Medaljen er tiltænkt ikke-akademiskuddannede privatansatte, der har været ansat uafbrudt i 50 år i samme virksomhed/selskab – dog mindst 40 år, hvis indstillingen indsendes i umiddelbar forbindelse med fratrædelse.
-
Den Kongelige Belønningsmedalje
Fortjenstmedaljen har altid været en ”offentlig” dekoration i den forstand, at den tildeles efter indstilling fra de forskellige ministerier. Den kunne derfor ikke anvendes som anerkendelse til personer uden for det offentlige, som havde gjort sig fortjent til en påskønnelse, eksempelvis kunstnere eller ansatte i private virksomheder. For at dække dette behov indstiftede Kong Christian 9. den 4. september 1865 Den Kongelige Belønningsmedalje, der kunne tildeles af Kongen uden forudgående indstilling fra noget ministerium.
Medaljen fik fra begyndelsen et bredt anvendelsesområde som påskønnelse til borgere, der ikke i almindelighed ville komme i betragtning til en orden eller en Fortjenstmedalje. Det kunne eksempelvis være deltagere i videnskabelige ekspeditioner, redningsmænd og udenlandske hofmedarbejdere i forbindelse med statsbesøg. Der udviklede sig tillige den praksis, at medaljen kunne tildeles privat ansatte for lang og tro tjeneste – for tiden ansættelse hos samme private arbejdsgiver i 50 år eller, alternativt, mindst 40 års tro tjeneste, hvis ansættelsesforholdet er ophørt.
Selve medaljen er 28 mm i diameter og findes i fire udgaver, nemlig i forgyldt sølv med krone (B.M.1*), forgyldt sølv (B.M.1), sølv med krone (B.M.*) og sølv (B.M.). Den bærer på forsiden H.M. Dronningens portræt i profil og på bagsiden en krans af egeløv. Den bæres i samme type bånd som Fortjenstmedaljen.
Medaljen forbliver modtagerens ejendom og er normalt uden inskription. |