Stationshistorie: Eskildstrup Zone-Redningskorpsets Venner www.zone-redningskorpset.dk info@zone-redningskorpset.dk Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt Zone-Redningskorpset i Danmark side 132-133 TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE Eskildstrup (Hovedkontoret) Materiel foran garagen der hørte til "Villa Stella". Foto formentlig først i 1930'erne. Kontoret i Eskildstrup. Til højre Johannes Hare og bag ham Helge Hansen. Renault 1925 ambulance. Mandskabet i Eskildstrup foran vagtstuen. I baggrunden ses garagen og til højre værkstedsbygningen, hvor mange Zone-vogne blev bygget. Til venstre står "Flip" hvis rigtige navn vistnok var Børge Rasmussen. Han var på kontoret og passede telefonvagten om natten. Var der udrykning, kørte "Flip" gerne med, idet der så blev ringet ned til kontoret, at han skulle stå klar ved banen. I midten Willy Henriksen, og til højre med slips Marnefrid Suhr Bagest fra venstre brødrene Richard og Gunnar Weiland, der var Louise Reinholdt Hansens søstersønner og plejebørn hos Reinholdt Hansen. Gunnar Weiland arbejdede indtil efter krigen på kontoret. Gunnar Weiland forsøgte efter sammenlægningen som arving efter Louise Reinholdt Hansen at gøre gældende, at hun var blevet snydt, da hun i 1949 solgte sine aktier i ZR til Hare og Wiboltt, men sagen blev ikke gennemført. I forbindelse med sagen havde Gunnar Weiland sikret sig en væsentlig del af Reinholdt Hansens arkiv, og dette blev i 1989 overdraget til museet. Gunnar Weiland døde i USA omkring 1995. Foto under besættelsen. Bjergning af damptrome for Ønslev-Eskildstrup Kommune juli 1939. Bjergning af damptrome for Ønslev-Eskildstrup Kommune juli 1939. Udrykning til færdselsuheld. Transport af nødlandet tysk fly efter besættelsen. Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Søndergade 36 Brandstation (ZBV) 26.7.1925 - 30.11.1926: Reinholdt Hansen 22 (Udeladt til 1930) Reinholdt-Hansen (og Weinreich ?) 1.12.1926 - 19.1.1943: Reinholdt Hansen Sydsj. og Lolland-Falsterske Zone-Brand-Vagter 20.1.1943 - 9.1946: Marnefrid Suhr Fra 15.7.1944: ZR Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Søndergade 36 Redningsstation 1.4.1926 - 19.1.1943: Reinholdt Hansen 22 i ZR's stationsfortegn- else fra 1930 Zone-Brand-Vagtens Redningskorps, fra 1927 betegnet Lolland-Falsters Redningskorps. 20.1.1943 - 11.1946: Marnefrid Suhr Fra 15.7.1944: ZR Adresse/art Årstal Telefon Økonomisk ansvarlig Jernbanegade 5 Hovedkontor 1930 - 2.1946: Johannes Hare 101 og 102 ZR med tilknyttede selskaber Assistancestatistik: I 1946 960 udrykninger, heraf 30 til brand. Historie: Noget af det tidligste materiale i museets arkiv fra starten i Eskildstrup er et brev fra Wiboltt til Reinholdt Hansen dateret 16. maj 1925. Brevet er håndskrevet og afsendt af Wiboltt som privatperson, hvilket tyder på, at det muligvis på det tidspunkt har været på tale, at Wiboltt skulle være partner med Reinholdt Hansen, jf. bogens kapitel 1 om optakten til ZR. Wiboltt skriver tillykke med, at det er lykkedes at tegne Gedesby-Skelby til kr. 300 om året, og at han er imponeret over Reinholdt Hansens resultater. I følge brevet skulle Wiboltt skaffe finansieringen, og det kan tænkes, at dette ikke lykkedes, og dette er årsagen til, at Weinreich kom ind som medejer i stedet for Wiboltt. Fra oprettelsen af stationer på Lolland findes et folioark fra sommeren 1926, der viser noget om, hvordan man kom i gang: Arket er foldet, og på den ene side har Wiboltt i hånden skrevet til Reinholdt Hansen: Forslag til Brev - Han er vel Baron ? Denne Skrivelse og Listen, venligst retur snarest. Hilsen W. Det er vel bedst at sætte 30 Øre paa retur-Konvolutten ? Bag på arket findes Wiboltts forslag til brev til baron H. Rosenkrantz i Guldborg. I brevet skriver Wiboltt, at oprettelsen endnu ikke er sikret, og at baronen anmodes om at meddele, med hvilket beløb han vil støtte sagen. Brevet fortsætter således: .....idet vi gerne vil udtale, at vi selvsagt ikke forventer nogen stor Præmie, men vil være taknemmelig for blot en lille Støtte, idet Baronens Interesse og Anbefaling af Sagen betyder langt det overvejende for os. Bag på brevet, ved siden af Wiboltts påtegning Han er vel Baron ?, har baronen skrevet sin anbefaling og at han gerne vil støtte sagen med et ringe bidrag, hvis den realiseres. Reinholdt Hansen var berømt for sine bedrifter under brand, hvilket flere avisudklip bevidner. Vi kan tage et udklip fra 6. november 1942 - kort før Reinholdt Hansens død - med følgende (omfattende) overskrift som eksempel: Farlig Brand paa Fuglsang Avlsgaard ved en Kortslutning tidligt i Morges. - Den store Kostald, Svinestalden, Faarestalden, Redskabsbygningen, det ene Maskinhus, Hørhøsten fra 60 Tdr. Land., 300 Tdr. Ærter, Gaardens Hø, Halm og øvrige Foderstoffer blev et Rov for Flammerne - Under Direktør Reinholdt Hansens fortræffelige strategiske Ledelse Reddedes den store Hestestald og Herskabsstalden skønt Millioner af Gnister faldt ned over Straatagene. Arne Vagn Jensen har i januar 1998 besøgt stationens fhv. overassistent Willy Henriksen og bl.a. fået følgende beretning: Willy Henriksen startede i Eskildstrup 1. februar 1939, 21 år gammel efter endt militærtjeneste ved artilleriet i Holbæk. Direktør Reinholdt Hansen foretrak folk fra landbruget, fordi de havde forstand på dyr, og der var meget med dyreredning dengang. Direktør Reinholdt Hansen var en meget stor og kraftig mand og tidligere bokser. Han var den administrerende direktør men deltog også i udrykninger til brand, dyreredning og ambulance. Direktør Johannes Hare var derimod organisator og administrator, der stod for akkvisition og etablering af redningsstationer landet over. Johannes Hare deltog aldrig i udrykninger og gik aldrig i uniform. Der findes billeder af Johannes Hare i uniform, men det har nok været en undtagelse. Det var ikke altid de to direktører var enige og så kunne det komme til kraftige diskussioner, en enkelt gang så voldsomt at Reinholdt Hansen´s fysiske overlegenhed kom ud af kontrol. I 1941 blev den hidtidige overassistent Marnefried Suhr udnævnt til driftleder og Willy Henriksen til overassistent. Willy Henriksen har deltaget i utallige redningsopgaver, brande og frømandsopgaver gennem de mange år. Han har også været udsat for ubehagelige oplevelser, men som han selv siger: "Jeg har haft evnen til ikke at bære det med hjem." Willy Henriksen kørte med til brand sammen med en mekaniker, altså kun to mand, idet de blev suppleret af kommunale brandfolk ude i landkommunerne. Uanset tidspunktet på døgnet var Willy Henriksen med til brand, større redningsopgaver og frømandsopgaver. Faktisk har Willy Henriksen været til rådighed dag og nat. Han fortæller, at mens Marnefried Suhr en længere periode var syg, var han på uafbrudt vagt i tre måneder. Var man til brand, blev man der indtil indsatsen var slut. En enkelt brand varede i tre døgn, og i de tre døgn måtte man tage til takke med den forplejning, der kom fra stationen. Der var ikke tale om afløsning. Om hovedkontoret Jernbanegade 5 oplyser Annelise Sejr Jørgensen i interview 30. januar 1999, at Hares manufakturforretning gradvist i løbet af 1. halvdel af 1930'erne blev omdannet til ZR-kontor, således at der i en periode var både manufaktur og ZR-kontor. 1946 flyttede station og hovedkontor til Nykøbing F. Effekter på museet fra stationen: Sirene anvendt til tilkaldelse af brandfolk, oprindeligt placeret i stationens slangetørringstårn. Bord med forkromet stål fra kontoret. Reinholdt Hansens uniform, hjelm og kasket. Siden er oprettet med støtte fra: Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk) Semaphor (www.semaphor.dk) Nørre Alslev Kommune Desuden tak for hjælp til Lolland-Falsters Historiske Samfund MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE. SE ZR HISTORIE YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE