Kværndrup


Stationshistorie:
kværndrup
Zone-Redningskorpsets Venner
www.zone-redningskorpset.dk
info@zone-redningskorpset.dk
Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt
Zone-Redningskorpset i Danmark side 172 - 173
TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE
Kværndrup

Åbning af station i Kværndrup på Svendborgvej 9. Fra venstre står fra nr. to Frederik Jensen, Harald Clausen og Carl Hansen.

Harald Clausen foran stationen på Odensevej 8. Kranvognen står i dag på museet. Foto ca. 1961.

Studebaker 1931 ambulance på udstilling på Egeskov Marked.

Ford AA 1931 kranvogn.
Adresse/artÅrstal/lederTelefonØkonomisk ansvarlig
Svendborgvej 9
Redningsstation
6.5.1936 - 1942:
Frederik Jensen
45ZR
Svendborgvej 9
Redningsstation
1942 - 30.9.1952:
Harald Clausen
Svendborgvej 9
Redningsstation
1.10.1952 - 1960:
Harald Clausen
Aksel Pontoppidan i ZR forpagt.
Odensevej 8
Redningsstation
Ejendom ejet af ZR tinglyst 4.4. og 25.8.1960
1960 - 31.12.1962:
Harald Clausen
Historie:
Stationen åbnede som den 3. i rækken af fynske stationer efter samme koncept: Etablering i lejemål hos stationslederen, der blev ansat af ZR og drev stationen i ZR regning. Der er lidt usikkerhed om, hvorlænge Frederik Jensen, der drev Autocentralen, var leder, men et avisudklip fra 1962 nævner 1942, og det passer også til en vis grad med interne papirer. Ny leder blev Harald Clausen, der havde været ansat siden oprettelsen. Harald Clausen var ungkarl, og der var derfor ikke nogen Zone-kone, som gratis kunne stille sig til disposition for telefonpasning. I stedet klarede Kværndrup telefoncentral telefonpasningen, og opbevarede meldinger, til mandskabet var hjemme igen - en ordning der forøvrigt også blev praktiseret andre steder. Stationens store årlige aktivitet var det store Egeskov Marked, hvor stationen blev forlagt til markedspladsen, gerne således, at Rasmus Knudsen i Haarby og Røde Kors bistod med mandskab og vogne. Telefonen blev passet via en felttelefon fra stationen, hvis 500 meter lange ledning måtte trækkes gennem folks haver og i master. Stationens grundlag var sygekørsel for Kværndrup Kommune og abonnementskørsel. Da Suhr i 1958 besøgte alle stationer, skrev han i sin rapport: Denne station er pæn med en masse løst materiel der er i fin stand. I bogen Kværndrup Sogn 2 1940-1945, udgivet af Lokalhistorisk Forening, Kværndrup Sogn, er der adskillig omtale af ZR. Bl.a. finder vi denne historie: Heller ikke den farlige transport af våben fra nedkastningsstedet til forskellige depoter havde de tyske patruljer held til at afsløre. Men gruppen havde også allieret sig med en meget uskyldig udseende våbentransportør: Harald Clausen, leder af Zonestationen i Kværndrup. Gemt i hans ambulance blev nogle af våbnene kørt ud til forskellige depoter og skjult.....Men en enkelt gang var det dog lige ved at gå galt for "Zone-Clausen", som Harald Clausen blev kaldt af folk i Kværndrup. En aften, han kom kørende med våben i sin ambulance, satte en tysk patrulje efter ham. Clausen trådte speederen i bund, tændte blinklyset og satte kursen mod Svendborg Sygehus. På vej mod sygehuset fik han efterhånden lagt stadig større afstand til den tyske militærbil. Så da Clausen ankom til sygehuset, havde han tid til at sætte en overlæge ind i sagen. Våbnene blev gemt i en kælder. Overlægen fandt hurtigt en "patient" til Clausen, en ung mand fra Lakkendrup, som hurtigt så meget syg ud. Da tyskerne nåede frem, fortalte overlægen dem, at det havde været nødvendigt for Clausen at køre så stærkt, fordi patienten trængte til at komme under hurtig behandling. Den forklaring var tyskerne tilfredse med. Bogen beskriver også, hvad det betød for en lille by som Kværndrup at have en redningsstation, noget vi ikke er så forvente med at se beskrevet: I slutningen af 1965 blev Falck-Zone-stationen nedlagt......De to biler blev betjent af stationsforstander Harald Clausen og en medhjælper. Der var ikke andre ansatte på stationen, så de to mænd havde ingen frihed, men var konstant på vagt. Året før stationen blev nedlagt var de to mænd ude til 46 brande. Ambulancen rykkede ud 270 gange, mens kranvognen kørte fra garagen 1110 gange. Det var altså to meget synlige arbejdspladser, der forsvandt fra bybilledet.

Særlige opgaver/episoder m.v.:
Et avisudklip fra 7. april 1952 meddeler følgende historie: Faldt ud af ambulancen. Fra vor Korrespondent KORSØR, MANDAG Ved Udkørslen fra Korsør skete der i gaar en ejendommelig Ulykke, da en Ambulance fra Zoneredningskorpset i Kværndrup paa Fyn kom kørende fra Færgen mod København, hvor en patient skulde til Specialbehandling. Da det trak ind gennem Døren, rakte Sygeplejerske Frk. Anna Bøgstrand, Svendborg, Haanden tilbage for at lukke Døren. Den blev imidlertid grebet af Vinden, og hun blev slynget bagud af Ambulancen. Chaufføren fandt hende blodig og forslaaet liggende paa Vejbanen, og han tilkaldte en Ambulance fra Falck, som bragte hende til Korsør Sygehus

Efter sammenlægningen:
Falck havde en brandvagt i Stenstrup, som blev flyttet til Kværndrup, således at stationen blev opnormeret til brand- og redningsstation med Harald Clausen som stationsleder. I 1966 blev stationen nedlagt og mandskab og materiel flyttet til Ringe, hvor Harald Clausen blev assistent indtil sin pensionering 3. februar 1975.

Assistancestatistik:
År19461957196019611962
Antal3018071041920878

Effekter på museet fra stationen:
En betydelig billedsamling fra Harald Clausen, vagtbord, stempler, facadeskilt, udrykningsflag, billeder i ramme m.v. samt Bedford 1951 kranvogn vogn 389.

Vognpark 1962:
AmbulanceVognnrKranvognVognnrAndetVognnr
Mercedes 1957594Bedford 1951389Pumpe B.M.V. 361
Siden er oprettet med støtte fra:
Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk)
Semaphor (www.semaphor.dk)
Desuden tak for hjælp til Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune
MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET
MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET

MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE.
SE ZR HISTORIE

YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE

Mere materiale fra Fyn

som ikke er med i bogen Zone-Redningskorpset i Danmark


    Zone-Redningskorpsets Venner
    www.zone-redningskorpset.dk
    info@zone-redningskorpset.dk
    _______________________________________________________________________
    Materialet på siden må kun anvendes efter indhentet tilladelse
Avisomtalte hændelser hvor ZONEN har ydet assistance

Samlet af Vilhelm Pedersen. Kilde: Falcks udklipsarkiv
UDRYKNINGSLISTER - VEJLEDNING


Anvendte forkortelser m.v. :

Amb Ambulance
Arb Arbejdsulykke
Bv Brandvæsen
CF Civilforsvaret / Beredskabsstyrelsen
Fuh Færdselsuheld
ips Ingen personskade
Kas Kastrup Lufthavn
mc motorcykel / motorcyklist
tdr tønder land
ZR Zone-Redningskorpset
# Person omkommet
+ Bv + Falck Zonen tilkaldt + Brandvæsen + Falck (eksempel)
+ ZR Horsens Lokal ZR station tilkaldt + ZR Horsens (eksempel)

Afslutning af et gade- gård- eller vejnavn kan være anført således :
...g. = ...gade
...gd. = ...gård
...v. = ...vej


Næsten alle anførte stednavne kan findes i et eller flere af følgende landkort på internettet :

Danmarks Miljøportal: www.miljoeportal.dk : arealinformation
Geodatastyrelsen: www.gst.dk : se på kort - find et sted
Historisk Atlas: www.historiskatlas.dk
Krak: www.krak.dk : kort

Stednavne med: Å, å i listerne, kan være anført med: Aa, aa i de nævnte landkort.

Flere lokaliteter (herunder gader og veje) har i tidens løb ændret stavemåde eller har skiftet navn. Sådanne lokaliteter er anført med nuværende (2014) stavemåde/navn.

De tidligere hovedveje er bibeholdt med hovedvejsnummer.

Anført dato i listerne er datoen, hvor hændelsen er avisomtalt og er derfor sjældent den egentlige hændelsesdato, DOG er datoerne 23. 24. 25. 26. 30. 31. december og 01. januar hændelsesdatoer (blot for at få indsigt i udrykningerne i jul og nytår).

Datoer i listerne for ZR Frederikssund og ZR Helsinge er altid hændelsesdatoer.


nov 2014

Udrykningslister Fyn



Tilbage