Maribo
ZR's Maribo-station er et eksempel på en velfungerende ZR-station, som der ikke er megen blæst om - i modsætning til så mange andre steder. Marius Peerson havde Røde Kors ambulance i Maribo, og da Lolland-Falsters Redningskorps ønskede station i byen, var det oplagt at placere sig hos Peerson, der fik stationeret en ZR-kranvogn. Uden at have brandkontrakt, anskaffede Peerson i januar 1934 en sprøjte, og fra 1. oktober 1934 forelå aftale med Maribo Kommune om foretagelse af første udrykning og assistance til Maribo Brandvæsen, der dengang kun bestod af sprøjter, som skulle trækkes til brandstedet med håndkraft. I øvrigt havde stationen ikke brandslukningsaftaler, men den fungerede selvsagt som bistandsbrandvæsen for Slemminge, Søllested og Nakskov. Peerson var en populær og handlekraftig mand, som gav ZR godt renommé i byen og oplandet, men formentlig som følge af økonomiske uoverensstemmelser med ZR opsagde han samarbejdet. Straks efter etablerede hans søn Svend Erik Peerson sit eget redningskorps - Peersons Redningskorps - i Sakskøbing, hvilket 1. januar 1958 blev overtaget af Falck. For familien Peerson blev redningskorps en livsgerning, der foreløbig er nået til 4. generation. Stationen overtoges af Harry Hvidt, der ikke havde forkundskaber udi redningskorps, og som derfor måtte oplæres af Willy Henriksen fra Eskildstrup, der var 14 dage på stationen. Hvidt formåede at øge både aktivitet og abonnementsportefølje betydeligt. Også Hvidt var utilfreds med det økonomiske udkomme i ZR og ønskede ikke sin kontrakt forlænget, og stationen flyttede til Østre Landevej 6 (hj. af Leonora Christinesvej). I 1951 var der forhandlinger mellem ZR og Louise Reinholdt Hansen om at hun skulle forpagte stationen, men det blev ikke til noget. Da Henry Andersen rejste i 1953, blev Hvidt igen tilbudt stationen, men takkede nej. Han tog dog alligevel mod et tilbud fra ZR om at komme til Randers som stationsleder, hvor han var til 1954. Hans Lohse Hansen, der havde fulgt Slemminge-stationen fra barnsben, blev leder af stationen i forbindelse med nedlæggelse af stationen i Slemminge. Hans Lohse Hansen var en afholdt stationsleder og dygtig brandmand med et godt forhold til autoriteterne. Hans stationslederperiode er præget af fremgang, bl.a. kørselsaftale i forbindelse med det nye amtssygehus i 1956 og ny storstation i samarbejde med det kommunale brandvæsen, der blev indviet 10. marts 1962 under stor festivitas på Vesterbrogade 57 i lokaler opført af ZR. Om Hans Lohse Hansen sagde Hare i sin tale i følge avisreferat: Allerede som 12-aarig blev han iklædt fuldt ZR-udrustning med hjælm og hvad dertil hører og udøvede sine første redningsaktioner, naar faderen, den gamle smedemester Sofus Hansen rykkede ud med kranvognen fra den daværende station i Slemminge. Sofus Hansen var imidlertid en mand, der holdt strengt paa gældende reglementer, og først efter at have passeret de 16 aar fik "Zone-Hans" som drengen populært blev kaldt viden om, lov til ogsaa at rykke ud med brandsprøjten... Wiboltts telegram samme dag var lidt mere seriøst: stationsleder hans hansen zoneredningskorpset maribo samtidig med at jeg anerkender det arbejde de har gjort for korpset gennem årene - et arbejde der i dag krones med indvielsen af den nye station ønsker jeg dem hjertelig til lykke med resultatet og stationen som jeg håber må blive til gavn for befolkningen og til glæde for dem og deres mandskab e j wiboltt . Særlige opgaver/episoder m.v.: Lolland havde 430 km. roebaner, som anvendtes meget intenst i efterårsmånederne, og da sporene var dårligt anlagt, skete der ofte afsporinger, hvor ZR blev tilkaldt til rejsning af roetoget. Efter sammenlægningen: Falck-Zonen-station til 30. april 1990. Hans Lohse Hansen stationsleder til 30. oktober 1969, herefter ansat med titel af inspektør til 30. oktober 1979 hvor han gik af efter netop at have haft 50 års jubilæum, idet han betragtede sig som ansat fra han var 15 år. Marius Peersons søn Svend Erik Peerson, der som 17-årig begyndte hos sin far ved ZR Maribo, blev udnævnt til ny stationsleder, hvilket han var til 31. december 1984. Assistancestatistik:
Effekter på museet fra stationen: Bedford 1949 automobilsprøjte, vogn 307, slangetørringstårn samt et betydeligt arkivmateriale fra Hans Lohse Hansen, bl.a. brandrapporter fra 1949 til sammenlægningen. Vognpark 1962:
Mere materiale fra Lolland Falster som ikke er med i bogen Zone-Redningskorpset i Danmark
Lolland-Falster bortset fra brand Lolland-Falster Brandudrykningslister |
