Efterskrift
| 1. del, 8. kapitel:
Efterskrift |
| Dette er en ordret gengivelse af boghæftet Zone-Redningskorpset i København under besættelsen, skrevet af Arne Vagn Jensen og udgivet af Zone-Redningskorpsets Museum i Holbæk i november 1994.
Indholdsfortegnelse og registre er ikke medtaget. Billedmaterialet er redigeret i forhold til boghæftet.
Materialet fra nettet må kun videreformidles efter nærmere aftale med Zone-Redningskorpsets Venner, der kan kontaktes på info@zone-redningskorpset.dk.
Boghæftet kan fortsat erhverves ved indbetaling af kr. 123,00 til Zone-Redningskorpsets Venners girokonto 3 58 86 29. Husk at anføre hvad betalingen angår. |
8. kapitel
Efterskrift
Det var en beretning om Zone-Redningskorpset i København under 2. verdenskrig og de fem lange besættelsesår, fyldt med dramatiske oplevelser.
Redningsfolk, som i et langt livsforløb var ansat i Zone-Redningskorpset, kan bevidne, at de oplevede mere i de fem år, end i resten af deres tid. Selv om en redningsmand helst skal have nerver af stål, reagerer de som almindelige mennesker. En ny vagt, hvad ville den bringe ? Skulle man evakuere en såret sabotør eller flytte et våbenlager, og hvem lurede bag det næste hushjørne? Man fortalte ikke sine kolleger om de farlige missioner, jo færre der vidste noget, jo bedre. Skulle man blive taget af Hipo eller Gestapo, var det bedst ikke at vide for meget. Man måtte være forberedt på, at der blev anvendt en umenneskelig tortur, og at man kunne ende i en tysk koncentrationslejr eller foran en henrettelsespæl.
Viggo Hansen slutter med at sige: “Mit arbejde i Zonen hjalp mig gennem en svær tid, og de oplevelser jeg havde sammen med “Gutterne” kunne ikke bare viskes ud. Derfor kom jeg ofte forbi Platanvej og fik en sludder. Senere, da jeg blev motorcyklist, kom jeg endnu oftere. Når man har været rigtig bange sammen, glemmer man ikke et godt kammeratskab”.
|
