Stationshistorie: Esbønderup/Esrum Zone-Redningskorpsets Venner www.zone-redningskorpset.dk info@zone-redningskorpset.dk Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt Zone-Redningskorpset i Danmark side 134 - 135 TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE Esbønderup/Esrum Via Erik Nielsens beretning lykkedes det at få klarlagt historien bag dette billede i museetsarkiv. Hvem kunne forestille sig, at ulykken var resultat af en brandudrykning fra bizonen i Esrum? Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Gydevej 2, Esbønderup Bi-Zone til Helsinge 1927 (?) - 1934 (?): Rasmus Nielsen 12 (Udeladt) Nord- og Nordvestsj. Zone-Brand-Vagter Esrum Hovedgade 12 Bi-Zone til Helsinge 1934 (?) - 1941: Poul Nicolajsen 72 (Udeladt) Historie: Erik Nielsen har skrevet følgende beretning til museet: I 1930'erne havde Zoneredningskorpset en afdeling i Esbønderup hos min far vognmand Rasmus Nielsen. Jeg formoder, det var en bi-station til Helsinge stationen. I løbet af perioden havde vi tre forskellige udgaver af sprøjter - og de var set med vor tids øjne ikke meget effektive. Første udgave kunne være designet af Storm P. Den blev trukket af baghjulet på en lastbil. Man løftede baghjulet med en donkraft, anbragte et "stavær" under bagakslen, fjernede donkraften og monterede en drivrem over baghjulet og remskiven på sprøjten, der var monteret på samme "stavær". Så havde man en sprøjte - men det var tidkrævende, lidet effektivt og hårdt ved bilens differentiale. Anden udgave var et væsentligt fremskridt. Den bestod af en stålplade, hvorpå var monteret en lille benzinmotor direkte koblet til en pumpe. Pladen var forsynet med et håndtag, så to mænd kunne bære den. Om den nogensinde kom i brug, ved jeg ikke - men jeg ved af pinlig erfaring, at den var på vej engang. Der var alarmeret brand i Gadevang, og vi var på vej - da vi i Grib Skov ved Kildeport blev torpederet af Gribskovbanens tog. Umiddelbart før overskæringen skråner den smalle grusvej ned mod jernbanesporet. Da chaufføren (Thorkild Hansen) så toget, bremsede han, men bremserne var ikke, hvad de er i dag - så bilen standsede først, da forhjulene stod midt mellem skinnerne. Motoren var gået i stå - og skulle startes med et håndsving, hvilket ikke var aktuelt, da toget kun var 20-30 m borte. Altså prøvede Thorkild og min far, som sad ved siden af, at komme ud af bilen - det kom de også, men ikke langt nok, så de blev ramt af bilen, som blev slynget rundt af lokomotivet. Far mente, at han (til alt held) blev slået bevidstløs, så han lå helt stille på den udragende ende af svellerne, mens toget rullede forbi. Thorkild røg til den modsatte side, efter et kraftigt skub af den torpederede bil. Han fik ingen ydre kvæstelser, men nogle kraftige smerter i ryggen. Næste aften skulle Thorkild spille dilettantkomedie på Esrum Kro. Jeg tror stykket hed noget i retning af "Majorens kone". I alle tilfælde skulle han have en lussing af "konen", så han faldt om på gulvet. Det gjorde ondt også på os, som kendte hans tilstand. Jeg selv stod oppe på ladet ved siden af sprøjten og tog turen med rundt - men sprøjten kom ikke i brug den dag. Tredje udgave var en "rigtig" sprøjte - en gammel Ford-T model, monteret med fast sprøjte, slangeruller o.s.v. Til den knytter sig også en erindring. Ovennævnte Thorkild kørte på det tidspunkt med en "rigtig" lastbil, en efter tiden moderne bil med gear, kobling og bremser, som vi kender det i dag. Så da han en dag kom hjem med sin Volvo og så dette gammeldags stykke bil, skulle han selvfølgelig prøve at køre den i gården - han var svedt inden han fik standset den igen, for han tænkte ikke på, at Ford-T var så meget anderledes (tre pedaler i gulvet: venstre pedal oppe = 2. gear, i bund = 1. gear, midt imellem = frigear. midterste pedal nede bakgear. Højre pedal = bremse. Håndbremsen trukket frigear. Gashåndtag ved rattet). Hvorlænge Rasmus Nielsen havde brandvagten vides ikke præcist, men sikkert er det, at han havde den i august 1933, og at Poul Nicolajsen havde den i juli 1935. Erik Nielsen kan ikke huske, at Nicolajsen overtog brandvagten, men har fortalt, at hans far også kørte ambulancen for Esbønderup Sygehus, og at Nikolajsen somme tider hjalp til, når det brændte på. 11. februar 1937 bringer dagspressen oplysning om, at Esbønderup-Nøddebo har klaget over sprøjten. Når den kommer forbi et værksted, må den standse for at blive repareret, og når den endelig når frem, virker pumpen ikke, skriver avisen. ZR beklager og lover en ny sprøjte, og til erstatning for Ford T'en får stationen 11. marts 1937 den Chevrolet-sprøjte, som Helsinge fik ved åbningen i 1927. 2. maj 1941 søger ZR kommunen om lov til at nedlægge brandvagten p.g.a. materielsituationen. Kommunen siger først nej, men accepterer dog i sit møde 20. juni 1941, at brandvagten nedlægges. Hvad skete der med den flotte Chevrolet 1927 ? Den endte såmænd i en film, hvor der skulle optages en scene med en bil, der blev smadret. Siden er oprettet med støtte fra: Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk) Semaphor (www.semaphor.dk) Desuden tak for hjælp til Lokalhistorisk Arkiv for Græsted og Omegn MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE. SE ZR HISTORIE YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE