Stationshistorie: Østerbrog/Hellerup Zone-Redningskorpsets Venner www.zone-redningskorpset.dk info@zone-redningskorpset.dk Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt Zone-Redningskorpset i Danmark side 244 - 246 TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE Østerbro/Hellerup (Station Ø.) Strandvejen 24. Foto fra indvielsen 1934. Bernstorffsvej 154. Ved vognene Hugo Tegne-Hansen. Foto under besættelsen. Hellerupvej 49. Foto 1954 eller senere. Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Strandvejen 24 Redningsstation 10.11.1934 - 30.10.1935 og 9.12.1935 - 30.11.1937: Asger Petersen Tilkaldt via Station H ZR Bernstorffsvej 154 Redningsstation 7.1938 -31.1.1939: Formentlig ingen stationsleder 1.2.1939 - ca. 5.1942: Kaj Simonsen Ca. 5.1942 - 14.12.1944: Christian Kisling 15.12.1944 - 1.5.1952: Alfred Jensen Hellerupvej 49-51 Redningsstation Hovedkontor fra 5.10.1959 Ejendom ejet af ZR tinglyst 22. maj 1951 2.5.1952 - 31.12.1962: Alfred Jensen Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Sofievej 9 Villa Ejendom ejet af ZR tinglyst 18. maj 1942, solgt 22. januar 1960 Anvendelse ukendt, formentlig i perioder anvendt til handelsafdeling (udeladt) ZR Historie: 10. november 1934 oprettes Station Strandvejen på Strandvejen 24 i Københavns kommune. Stationen var indrettet i en garagebygning med tre vognpladser bag en villa, hvor også stationens leder Asger Petersen havde et mekanikerværksted. Asger Petersen havde tidligere drevet autoværksted fra Falcks garage i Tietgensgade, og han havde på den måde fået indsigt i redningsarbejdet. Han opførte garage, hvor ZR lejede sig ind, og blev selv leder med titel af overassistent. Mandskabet bestod af Carlo Lundtoft, Hugo Tegne Hansen, Svend Aage Hilker og Kay Holm. Materiellet bestod af ambulance, Plymouth 1934, kranvogn, Ford 1929, og materielvogn, Angelo Dane. I museets arkiv findes rapportbogen (betegnet Vagtjournal) fra stationens start. Første rapport fra 10. november 1934 lyder således: Strandvej Stationen aabnes kl. 22.00. Mandskab Asger Petersen, Kaj Holm, Carlo Lundtoft. Arbejd! Arbejd! Arbejd!. Rapport nr. 2 og 3 angår ned- og opbæring af en patient i Urbansgade 2. Der blev kørt 6 km, pris kr. 6,00. Man kørte meget for denne patient, og 22. april 1935 må Wiboltt have været på stationen, for han deltog i en opbæring af patienten sammen med Hugo Tegne-Hansen. 27. november 1934 kaldes stationen for første gang til brandredning af Hellerup Brandvæsen, og det sker herefter med jævne mellemrum. I juni 1935 begynder man at kalde stationen Station Ø (Østerbro), og denne betegnelse beholdt stationen lige til sammenlægningen. 1. november - 8. december 1935 må stationen have været lukket. Rapportbogen kan i øvrigt give følgende billede af aktiviteten: Art 1935 (11 mdr.) 1936 1937 (til 30.11.) Ambulance / genoplivning / lægehjælp 139 120 73 Sygetransport / op- og nedbæring 346 645 579 Eftersøgning 4 13 0 Autohjælp 105 159 206 Entreprenørarbejde 28 43 42 Brandredning 79 40 13 Vand- og stormskade 33 29 37 Dyreredning 16 12 3 Andet bla. døråbning 95 91 54 I alt 945 1152 1031 Kørte km. 11.929 20.267 18.350 Carlo Lundtoft har skrevet en kort beretning om stationen. Han fortæller her bl.a., at Gunnar (Nu) Hansen som journalist på BT hver morgen kl. 5.30 stillede for at høre om nyheder - hvilket vi ikke altid var lykkelige for, skriver Lundtoft. Om Asger Petersen skriver Lundtoft: Kendt af alle gamle reddere i begge lejre - derfor så få folk!, hvordan det så end skal forstås. I øvrigt fremgår det, at Asger Petersen ofte lånte kranvognen til sin værkstedskørsel. En udrykning til en forulykket sejler 9. juni 1935 fik betydning for oprettelsen af ZR's søredningstjeneste, se kapitlet herom. Rapportbogen slutter 30. november 1937 og spørgsmålet er, om stationen herefter lukker. Der er flere blanke sider i bogen, og det er næppe sandsynligt, at man har skiftet rapportsystem midt i et år, så noget tyder på det. Omvendt bringer ZONE-NYT juli 1938 følgende meddelelse: Zone-Redningskorpsets Station paa Strandvej Nummer 24 i København er nu flyttet til Bernstorffsvej Nummer 154. Stationen har samtidig faaet mere Mandskab. Det udelukker imidlertid ikke, at stationen har været lukket fra 1. december 1937 til juni/juli 1938. Bernstorffsvej 154 lå på hjørnet af Svalevej i Gentofte kommune og man beholdt betegnelsen Østerbro skønt stationen nu lå i Gentofte. På grunden var en villa velegnet til tjenestebolig for en stationsleder og en garagebygning med fire vognpladser, som senere blev udvidet. Den første bemanding var Hugo Tegne-Hansen, Børge Schrøder og Johannes Mürhmann Anesen. Materiellet bestod af ambulance, Plymouth 1938, og kranvogn, Bedford 1937. I februar 1939 tiltrådte Kaj Simonsen som ambulanceflyver og blev tillige stationsleder. I maj 1942 blev han forflyttet til Amager og som afløsning for ham blev Christian Kisling konstitueret stationsleder. Samtidig overgik stationen ligesom Amager til 24-timers vagter med Christian Kisling, Peter List Nissen, Hugo Tegne-Hansen og Alfred Jensen. Nissen var dykker, så ZR's anhænger med dykkerudstyr fik plads på stationen. Arne Olsen blev dagvagt. Først 1. november blev Christian Kisling udnævnt til overassistent og dermed som stationsleder. Da Kisling den 7. juli 1944 blev udnævnt til driftsleder for Storkøbenhavn med tjenestested på Platanvej, blev han boende i tjenesteboligen, og der blev ikke udnævnt nogen efterfølger. Det var tydeligt, at Wiboltt var imod denne udnævnelse, men at han havde måtte bøje sig for pres fra Eskildstrup. Forholdet mellem Wiboltt og Kisling var en belastning, måske på grund af Kislings store engagement i modstandsgruppen Holger Danske. Allerede 12. oktober 1944 meddelte Wiboltt ham øjeblikkelig afsked og Christian Kisling blev sat tilbage som overassistent på Østerbro. Kort tid efter havde Kisling fået en stilling som overassistent hos Falck i Tietgensgade og fraflyttede tjenesteboligen. Formelt overtog Alfred Jensen stillingen som stationsleder, dog uden udnævnelse, men han flyttede dog ind i tjenesteboligen. April 1952 flyttede stationen til Hellerupvej 49, hjørnet af Rygårds Allé, hvor en eksisterende villa blev indrettet til vagtstue, opholds- og soverum for mandskabet. 1. salen blev indrettet til tjenestebolig for stationsleder Alfred Jensen. I en tilbygget garagebygning var der fire dobbeltdybe vognpladser. Der blev tillige indrettet en benzintank med salg til private. Indvielsen skete på Hares 65-års fødselsdag den 2. maj 1952 med opsendelse af balloner med præmier etc. I museets arkiv findes en invitation sendt til Louise Reinholdt Hansen, og måske netop fordi det var Hares fødselsdag, mødte hun op, for vi har billede af hende sammen med Asta og Alfred Jensen samt Wiboltt på dagen. I oktober 1953 erhvervede ZR nabogrunden Hellerupvej 51 på 3.860 kvm. med en tilhørende villa. Planen var at opføre et hovedkontor langs Hellerupvej og en garagebygning nord syd med værksted, vaskehal og otte vognpladser mod Rygårds Allé og udlejningsgarager til den modsatte side. Ved købet af ejendommen på Hellerupvej kom Alfred Jensen ind i inderkredsen omkring ZR, og han spillede herefter en afgørende rolle i arbejdet for etableringen af den såkaldte Femmandsgruppe i 1957. 5. oktober 1959 flyttede ZR's administration (hovedkontor) fra Platanvej til Hellerupvej med henblik på at samle administrationerne i Nykøbing F. og København her, hvilket dog ikke blev realiseret inden sammenlægningen. Der henvises til kapitlet om ZR's organisation. Særlige opgaver/episoder m.v.: 24. april 1936 er stationen på katastrofeudrykning til Stenløse, hvor en af militærets maskiner var styrtet ned. I rapportbogen anføres bl.a.: Vi mistede Udrykningsflaget antagelig imellem Ballerup - Maaløv og kørte en lille Hund over; den er antagelig dræbt paa Stedet. Efter sammenlægningen: Falck-Zonen-station til 1991. Herefter anvendt til opmagasinering m.v. Nedrevet 1994. Alfred Jensen fortsatte som stations- og driftsleder, herunder med ansvaret for Bornholm. Han fratrådte som stationsleder 30. juni 1975 og blev pensioneret 31. december 1977. Efter sammenlægningen/kontoret: Akkvisitionschef Gunnar Emil Lindehammer blev salgschef i Falck-Zonen, hvilket han var til sin pensionering 31. marts 1983. Kontorchef Niels Jørgen Bille fortsatte som sådan i Falck-Zonens udlandstjeneste til sin død 23. januar 1966. Kontorchef Frederik Løkkegaard kom til Falck-Huset med økonomi som arbejdsområde. Han fortsatte formentlig til omkring 1970. Abonnementschef Otto Jessen blev afdelingsleder i Falck-Zonens abonnementsafdeling til sin pensionering 30. november 1966. Kasserer Erna Larsen blev direktionssekretær i Falck-Huset 1. september 1968. Redder Mogens Bull Andersen fra Helsinge blev 1. september 1971 ansat i EDB-afdelingen som operatør. I 1977 udnævntes han til driftsplanlægger og i 1989 til driftschef. 1. april 1990 blev han "overtaget" af Baltica og ansat i Balticas EDB-afdeling med samme titel. Assistancestatistik: År 1957 1960 1961 1962 Antal 14.911 16.534 17.758 18.491 Effekter på museet fra stationen: Rapportbog 1935-1937, ambulancetæppe og hakke. Vognpark 1962: (Motorpumper opført under København). Ambulance Vognnr Kranvogn Vognnr Andet Vognnr Folkevogn 1954 492 Thames Trader 1959 704 Katastrofevg. Opel 1953 694 Mercedes 1958 649 Ladvogn Commer 1960 812 Personvg. Volvo 1959 718 Mercedes 1958 681 Unimog 1961 845 Personvg. Mercdes 1959 722 International 1961 848 Bedford 1961 859 Siden er oprettet med støtte fra: Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk) Semaphor (www.semaphor.dk) MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE. SE ZR HISTORIE YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE