Stand | Pæn
|
Restaurering | |
Placering | Andet
(Museumsbibliotek)
|
Erhvervelsesdato | 09/01/2023 |
Erhvervelsesmåde | Betalt
(299,00 + porto)
|
Overdragers oplysninger | |
Bemærkninger | Erik Tage Fabricius Rasmussen og Svend Aage Paul Pedersen nævnt side 140ff
Vogn 113 side 142 (Motiv 91492)
Fly 2 side 144 (motiv 91495)
Foto af øvrige personer side 144
-
Kommentar på FC 2. september 2023:
Kære Pernille, tillykke med din nye bog, som jeg netop har fået i hænde. At lave en bog er et kæmpe arbejde, som du også er inde på. I mange år har jeg beskæftiget mig med Zone-Redningskorpsets historie, og det seneste år særligt intensivt med stationen i Århus under besættelsen som led i et forskningsprojekt. Jeg nødsages derfor til at kommentere dit genoptryk af artiklen om ZR i Budstikken 1947 (side 140-144). Utvivlsomt gik ZR med vagttjenesten i Århus i de første besættelsesår over stregen og som sådan er oplysningerne i Budstikken langt hen ad vejen korrekte, omend Zonens vagtkorps IKKE var en sabotagevagt i sabotagevagtlovens forstand. Og utvivlsomt fremstod Falck i Århus efter befrielsen med rette i langt bedre lys end ZR. (side 120). Imidlertid viser mine undersøgelser, at Zonen i Århus ved befrielsen i nogen grad var rehabiliteret, fx. kørte Zonen en frihedskæmper hjem fra Gestapos fangenskab, ligesom den kommunistiske minister Alfred Jensen fløj og blev kørt med Zonen til et møde i Århus i maj 1945. Ingen af disse ting kunne efter min bedste overbevisning have fundet sted, hvis Zonen i maj 1945 fortsat blev anset for kompromitteret. Det besynderlige er, at det økonomisk nødlidende Budstikken, der som du påviser i høj grad var efter værnemagerne i Århus' erhvervsliv, to år efter befrielsen følte trang til at kompromittere Zonen. Måske stak der noget under, som kunne handle om konkurrencen mellem Falck og Zonen. Det er ikke til at vide, men mærkeligt er det. Ved imidlertid at genoptrykke artiklen, og endda tilføje et billede fra en sabotage i april 1945, længe efter at Zonens vagttjeneste (der altså ikke var en sabotagevagttjeneste) i følge Budstikkens artikel var ophørt, og uden at bringe andre historier om Zonens og ikke mindst Zone-folkenes indsats under besættelsen, bidrager du til at fremstille ZR som en nazificeret virksomhed. Det synes jeg ikke er fair overfor de mange modstandsfolk, der arbejdede i Zonen og som under dække af Zonen bidrog i modstandskampen, mindst 30 personer eller omkring 10% af det samlede personale. Du viser selv i din bog et billede af en af dem, nemlig telegrafisten Jørgen Grothum Bergh, nr. tre fra venstre på billedet side 144, desværre uden billedtekst eller nærmere forklaring. Jeg forstår, at formålet med dit imponerende arbejde ikke mindst er at vise modstandsfolkene hæder og ære, og i forhold hertil kommer genoptrykket af Budstikkens artikel uden nærmere forklaring eller kommentering til at fremstå kontraproduktivt. Skulle du senere støde på historier om ZR, vil jeg med glæde hjælpe med oplysninger, relevante illustrationer og hvad end det måtte være, ikke med det formål at fremstille Zonen i bedre lys end virksomheden og medarbejderne "fortjener", men udelukkende for at hjælpe med at tegne det nuancerede billede af virkeligheden under besættelsen som eftertiden har krav på, i modsætning til den sort/hvide historie, som man dyrkede i årene lige efter befrielsen. F |
Station(er) | Århus, Flyvetjenesten |
Vogn(e) | Nr. 113 (Plymouth 1938) |
Hændelse | Vagtkorps i Århus |
|