt fra enighed mellem brandinspektørerne. Et tilsvarende eksempel kan nævnes fra Frederiksværk, hvor byrådet i et møde refereret i dagspressen 19. august 1936 vedtog at etablere kommunalt brandvæsen efter råd fra Dansk Brandværns-Komité. Et mindretal ønskede en ordning med ZR, og der er efter referatet at dømme ikke tvivl om, at det var rådet fra Dansk Brandværns-Komité der gjorde udslaget. P.t. uregistreret udklip i H.J. Hansens udklipssamling, museets arkiv. 12) Jf. i det hele kapitel 1. Oplysningen om at det var en mønsterstation man så op til stammer fra et telefoninterview 1998 med Svend Petersen, der fra 1931til 1932 havde ZR's station i Fuglebjerg. 13) Stationsmappe 603 Baarse i museets arkiv. 14) Det anførte og det følgende hvor intet andet er anført som note 11. 15) Jf. Falcks Redningskorps 1906 3. oktober 1931 udgivet af De Danske Redningskorps Fællesforbund p. 15 og 175. Det skal understreges, at der intet foreligger om, at Collet udnyttede situationen til fordel for Falck. Han var i følge telefonsamtale med sønnen Bernt Johan Collet 22. oktober 1999 ikke politisk aktiv og har i øvrigt ikke efterladt sig noget arkiv. 16) Udateret skrivelse i museets arkiv som note 13. Datoen fremgår af et voteringsark fra Brandudvalget j.nr. 349. 17) I Arne Vagn Jensens beretning, jf. note 9, er om mødet anført: Et faktum er dog, at der den 17.august s.å. afholdes et møde på Præstø politigård, hvor følgende er tilstede: Amtmanden, politimestrene i Præstø og Vordingborg, sognerådsformanden i Snesere samt politimester Vagn Bro der indtil 1. juli havde været i Præstø, men nu havde fået embedet i Køge politikreds i Roskilde amt. Om han deltog som tidligere politimester i Præstø eller som folketingsmedlem vides ikke. Vagn Bro var kendt som en beundrer af Falcks brandvæsen. Mødedeltagerne indstillede til justitsministeriets brandudvalg, at de nægtede godkendelse af ZR's overenskomster, og at de godkendte Falcks. I udvalgets sagsmappe lå en rapport fra en kriminalbetjent, som flere gange havde overværet ZR slukningsarbejde på brandstederne. Han skrev uopfordret, at der intet var at udsætte på ZR's slukningsarbejde. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk Zone-Redningskorpset i Danmark side 271 18) Som note 14. 19) Skrivelse fra Wiboltt til Udvalget til Anerkendelse af Slukningshjælp i Landkommuner af 22. juni 1944. Falcks arkiv. Kopi i museets arkiv sag 11.1.6. Anerkendelsesudvalgets sager har ikke kunnet identificeres i Justitsministeriets arkiv. Skrivelse fra ministeriet til museet af 7. januar 1999. 20) Brandværnshaandbogen Afhandlinger af en række fagmænd udgivet af Dansk Brandværns-Komité København 1940 p. 384 ff. 21) De Danske Redningskorps gennem 60 år by E. Juel Wiboltt, Uranias forlag 1967, afsnittet om Falck af Børge G. Johansen, p. 20. 22) Samme som note 21 p. 388 - 389. 23) Stationerne i Hillerød, Slagelse og Jylland er uomtalte. Maribo fungerede kun som bistandsbrandvæsen for de øvrige ZR-brandvæsener på Lolland-Falster og skulle formentlig derfor ikke godkendes. 24) Opgørelse, formentlig til brug for ZR's regnskab for 1938. Falcks arkiv kopi i museets arkiv, se de pgl. stationsmapper. 25) Udklip i H.J. Hansens udklipssamling p.t. uregistreret i museets arkiv. 25A) Skrivelser og udklip i museets sag stationsmapper 673 Østermarie og 641 Rønne. Skrivelserne i original i Falcks arkiv. 26) Oplysningen fra Uvelse findes i udklip i H.J. Hansens udklipssamling p.t. uregistreret i museets arkiv. Mødet hos Meisner Jensen fremgår af akter som note 11. Oplysningerne fra Bornholm stammer fra Zone-Redningskorpset på Bornholm, udgivet af museet 1993. 27) Falcks arkiv. Kopi i museets arkiv stationsmappe 27 Helsinge. Reo-sprøjten udgik først i 1956 (!). 28) Det forunderlige er, at samtlige Bedford-sprøjter eksisterer den dag i dag, heraf en på Gavnø og tre på museet, den ene dog uden brandkarrosseri. Horsens fik i 1956 en Ford Thames (v. 520) opbygget efter samme princip som Bedforderne, hvorefter vogn 378 kom til Nørre Snede, mens Nykøbing F. omkring 1958 fik en sprøjte bygget på et Ford V8 chassis. (V. 712). ZR's vognliste i museets database. 28A) HJÆLP Brand- og Redningsarbejdet i Danmark, otte hæfter udgivet af Nordisk Forlags Union 1957. ZR's kapitel p. 382 var skrevet af Wiboltts bror Erik Wiboltt, der i ZR's sidste år var ansat som direktionssekretær. 29) Alle udklip i dette afsnit som note 25. 30) Som note 25. 31) Jf. Zone-Redningskorpset til lands 1985 p.51 og materiale fra Reinholdt Hansens arkiv i stationsmappe 2252 Vejle. 32) Kopi af Frisholts rapport i kopi i hans scrapbog i museets sag 2.7.8. samt Aage Christensens interview med J. Baun Christensen i museets arkiv stationsmappe 2252 Vejle. I følge J. Baun Christensen havde ZR kontrakt med elleve kommuner. 33) Som note 11 samt akter i Stationsmappe 2056 Aarhus samt e-mail fra Per Ryol til museet af 8. januar 2002 i forbindelse lokalhistoriske undersøgelser af ZR's forhold i Aarhus. 33A) Zone-Redningskorpset Specificeret Regnskab for Samtlige Stationer for Aaret 1946, kopi i museets arkiv sag 11.6.2. Originalen på Erhvervsarkivet. 33B) I det i note 1 nævnte værk beskrev Krieger konkurrencen med Falck således: At denne kraftige Optræden fra et privat Selskabs Side maatte medføre Gnidninger med de kommunale Brandvæsener, der saa Chancen for at faa deres eget Materiel forbedret bortvejres, er ganske forstaaeligt, navnlig paa saadanne Steder, hvor det vilde have været ganske naturligt, om det kommunale Bybrandvæsen havde overtaget et passende Omraade af Byens Opland. Der har staaet og staar stadig Kamp om denne Organisationsform... 33C) Kopi af standardkontrakt i museets sag Stationsmappe 5 Helsingør. Originalen i Falcks arkiv. Krieger har underskrevet aftalen på brandvæsenets vegne. Hvem ZR har tænkt skulle udføre brandredningen må stå hen i det uvisse; Helsingør ZR bestod på pågældende tidspunkt kun af aftaler med to private vognmænd om udrykning, og den ene svarede ikke sin telefon om aftenen, jf. stationssiden under Helsingør. 34) Findes i museets tryksagsarkiv reg. 11.3.2.30-8. 34A) I en skrivelse fra Jørgen Pedersen til Wiboltt af 11. december 1959 skrev han, at for nogle af de jyske stationers vedkommende var samarbejdet med det kommunale brandvæsen så godt, at man reelt rådede over hinandens beredskab. Dette gjalt for stationerne Allingåbro, Farsø, Hadsten, Lemvig, Nibe, Struer og Sæby. Museets arkiv genpart i de anførte stationsmapper. Originalen i Falcks arkiv. 34B) I forbindelse med manuskriptgennemgang anfører Straarup om Nakskov: I 50'erne var jeg med til at forhandle en gensidig vederlagsfri overenskomst mellem Nakskov Brandvæsen, ZR og Falck i Nakskov. Den blev derefter godkendt af Justitsministeriet. Det var Suhr, der forhandlede på ZR's vegne, og jeg har det allerfineste indtryk af ham. Politimester Møller-Hansen var initiativtager, og han havde også en vision om, at der i Nakskov skulle bygges en fælles station for de tre korps, der så skulle rykke ud efter tur, uanset hvem der på papiret havde slukningspligten. Da politimesteren flyttede til Nordre Birk, tog han visionen med sig - i hvert fald kom den aldrig på forhandlingsbordet. Museets arkiv. 34C) Ny Dag 12. marts 1962. Museets arkiv stationsmappe 703 Maribo. 34D) Bogen om Falck og Zonen af Preben Kjær m.f. Politikens Forlag 1975. 34E) Lolland-Falsters Folketidende 6. september 1934. Museets arkiv stationsmappe 703 Maribo. 35) I sin beretning, jf. note 9, skriver Arne Vagn Jensen herom: Interessant ved denne ordning var, at de 2 områder på Bornholm fik et Statsbrandvæsen. Skulle dette blive en kile for brandchef Povl Vindings idé om et Rigsbrandvæsen ? 36) Zone-Redningskorpset på Bornholm, museets forlag 1993, (udsolgt) p. 24, 28 og 52. Udklip om samme i museets sag stationsmappe 641 Rønne. Om Bornholm skriver Straarup i forbindelse med manuskriptgennemgang: Fra Bornholm har jeg et muntert minde fra Svaneke, hvor byrådet ønskede en Falck-station, uanset at det økonomiske grundlag var mere end spinkelt. Så vi sagde pænt nej tak. Men byrådet blev ved at presse på, og det kunne William Falck ikke stå for - og han havde jo nok i baghovedet, at det ville ZR ikke kunne lide. Byrådet ønskede ikke tilbud fra ZR, fordi en repræsentant uhæmmet havde fået mange af byens aldersrentenydere til at tegne et abonnement, som de overhovedet ikke havde brug for. 37) Falcks Redningskorps 1958 udgivet af De Danske Redningskorps Fællesforbund. 38) Skrivelse vedrørende Randers fra Wiboltt til Hare af 18. januar 1958 i Falcks arkiv. Kopi i museets sag 11.1.6. Straarups bemærkninger i museets arkiv. 39) Frode Olsen i Mit liv i Zone-Redningskorpset, museets forlag 1996. 40) Jf. samme kilde som note 3. 41) Kildemateriale som i note 28. 42) Arne Vagn Jensen skriver, jf. note 9, at vogn 100 assisterede for ZR Frederikssund på Svanholm 14. oktober 1938 og for ZR Hillerød på Dønnegaard 25. juni 1940. 43) Arne Vagn Jensen skriver, jf. note 9, at ZR med I/S Ringsted motorsprøjte havde aftale om at assistere med en påhængssprøjte på 800 l/m som skulle køre direkte til vandforsyningsstedet. 44) Jf. samtale med Peter Gammelgaard nævnt under stationsberetning for Brædstrup. Se side 125. Kapitel 7: ZR's flyvetjeneste 1) Zone-Redningskorpset i luften, udgivet af Fonden Redningsteknisk Samling 1988. Hvor intet andet er anført, er denne bog kilde. Museets samlinger indeholder et omfattende materiale om ZR's flyvetjeneste. 2) Falcks Redningskorps 1937 udgivet af De Danske Redningskorps Fællesforbund 1938. Fotokopi i museets arkiv. 3) BERETNING om Flyve-Ambulance-Tjenesten i Danmark, udgivet af ZR marts 1941. Museets arkiv sag 11.1.1. 4) Falcks Redningskorps 1938 udgivet af De Danske Redningskorps Fællesforbund 1939. Fotokopi i museets arkiv. 5) Hele afsnittet i følge udklip i museets sag 11.1.1. og i H.J. Hansens udklipssamling, pt. uregistreret i museets arkiv. 6) Udklip i museets sag 11.1.1. 7) Ulykken er udførligt beskrevet i bogen: Mayday Kastrup vi styrter - lykkelige og ulykkelige hændelser i lufthavnens historie set gennem kontroltårnets vinduer af Frank Belmark. Billesø og Baltzers forlag. 8) Falcks Redningskorps 1947, Falcks Redningskorps 1954, Falcks Redningskorps1957, Falcks Redningskorps 1958, alle udgivet af De Danske Redningskorps Fællesforbund året efter de anførte årstal. Museets arkiv. 9) Om helikoptere i Flyvevåbnets tjeneste se f.eks. Flyvehistorisk Tidsskrift nr. 1 2000. En tryksag til indsamling af midler til en helikopter findes i museets sag 11.3.4. 10) Jf. kapitel 2, note 92. 11) Udklip i museets sag 11.1.1. 12) Se p. 59 i Danmark under besættelsen Danskernes dagligliv 1940-45, af Erik Kjærsgaard. 2. udgave 1995, Politikens Forlag. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt. www.zone-redningskorpset.dk - info@zone-redningskorpset.dk

Tilbage